Ægteskabet under angreb

Angreb på ægteskabsordningen er ikke af nyere dato, men går helt tilbage til menneskehedens begyndelse. Den indstilling og de karaktertræk de første mennesker udviklede, har ført til den krise der har ramt ægteskabsordningen i dag. Adam og Eva syndede da de gav efter for selviske ønsker, hvorved „synden kom ind i verden“. (Romerne 5:12) Bibelen siger om mennesket at kort efter syndefaldet var „enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker . . . ond dagen lang“. — 1 Mosebog 6:5.

Ikke meget har ændret sig siden da. Blandt de nedbrydende tilbøjeligheder som er en trussel mod ægteskabet, er den uhæmmede stræben efter selvisk tilfredsstillelse. Det kan se ud som om ægteskabet er en uddøende institution, at det ikke er levedygtigt i vore dages verden, der er stærkt præget af en ny moral. Og de mindre strikse love der kan give grundlag for at opløse et ægteskab, har fjernet en stor del af den skam der engang var forbundet med skilsmisse.

Mennesker der er utålmodige, vil se resultater i en fart og have øjeblikkelig nydelse. De bekymrer sig kun lidt eller slet ikke om konsekvenserne af en skilsmisse. Lokket af forventninger om frihed og uafhængighed tror de at en skilsmisse vil føre til lykke.

Andre vender sig til terapeuter og ægteskabsrådgivere eller søger støtte i bøger skrevet af sådanne autoriteter, når der opstår problemer i forholdet. Sørgeligt nok er der ’ægteskabsrådgivere’ som har været større eksperter i at anbefale skilsmisse end i at søge at bevare ægteskabet. „For måske første gang i menneskehedens historie er ægteskabet som den ideelle ordning udsat for et vedvarende og overraskende vellykket angreb,“ siger bogen The Case for Marriage. „Nogle gange er angrebet mere direkte og bygger på en bestemt ideologi fremholdt af ’eksperter’ som mener at det er urealistisk eller belastende at aflægge et livslangt troskabsløfte.“

Ændrede synspunkter

De synspunkter man hidtil har haft angående ægteskabets karakter og formål, har ændret sig. Du har sikkert bemærket at dét ægtefæller lægger vægt på i dag, er noget andet end førhen. Frem for at være en loyal støtte for ægtefællen tænker parterne nu hovedsagelig på at realisere sig selv, ofte på bekostning af modparten. Overgangen til dette selvcentrerede syn på ægteskabet „begyndte i 1960’erne og tog fart i 1970’erne,“ beretter Journal of Marriage and Family. De traditionelle grunde til at gifte sig — som længselen efter at blive elsket, et andet menneskes fortrolighed og troskab, ønsket om at få børn og være til gensidig glæde — er ikke længere i højsædet.

Udviklingen på adskillige andre områder har i mange lande bidraget stærkt til en ændret holdning til ægteskabet. For det første har de traditionelle roller, hvor manden er forsørgeren og kvinden står for det huslige, forandret sig i mange lande. Siden kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet, er der sket en bemærkelsesværdig stigning i antallet af husstande hvor ægtefællerne har hver sin karriere. For det andet er der blevet flere eneforsørgerfamilier fordi det er blevet mere acceptabelt at få børn uden at være gift. Desuden er der en udbredt tendens til blot at leve sammen i stedet for at gifte sig. (Se rammen „Mindre varige end ægteskaber“). Dertil kommer at forhold mellem personer af samme køn, og de skridt der er taget i retning af at legalisere sådanne forhold, har vundet vid udbredelse. Har disse moderne holdninger berørt dit syn på ægteskabet?

[Tekstcitat på side 5]

„I et samfund hvor ’brug og smid væk’-mentaliteten er fremherskende, er folk mere tilbøjelige til at have samme indstilling til deres forhold.“ — SANDRA DAVIS, EKSPERT I FAMILIELOVGIVNING