¹¹ Mange i dag har erfaret hvor værdifuldt det er at følge Peters vejledning. Det gælder for eksempel Selma. Da hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, faldt det absolut ikke i god jord hos hendes mand, Steve. Han indrømmer: „Jeg blev vred, jaloux, besidderisk og utryg.“ Og Selma fortæller: „Selv før jeg fik sandheden, var samlivet med Steve som at danse på æg. Han havde et meget iltert temperament, og da jeg begyndte at studere Bibelen, blev det endnu værre.“ Hvad hjalp på situationen?

¹² Selma genkalder sig noget hun lærte af den søster der studerede med hende. „En dag,“ siger Selma, „havde jeg slet ikke lyst til at studere. Aftenen før havde Steve og jeg haft en diskussion, og han havde slået mig. Jeg var ked af det og havde ondt af mig selv. Efter at jeg havde fortalt søsteren hvad der var sket, og hvordan jeg havde det, bad hun mig læse Første Korintherbrev 13:4-7. Mens jeg læste, begyndte jeg at indvende: ’Steve gør aldrig nogen af disse kærlige ting over for mig.’ Men søsteren hjalp mig til at se tingene fra en anden synsvinkel ved at spørge: ’Hvor mange af disse aspekter af kærligheden viser du over for din mand?’ Mit svar var: ’Ingen af dem, for han er så svær at leve sammen med.’ Søsteren sagde blidt: ’Jamen Selma, hvem er det der prøver at være kristen her? Dig eller Steve?’ Da det gik op for mig at der faktisk var noget i min indstilling jeg kunne ændre, bad jeg Jehova om at hjælpe mig til at være mere kærlig over for Steve. Langsomt begyndte tingene at forandre sig.“ Efter 17 år tog Steve imod sandheden.

En mand i Nigeria der tog imod sandheden 13 år efter sin kone, siger: „Engang da jeg var ude at køre med et af Vidnerne, brød hans bil sammen. Han opsøgte nogle af sine trosfæller i en landsby i nærheden, og de tilbød os logi for natten. De tog sig af os som om vi altid havde kendt hinanden. Jeg følte straks den kristne kærlighed som min kone altid havde talt om.“

Og en mand fra England, som med tiden blev et af Jehovas Vidner, siger: „Brødrene og søstrene kom nogle gange og besøgte os, og vi blev også inviteret hjem til dem. De var meget omsorgsfulde. Det mærkede jeg især da jeg lå på hospitalet, hvor mange kom og så til mig.“

En tidligere ikketroende ægtemand siger: „Når disse skønne egenskaber bliver tydelige hos den troende ægtefælle, er det ikke til at vide hvad det sætter i gang i den ikketroendes sind og hjerte. Opgiv derfor aldrig håbet.“