4. Hvordan vælger nogle kristne at holde bryllup, og hvorfor?

⁴ I dag skal man i mange lande opfylde bestemte lovkrav for at indgå ægteskab. Et kristent par der opfylder betingelserne, kan lade sig vie på en hvilken som helst lovformelig måde. Det kan foregå ved en kort og enkel ceremoni forrettet af en embedsmand eller en ældstebroder der er officielt bemyndiget til det. Nogle vælger dette og nøjes med at indbyde nogle få familiemedlemmer eller kristne venner til at være vidner eller måske blot overvære den glædelige begivenhed. (Jeremias 33:11; Johannes 3:29)

Et ærefuldt ægteskab er et lovformeligt ægteskab

6, 7. Hvorfor bør vi interessere os for de lovmæssige aspekter af at indgå ægteskab, og hvordan viser vi at vi tillægger dem betydning?

⁶ Som nævnt er det Jehova der har indstiftet ægteskabsordningen. Men som det er ret og rimeligt, fastsætter de jordiske myndigheder nogle betingelser for indgåelse af ægteskab. Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Og apostelen Paulus skrev tilsvarende: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ — Romerne 13:1; Titus 3:1.

⁷ I de fleste lande afgør „kejseren“ — de civile myndigheder — hvem der må indgå ægteskab. Derfor vil kristne som er bibelsk fri og ønsker at gifte sig, samvittighedsfuldt adlyde de stedlige love. Det kan indbefatte at man afleverer en prøvelsesattest, lader sig vie af en bemyndiget person og eventuelt får vielsen registreret. Da kejser Augustus befalede at der skulle holdes „indskrivning“, adlød Maria og Josef og rejste til Betlehem „for at blive indskrevet“. — Lukas 2:1-5.

8. Hvor bindende er ægteskabet, og hvad gør Jehovas Vidner derfor ikke?

⁸ Når to kristne indgår ægteskab på en lovformelig og anerkendt måde, er de i Guds øjne føjet uløseligt sammen. Derfor gentager Jehovas Vidner ikke vielsen, heller ikke ved at forny ægteskabsløftet efter for eksempel 25 eller 50 år. (Mattæus 5:37) (Nogle kirker anerkender ikke borgerlige vielser, men hævder at ægteskabet er ugyldigt medmindre en gejstlig forretter en vielse eller erklærer parret for at være rette ægtefolk). I mange lande bemyndiger øvrigheden en tilsynsmand blandt Jehovas Vidner til at forrette vielser. Han vil sandsynligvis foretrække at vie parret efter et bryllupsforedrag i rigssalen hvis det kan lade sig gøre. Rigssalen er det lokale samlingssted for de sande tilbedere og en passende ramme om et foredrag om ægteskabsordningen, som Jehova har indstiftet.

9. (a) Hvad kan et kristent brudepar vælge at følge en borgerlig vielse op med? (b) Hvordan kan tilsynsmændene blive inddraget i planlægningen af brylluppet?

⁹ I andre lande kræver loven at ægteskaber indgås på et offentligt kontor, typisk rådhuset, eller under forsæde af en udnævnt embedsmand. Kristne vælger ofte at supplere denne lovformelige procedure med et bryllupsforedrag i rigssalen samme dag eller dagen efter.

11. Hvordan foregår bryllupper nogle steder, og hvad betyder det for bryllupsforedraget?

¹¹ Nogle steder kræver loven måske ingen ceremoni, heller ikke under medvirken af en embedsmand. Ægteskabet regnes for indgået når parret afleverer en underskrevet formular til en embedsmand, hvorefter der udstedes en vielsesattest. Parret anses for ægtemand og hustru fra og med den angivne dato. Som i førnævnte eksempel ønsker parret måske at der kort efter registreringen holdes et bryllup i rigssalen hvor en åndeligt moden broder holder et bibelsk foredrag.

Bryllup efter lokal skik — eller borgerlig vielse

12. Hvad betegner udtrykket ’bryllup efter lokal skik’, og hvad er det tilrådeligt at parterne gør efter brylluppet?

¹² I nogle lande er det almindeligt at indgå ægteskab efter lokal skik, for eksempel en stammeskik. Dette sigter ikke til at to bare bor sammen eller lever i et papirløst forhold som nyder en vis anerkendelse, men som ikke er et fuldgyldigt, lovformeligt ægteskab.d Nej, her er tale om et ægteskab som indgås i henhold til stammens eller lokalsamfundets alment anerkendte skik. Det kan indbefatte at der betales en brudekøbesum, hvorved parret lovmæssigt og i bibelsk forstand er gift. Øvrigheden anerkender sådanne traditionelle ægteskaber som fuldgyldige, lovformelige og bindende. Det er sædvanligvis muligt at få vielsen registreret, og måske kan parret få udstedt en attest. Registrering kan være betryggende for parret eller for kvinden hvis hun skulle blive enke, samt for eventuelle børn. Menigheden vil tilskynde alle der gifter sig på den måde, til at få ægteskabet registreret hurtigst muligt. Interessant nok ser det ud til at der blev ført fortegnelser over ægteskaber og barnefødsler under Moseloven. — Mattæus 1:1-16.

13. Hvad bør man have i tanke med hensyn til et bryllupsforedrag når et par er blevet viet efter lokal skik?

¹³ Det par der er blevet lovformeligt viet ved et bryllup efter lokal tradition, er ægtemand og hustru.

14. Hvad kunne kristne gøre hvis der er adgang til såvel borgerlig som traditionel vielse?

¹⁴ I nogle lande hvor bryllupper efter lokal skik anerkendes som fuldgyldige, er der tillige mulighed for at blive viet borgerligt. En borgerlig vielse forrettes sædvanligvis af en embedsmand, og måske afgiver parret et ægteskabsløfte og underskriver et vielsesdokument. Nogle kristne par foretrækker denne vielse frem for den traditionelle. Det er ikke nødvendigt at gennemføre begge ceremonier, da de hver især er retsgyldige.

17. Hvorfor tager kristne hensyn til øvrighedens love i forbindelse med bryllupper?

¹⁷ Under gennemgangen har du sikkert lagt mærke til at der kan være mange lovmæssige aspekter af vielse og ægteskab. Nogle af dem er måske ikke relevante der hvor du bor. Men vi bør alle være bevidste om vigtigheden af at bryllupsarrangementer blandt Jehovas Vidner genspejler respekt for lokale love, ’kejserens’ krav. (Lukas 20:25) Paulus tilskynder os: „Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift; . . . ham der kræver ære, ære.“ (Romerne 13:7) Ja, det er kun ret at kristne allerede fra brylluppet ærer den ordning som Gud stadig opretholder.