Kapitel 2

Læg en god grundvold for dit ægteskab

1-3. Hvoraf afhænger ens lykke i tilværelsen, ifølge Mattæus 7:24-27?

HVERKEN et hus, et liv eller et ægteskab er bedre end den grundvold det hviler på. I en af sine lignelser fortalte Jesus om to mænd — en klog mand der byggede sit hus på klippegrund og en tåbelig mand der byggede på sandjord. Da det blæste op til uvejr og floderne svømmede over og vindene kastedes mod de to huse, blev dét på klippegrunden stående, men det på sandet styrtede sammen med et vældigt brag.

² Hermed lærte Jesus ikke folk at bygge huse. Det han understregede var at man måtte bygge sit liv, sin tilværelse, på en god grundvold. Som Guds udsending sagde han at ’enhver der hørte hans ord og handlede efter dem’, kunne sammenlignes med manden der byggede på klippen. Og ’enhver der hørte hans ord men ikke handlede efter dem’, kunne sammenlignes med ham der byggede på sandet. — Mattæus 7:24-27.

³ I begge tilfælde understreger Jesus altså at det ikke kun er et spørgsmål om at høre den gode vejledning og vide hvordan man bør handle. Forskellen mellem succes og fiasko består i at man handler efter den gode vejledning. „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ — Johannes 13:17.

4. Hvad kan vi lære af det første menneskepars ægteskab? (1 Mosebog 2:22 til 3:19)

⁴ Dette gælder i høj grad ægteskabet. Hvis man bygger sit ægteskab på en klippefast grundvold, vil det holde stand under de belastninger der kommer. Men hvorfra får man denne gode grundvold? Fra ægteskabets Indstifter, Jehova Gud. Han indstiftede ægteskabet da han førte det første menneskepar sammen. Derefter gav han dem nogle gode retningslinjer til deres eget bedste. Om de fulgte disse retningslinjer ville være afgørende for om de fik en herlig og evig fremtid, eller ingen fremtid i det hele taget. De kendte begge Guds retningslinjer, men sørgeligt nok lod de sig lede af selviskhed og fulgte dem ikke. De valgte at ignorere Guds vejledning, og følgen blev at deres ægteskab og tilværelse styrtede sammen som et hus der var bygget på sand.

5, 6. Hvilken hjælp giver Gud dem der er gift eller tænker på at gifte sig?

⁵ I dag bliver ægteskaber ikke bragt i stand af Jehova Gud personligt, som tilfældet var med det første ægteskab. Men hans gode vejledning for ægteskabet er stadig til rådighed, og den der tænker på at gifte sig, kan stadig selv afgøre om han eller hun vil følge denne vejledning. Desuden fremgår det af Guds ord at man kan bede Gud om hjælp til at træffe en klog afgørelse når man står over for at skulle vælge en ægtefælle. — Jakob 1:5, 6.

⁶ Forholdene varierer naturligvis meget i de forskellige dele af verden. Mange steder er det i dag almindeligt at man selv vælger sin ægtefælle. Men i store dele af verden er det forældrene der bringer ægteskabsaftalen i stand, undertiden med en mellemmands hjælp. Nogle steder må manden først betale pigens forældre en „brudekøbesum“, og prisen kan endda være så høj at han må opgive sit forehavende. Men uanset hvordan forholdene er, indeholder Bibelen en vejledning der kan medvirke til varig lykke i ægteskabet.

KEND FØRST DIG SELV

7-10. (a) Hvad må man vide om sig selv hvis man tænker på at gifte sig? Hvordan kan man komme til klarhed over disse ting? (b) Hvad siger Bibelen om de grunde man kunne have til gerne at ville giftes?

⁷ Hvad venter du dig af ægteskabet? Hvad har du behov for — fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt? Hvordan er dine værdinormer, hvilke mål har du i tilværelsen, og hvad gør du for at nå dem? For at kunne svare på disse spørgsmål må du kende dig selv, og det er ikke så ligetil som du måske tror. For at kunne ransage sig selv må man være følelsesmæssigt moden, og selv da har man ikke mulighed for at se sig selv som man virkelig er i alle enkeltheder. Det gav den kristne apostel Paulus udtryk for da han i Første Korintherbrev 4:4 skrev: „Jeg er mig nemlig intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.“

⁸ Da Skaberen ved en lejlighed ville have manden Job til at indse nogle faktorer han overså, sagde han til ham: „Lad mig spørge dig, og du skal lære mig.“ (Job 38:3) Ja, spørgsmål kan medvirke til at man lærer sig selv at kende og finder ud af sine motiver. Stil derfor dig selv nogle spørgsmål om hvorfor du er interesseret i at blive gift.

⁹ Vil du gerne giftes for at få dine materielle behov dækket — føde, klæder og husly? Det er grundlæggende behov for alle mennesker; i Bibelen siges der: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Og fordi du har et seksuelt behov? Det er også normalt. „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ (1 Timoteus 6:8; 1 Korinther 7:9) Og fordi du trænger til en at være sammen med? Behovet for fællesskab og kammeratskab var en væsentlig grund til at Gud indførte ægteskabet. En anden grund var at de to parter skulle samarbejde og udrette noget sammen. (1 Mosebog 2:18; 1:26-28) Det er tilfredsstillende at udrette noget, og man bør kunne nyde lønnen for sit arbejde: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:13.

¹⁰ Det er ikke noget nyt at forelskede opfatter hjertet som et symbol på deres følelser. Men Bibelen stiller et foruroligende spørgsmål om hjertet: „Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Er du sikker på du ved hvad dit hjerte rummer?

11. Hvilket behov i følelsesmæssig henseende bør ægteskabet kunne dække?

¹¹ Den fysiske tiltrækning gør os tit blinde for andre ting vi trænger til i følelsesmæssig henseende. Lægger du, når du søger en ægtefælle, tilstrækkelig vægt på dit behov for medfølelse, venlighed og forståelse? Vi har alle brug for at have en der står os nær, en vi kan betro os til, en vi kan åbne os for uden frygt for at blive misforstået eller afvist, en der ikke vil lukke sin „inderlige medfølelses dør“ for os. (1 Johannes 3:17) Kan du give din ægtefælle alt dette, og kan han eller hun give dig det samme?

12. Hvorfor er det ikke nok at kun det fysiske og det følelsesmæssige behov dækkes i ægteskabet?

¹² Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Hvad er dit åndelige behov? Har det noget at gøre med karriere? Rigdom? Materielle ejendele? Er det sådanne ting der bringer indre fred og tilfredshed? Som regel ikke. Vi må erkende at de fleste stadig føler en åndelig hunger, en indre længsel efter noget, selv efter at alle fysiske behov er blevet dækket. Vi hungrer efter identitet — efter at vide hvem vi er, hvad vi er, hvorfor vi er til og hvilken skæbne vi går i møde. Erkender du dette åndelige behov, og ved du hvordan du kan få det dækket?

PASSER I SAMMEN?

13. Hvad må man også være opmærksom på foruden sit eget behov, for at ægteskabet kan blive lykkeligt?

¹³ Når du erkender alle disse fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov, må du spørge dig selv om din tilkommende ægtefælle også gør det. Du må ikke alene vide hvad du selv behøver for at blive lykkelig i ægteskabet, men også hvad din ægtefælle behøver. Du ønsker givetvis at din ægtefælle også skal være lykkelig. Er den ene ulykkelig, vil begge blive det.

14. Hvorfor kommer mange ægtefæller til det resultat at de ikke kan sammen?

¹⁴ Mange ægteskaber ender ulykkeligt fordi parterne ikke kan komme ud af det med hinanden. Hvis to mennesker er alt for forskellige, kan de få svært ved at gå i spand sammen. Dette minder om en barmhjertig bestemmelse i Moseloven, som gik ud på at man ikke måtte lade to dyr der var forskellige af styrke og legemsbygning trække i åg sammen, på grund af de ulemper det ville medføre for dem. (5 Mosebog 22:10) Tilsvarende ulemper opstår hvis en mand og en kvinde der ikke harmonerer, alligevel forsøger at gå i spand sammen i ægteskabet. Hvis ægtefællerne ikke har de samme interesser, ikke søger de samme venner, ikke synes om de samme former for adspredelse og kun har få ting tilfælles, udsættes de ægteskabelige bånd for stærke belastninger.

15, 16. Hvad bør man drøfte med den man overvejer at gifte sig med, og på hvilken måde?

¹⁵ „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:22) Har du talt med din tilkommende om hvordan de praktiske ting skal ordnes? Hvilken rolle kommer mandens arbejde til at spille i ægteskabet? Det vil være afgørende for hvor I kommer til at bo og hvor mange penge I får at leve for. Hvem skal forvalte økonomien? Er der brug for at konen også går på arbejde, og er det ønskeligt? Hvordan bliver forholdet til svigerfamilien, især til svigerforældrene? Hvordan ser begge parter på kønsliv, børn og børneopdragelse? Er den ene tilbøjelig til at ville dominere den anden, eller vil forståelse og hensyntagen komme til at præge forholdet?

¹⁶ Kan I roligt og fornuftigt gennemdrøfte alle disse og andre spørgsmål, og kan I afgøre dem på en sådan måde at I begge kan trives i ægteskabet? Kan I sammen tage problemerne op og løse dem, og kan I altid bevare en åben kommunikation imellem jer? Det er simpelt hen en betingelse for et lykkeligt ægteskab.

17-19. Hvorfor har den familiemæssige baggrund også noget at sige med hensyn til om man passer sammen?

¹⁷ To mennesker passer som regel bedre sammen hvis de kommer fra samme miljø eller har samme baggrund. I Hjælp til forståelse af Bibelen, side 1398, siges der følgende om ægteskab på Bibelens tid:

„Det var åbenbart almindeligt at manden søgte sig en hustru inden for sin egen slægt eller stamme. Det synes at fremgå af Labans ord til Jakob: ’Det er bedre at jeg giver [min datter] til dig end at jeg giver hende til en anden mand.’ (1 Mos. 29:19) Dette princip blev især fulgt af dem der tilbad Jehova. Abraham sendte således bud til sine slægtninge i sin hjemstavn for at finde en hustru til sin søn Isak, i stedet for at vælge en datter blandt kana’anæerne dér hvor han boede. (1 Mos. 24:3, 4).“

¹⁸ Hermed være naturligvis ikke sagt at det i dag er tilrådeligt at gifte sig med en meget nær slægtning, eftersom der kan være fare for genetiske fejl og misdannelser hos eventuelle børn. Men den familiemæssige baggrund er meget afgørende for hvilke værdinormer det enkelte menneske har. I barndommen og ungdommen bliver personens adfærd og følelser ganske naturligt præget af den atmosfære der råder i familien. Hvis begge parter har samme baggrund vil de som regel få lettere ved at komme ud af det med hinanden, at ’vokse i samme jord’, så at sige. Men også mennesker med forskellig herkomst og baggrund kan tilpasse sig hinanden i ægteskabet, især hvis begge parter har opnået tilstrækkelig følelsesmæssig modenhed.

¹⁹ Det er naturligvis en fordel hvis du i forvejen kan lære din kommende ægtefælles familie at kende. Men læg også mærke til hvordan din tilkommende er over for sin familie — over for sine forældre, brødre og søstre. Hvordan behandler han eller hun ældre mennesker, og hvordan kommer han eller hun ud af det med børn?

20, 21. Hvordan bør man betragte personlige fejl og mangler når man vælger en ægtefælle?

²⁰ Uanset om man tager alle forholdsregler, må man dog stadig huske at to mennesker aldrig kan komme til at passe fuldkomment sammen. Begge vil have deres fejl og mangler. Nogle af dem opdager man sikkert før ægteskabet indgås, men andre viser sig først senere. Hvad så?

²¹ Det er ikke en persons fejl og mangler i sig selv der får et ægteskab til at gå i stykker, men den anden parts indstilling til dem. Indser du at din tilkommendes gode sider opvejer ufuldkommenhederne, eller ser du kun fejlene og kan ikke snakke om andet? Er du smidig nok til at vise overbærenhed, i erkendelse af at du selv har brug for og gerne vil vises overbærenhed? Apostelen Peter sagde: „Kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) Nærer du denne kærlighed til den du tænker på at gifte dig med? Hvis ikke, gør du bedre i ikke at gifte dig med vedkommende.

’JEG KAN LAVE OM PÅ HAM’

22-24. Hvorfor er det uklogt at gifte sig på det grundlag at den anden har lovet at forandre sig, eller med den tanke at man vil lave om på vedkommende?

²² Siger du: ’Jeg kan lave om på ham (eller hende)’? Men hvem er du forelsket i? Den person vedkommende er nu, eller den du håber at kunne gøre ham eller hende til? Det er svært at lave om på sig selv, og det er endnu sværere at lave om på andre. De levende og virkende sandheder i Guds ord kan selvfølgelig få et menneske til at lave om på sig selv. Vedkommende kan „aflægge den gamle personlighed“ og gøres ny i sit sinds drivkraft. (Efeserne 4:22, 23) Men vær meget skeptisk hvis din vordende ægtefælle lover at gøre pludselige forandringer for din skyld! Dårlige vaner kan ganske vist rettes eller modereres, men det kan tage tid, ja år. Vi må heller ikke overse at arv har udstyret os med visse karaktertræk og at miljø har formet os på en bestemt måde så vi er blevet de personer vi er. Sand kærlighed kan få os til at hjælpe hinanden med at forbedre nogle ting og overvinde visse svagheder, men den får os ikke til at prøve at tvinge ægtefællen ind i en ny og unaturlig form der helt kvæler hans eller hendes personlighed.

²³ Nogle har et bestemt ideal, og de prøver at få enhver som de bliver forelskede i, til at stemme overens med dette ideal. Der er naturligvis ingen der kan leve op til et urealistisk drømmebillede, men den forelskede holder hårdnakket fast ved sin forestilling og prøver på at tvinge den anden til at opfylde den. Når det så ikke lykkes, bliver han eller hun skuffet og søger videre efter en der kan opfylde hans eller hendes idealforestilling. Men sådanne mennesker finder aldrig hvad de søger. De søger en drømmeskikkelse der kun eksisterer i deres egen fantasi. Med den indstilling bliver man ikke en god ægtefælle.

²⁴ Måske har du selv haft et sådant drømmebillede af hvordan din tilkommende skulle være. Det har de fleste på et vist tidspunkt i deres liv, især i de unge år. Men efterhånden som man modnes følelsesmæssigt, indser man at sådanne fantasiforestillinger er urealistiske og må opgives. I ægteskabet er det virkeligheden der tæller, ikke fantasi og indbildning.

25. Hvad er forskellen på kærlighed og forelskelse?

²⁵ Sand kærlighed er ikke så blind som mange tror. Den dækker nok over en mængde fejl og ufuldkommenheder, men den lukker ikke øjnene for dem. Det er ikke kærligheden men forelskelsen der gør blind og får en til at ignorere de problemer som andre kan forudse. Den får endda en til at undertrykke sin egen nagende tvivl; men vær sikker på at tvivlen kommer igen! Luk øjnene for ubehagelige ting i forlovelsestiden, og de vil med sikkerhed vise sig igen efter brylluppet. Vi er af natur tilbøjelige til at vise os fra vores bedste side når der er nogen vi gerne vil behage eller gøre indtryk på, men med tiden vil vores sande væsen trænge igennem. Giv dig tid til at se den anden sådan som han eller hun virkelig er, og vær ærlig når du viser hvordan du selv er. Apostelens formaning i Første Korintherbrev 14:20 kan også bruges i forbindelse med det at vælge en ægtefælle: „Vær ikke børn . . . vær derimod fuldvoksne i forstandighed.“

ET BINDENDE FORHOLD

26. Hvor bindende er ægteskabet ifølge Bibelen? (Romerne 7:2, 3)

²⁶ Man må gøre sig klart at ægteskabet er et bindende forhold. Hvis ikke parterne føler sig stærkt forpligtede til at overholde deres gensidige løfte, kommer ægteskabet til at hvile på et usikkert grundlag. Mange steder i verden gifter folk sig og bliver hurtigt skilt igen. Grunden er ofte den at de der indgår ægteskab, ikke opfatter forholdet som moralsk bindende, men indtager den holdning at ’hvis det ikke går, kan vi jo altid lade os skille’. Hvis det er den indstilling der råder, er ægteskabet næsten dømt til fiasko fra starten, og i stedet for at bringe lykke fører det som regel kun sorger og skuffelser med sig. Bibelen viser at ægteskabet tværtimod bør være et forhold der varer hele livet. Gud sagde om det første menneskepar at de to skulle være „ét kød“. (1 Mosebog 2:18, 23, 24) For manden skulle der ikke være nogen anden kvinde, og for kvinden ikke nogen anden mand. Guds søn bekræftede dette da han sagde: „Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Det eneste retmæssige grundlag for at opløse ægteskabet var kønslig utroskab. — Mattæus 19:3-9.

27-29. (a) Hvad bør en kvinde lægge mærke til hos den hun overvejer at gifte sig med? (b) Hvad bør manden lægge mærke til hos den han overvejer at gifte sig med?

²⁷ Da ægteskabet er en alvorlig sag, gør en kvinde der gerne vil være lykkelig, klogt i kun at gifte sig med en mand hun kan respektere — en mand der er stabil og ligevægtig, har god dømmekraft, kan røgte et ansvar og er moden nok til at tage imod gavnlig kritik. Spørg dig selv: Vil han være en god forsørger, en god fader for eventuelle børn i ægteskabet? Går han ind for høje moralnormer, så I begge kan være fast besluttede på at holde ægteskabet i ære og lade ægtesengen være ubesmittet? Virker han ydmyg og beskeden? Eller virker han stolt og egenrådig, som en der vil pukke på sin myndighed? Tror han at han altid har ret, og er han uvillig til at tale med andre om tingene? Vær sammen med ham i tilstrækkelig lang tid før ægteskabet, og du vil kunne få klarhed over disse ting, især hvis du bruger Bibelens principper som grundlag for din bedømmelse.

²⁸ På samme måde vil en mand der sætter lykken i ægteskabet højt, søge sig en hustru han kan elske som sit eget kød. Hun bør være ham en god medhjælp når de opbygger deres fælles hjem. (1 Mosebog 2:18) At være en god husmoder er en krævende opgave som indebærer mange forskelligartede pligter. Hun må have talenter som kok, dekoratør, økonom, moder, lærer og meget andet. Hendes rolle kan være kreativ og virke som en udfordring for hende og give hende mange muligheder for at udvikle sin personlighed og finde tilfredsstillelse i sit arbejde. En god hustru udmærker sig, ligesom en god ægtemand, ved sin flid: „Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød.“ — Ordsprogene 31:27.

²⁹ Ja, begge parter gør vel i at tænke over de iagttagelser de gør. Det betyder meget om den anden er renlig og ordentlig med sig selv eller ej, om han (eller hun) er rimelig og hensynsfuld eller stædig og selvoptaget, sparsommelig eller ødsel, flittig eller doven, åndeligt levende så man kan føre en interessant og berigende samtale, eller åndeligt lad så tilværelsen blot vil blive en ensformig rutine der nærmest kun drejer sig om at klare de daglige fornødenheder.

30, 31. Hvorfor kan en umoralsk opførsel i forlovelsestiden lægge hindringer i vejen for den ægteskabelige lykke?

³⁰ Oprigtig respekt for hinanden er en væsentlig betingelse for lykke i ægteskabet. Det gælder også når man i forlovelsestiden viser hinanden sine følelser. Upassende fortrolighed eller ubeherskede lidenskaber kan forsimple forholdet endnu før ægteskabet bliver indgået. Kønslig umoralitet er ikke noget godt grundlag at bygge et ægteskab på. En umoralsk optræden røber at man er selvisk og ligeglad med den andens fremtidige lykke. De stærke lidenskaber der i øjeblikket synes at smede et ubrydeligt bånd kan hurtigt kølnes, og i løbet af få uger, ja måske dage, kan båndet briste. — Jævnfør beretningen i Anden Samuelsbog 13:1-19 om Amnons lidenskabelige kærlighed til Tamar.

³¹ Den der i forlovelsestiden giver udtryk for stærke lidenskaber kan så tvivl, så den anden part senere spørger hvorfor vedkommende egentlig ville giftes. Var det kun for at kunne give sine lidenskaber frit løb, eller var det for at kunne dele livet med en han virkelig satte højt og elskede som menneske? Den der mangler selvbeherskelse før brylluppet vil som regel også mangle det efter, og det kan føre til utroskab og ulykkelige forhold. (Galaterne 5:22, 23) Kedelige minder om umoralske affærer i forlovelsestiden kan hindre en gnidningsløs tilpasning på det følelsesmæssige område i ægteskabets første tid.

32. Hvordan kan en umoralsk optræden i forlovelsestiden berøre ens forhold til Gud?

³² Endnu alvorligere er det at sådanne umoralske affærer ødelægger ens forhold til Skaberen, hvis hjælp ingen kan undvære. „For dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; . . . at ingen går så vidt som til at skade sin broder [eller søster] og krænke hans [hendes] ret i denne sag . . . Derfor, den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud, som giver sin hellige ånd i jer.“ — 1 Thessaloniker 4:3-8.

ET SOLIDT GRUNDLAG

33, 34. Hvilke egenskaber hos en eventuel ægtefælle er ifølge Bibelen langt vigtigere end udseendet?

³³ Vil dit hus, dit familieliv, komme til at hvile på klippegrund eller på sand? Det afhænger delvis af hvor fornuftigt du bærer dig ad når du vælger din ægtefælle. Skønhed og seksuel tiltrækning er ikke nok. Disse ting opvejer ikke store indbyrdes forskelle på det mentale og det åndelige område. Det er vejledningen i Guds ord der lægger et solidt grundlag for ægteskabet.

³⁴ Bibelen viser at det indre menneske har større betydning end det ydre. „Ynde kan være falsk, og skønhed tom,“ lyder det inspirerede ordsprog, „en kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ (Ordsprogene 31:30) Apostelen Peter, der selv var gift, taler om at „hjertets skjulte menneske“ og ’den stille og milde ånd’ er „af stor værdi i Guds øjne“. (1 Peter 3:4) Gud ser ikke på et menneskes ydre. (1 Samuel 16:7) Vi lærer af hans eksempel at vi ikke skal lade os påvirke alt for stærkt af en mulig ægtefælles udseende alene.

35, 36. (a) Hvorfor er det vigtigt at man gifter sig med en der tror på Gud og på hans ord? (b) I hvor stor udstrækning vil du forvente at en kommende ægtefælle lægger denne tro for dagen?

³⁵ Den vise kong Salomon tænkte meget over livet, og han kom til denne slutning: „Frygt den sande Gud og hold hans bud! For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Israelitterne, der stod i et pagtsforhold til Gud og var gået ind på at adlyde Guds lov, fik udtrykkeligt at vide at de ikke måtte indgå ægteskab med mennesker som havde en anden gudsdyrkelse, eftersom dette kunne lede dem bort fra den sande Gud. „Du må ikke besvogre dig med dem. Din datter må du ikke give til hans søn, og hans datter må du ikke tage til din søn. For han vil vende din søn bort fra mig, og de vil tjene andre guder.“ — 5 Mosebog 7:3, 4.

³⁶ Af tilsvarende grunde formanes de der er med i Guds ’nye pagt’, de der hører til den kristne menighed, til kun at gifte sig „i Herren“. (Jeremias 31:31-33; 1 Korinther 7:39) Denne formaning skyldes ikke religiøs snæversynethed, men udspringer af visdom og kærlighed. Intet kan give et ægteskab større styrke end gensidig hengivenhed for Skaberen. Hvis du gifter dig med en der tror på Gud og på hans ord, og som forstår Guds ord på samme måde som du selv gør, vil I have en fælles autoritet hvor I kan søge råd og vejledning. Du synes måske ikke det har så stor betydning, men „bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Selv inden for den kristne menighed gør man klogt i at sikre sig at en eventuel ægteskabspartner virkelig tjener Gud helhjertet og ikke hører til dem der bevæger sig på grænsen af kristendommen og hælder stærkt til verdens indstilling og handlemåde. Man kan ikke både vandre med Gud og følge trop med verden. — Jakob 4:4.

37, 38. (a) Hvorfor skal man ikke forhaste sig med at knytte en fast forbindelse eller med at gifte sig? (b) Hvem gør man klogt i at søge råd hos hvis man tænker på at gifte sig?

³⁷ „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn,“ spurgte Jesus, „sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det.“ (Lukas 14:28, 29) Samme princip gælder i forbindelse med ægteskabet. Da Gud opfatter ægteskabet som en livsvarig ordning, skal man på ingen måde forhaste sig med at vælge en ægtefælle. Samtidig må man være parat til at fuldføre det man begynder på. At indlede faste bekendtskaber er ikke noget man kan tage let på. Det er grusomt at lege med andres følelser. Det kan efterlade dybe sår og volde langvarige hjertesorger. — Ordsprogene 10:23; 13:12.

³⁸ Hvis du er ung og tænker på at gifte dig, gør du klogt i at høre på råd fra dem der er ældre, især fra dem der i forvejen har vist at de har dine interesser på sinde. Job 12:12 minder os om hvor værdifuldt dette er ved at spørge: „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ Lyt til erfaringens stemme. Og frem for alt: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

39. Hvordan kan Bibelen være til gavn for dem der allerede er gift?

³⁹ Mange som læser disse linjer er allerede gift. I det store og hele er deres ægteskabelige grundlag allerede lagt; men også for dem kan Bibelen være en hjælp — hvis der trænges til forandringer her og der. Ja, uanset hvordan ens ægteskab er, kan man forbedre det ved at overveje og følge Skaberens vejledning angående et lykkeligt familieliv.

Kapitel 3

Efter brylluppet

1. Hvordan kan det samarbejde der beskrives i Prædikeren 4:9, 10 være til gavn i ægteskabet?

BRYLLUPPET er overstået, og du og din ægtefælle er ved at indrette jer som en ny, selvstændig familieenhed. Er du helt lykkelig? Du er ikke længere alene men har nu en fortrolig ven, en du kan dele både sorger og glæder med. Føler du at Prædikeren 4:9, 10 også gælder i dit tilfælde? Der står: „To er bedre stillet end én, eftersom de får en god løn for deres møje. For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men hvad med den enlige der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?“ Trives et sådant samvirke i dit ægteskab? Som regel koster det både tid og arbejde at opnå dette lykkelige og harmoniske samspil mellem to mennesker. Og i mange ægteskaber lykkes det sørgeligt nok aldrig.

2, 3. (a) Hvilke hverdagspligter må man se i øjnene efter brylluppet? (b) Hvorfor er det kun rimeligt at vente at der kræves en vis tilpasning efter at man er blevet gift?

² I romantiske eventyr går handlingen tit ud på at de to der elsker hinanden må gennem mange trængsler for at få hinanden. Derefter lever de lykkeligt til deres dages ende. I det virkelige liv er det anderledes. Her er det livet bagefter, lykken i den daglige tilværelse, der er den egentlige udfordring. Efter bryllupsdagens glæder kommer hverdagens pligter: man skal tidligt op, på arbejde, købe ind, lave mad, vaske op, gøre rent, og så videre.

³ Ægteskabet kræver tilpasning. I gik begge ind i ægteskabet med i det mindste nogle forventninger og idealer der ikke var særlig praktiske eller realistiske. Og når de efter nogle uger ikke indfries eller opfyldes, kan en vis skuffelse melde sig. Men glem ikke at du har foretaget en stor forandring i dit liv. Du bor ikke længere alene eller sammen med din familie, som du har kendt hele dit liv. Du bor nu sammen med et andet menneske — en du måske ikke kender så godt som du gik og troede. Du har fået en ny timeplan, måske et nyt arbejde, i hvert fald et nyt budget, og der er nye venner og slægtninge du må lære at omgås. Om dit ægteskab holder og du bliver lykkelig, afhænger af din villighed til at tilpasse dig.

HAR DU TILPASNINGSEVNE?

4. Hvilke bibelske principper kan måske hjælpe de nygifte til at indrette sig efter hinanden? (1 Korinther 10:24; Filipperne 4:5)

⁴ Nogle har på grund af stolthed svært ved at tilpasse sig. Men, som Bibelen siger, „stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ Stivsind kan være skæbnesvangert. (Ordsprogene 16:18) Jesus anbefalede at man var rede til at bøje sig og give efter, idet han sagde: „Hvis nogen vil . . . tage din underklædning, så lad ham også få yderklædningen; og hvis en myndighedsperson pålægger dig . . . at gå en mil, så gå to mil med ham.“ Frem for at strides med nogen der står os nær, bør vi følge apostelen Paulus’ råd: „Hvorfor lider I ikke hellere uret?“ (Mattæus 5:40, 41; 1 Korinther 6:7) Hvis kristne kan gå så vidt for at holde fred med andre, bør to mennesker der er gift med hinanden og elsker hinanden, afgjort kunne indrette sig efter hinanden så deres nye forhold kan blive lykkeligt.

5. Hvilken positiv eller negativ indstilling kunne man have til sin ægtefælle?

⁵ Man kan alle vegne finde noget der kan gøre én lykkelig og noget der kan gøre én ulykkelig. Hvilken af delene vil du være mest opmærksom på? Vil du se på det positive eller hænge dig i det negative? Den nygifte kone tænker måske: ’Hvad er der blevet af den spændende mand der altid gik ud med mig og ofrede tid på mig da vi var forlovede? Nu da vi er blevet gift, er han kommet ind i en skure. Han tager mig som en selvfølge. Han er slet ikke som den mand jeg kendte før!’ Eller forstår hun at han nu slider i det for at sørge godt for sin familie? Og er den nybagte ægtemand klar over at hans kone har meget at gøre med at lave mad og gøre rent, at hun somme tider kan være træt og at hun ikke længere kan ofre den samme tid på sit udseende som før? Eller siger han til sig selv: ’Hvad er der sket med den henrivende pige jeg giftede mig med? Nu da hun har fået fat i en mand, har hun fuldstændig forandret sig.’

6. Hvordan berører det ægtefællernes forhold til hinanden hvis de virkelig arbejder på at få ægteskabet til at fungere?

⁶ Begge parter bør være modne og indse at ingen af dem har tid eller kræfter til at gøre alt det de gjorde før ægteskabet. Nu bør de indstille sig på den nye situation og skuldre det meget tilfredsstillende ansvar det er at få ægteskabet til at fungere. Én kan ødelægge et ægteskab, men der skal to til at få det til at fungere. At få et ægteskab til at fungere er en præstation. Ved en præstation forstår man noget der kræver en indsats. Når begge er villige til at gøre denne indsats, bliver resultatet begge parters værk. At I sammen stræber mod et fælles mål forener jer, knytter jer sammen, gør jer til ét. På den måde udvikles der efterhånden en dyb kærlighed som overgår alt hvad I følte for hinanden før ægteskabet, og med den lykke der så binder jer sammen vil det kun være en glæde for jer at vise hensyn og indrette jer efter hinanden.

7. Hvornår er det godt at kunne give efter i forbindelse med beslutninger der skal træffes?

⁷ Efterhånden som kærligheden vokser vil stoltheden forsvinde, og der er ikke blot lykke ved at give, men også ved at give efter — når det drejer sig om smag og behag og ikke principper. Det gælder for eksempel når der er tale om købet af et eller andet til hjemmet, eller om hvordan man skal bruge en ferie. Når begge parter tænker mere på den andens lykke end på sin egen, efterlever de apostelen Paulus’ ord om ’ikke blot at have øje for sine egne interesser, men også for de andres’. — Filipperne 2:4.

ET LIGEVÆGTIGT SYN PÅ KØNSLIVET

8, 9. Hvad siger Bibelen om det intime samliv i ægteskabet?

⁸ Bibelen er ikke snerpet når det gælder kønslivet. I poetiske vendinger beskriver den hvilken berusende stemning det seksuelle samvær hensætter manden og hustruen i, men samtidig understreger den at det intime samliv er forbeholdt ægteskabet. I Ordsprogene 5:15-21 læser vi:

„Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd. Skal dine kilder løbe ud på gaden, dine vandstrømme på torvene? Lad dem tilhøre dig alene og ingen fremmede sammen med dig. Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndefulde stenbuk. Lad det altid være hendes barm der beruser dig. Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed. Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn? For mandens veje er for Jehovas øjne, og han agter på alle hans spor.“

⁹ Imidlertid må man ikke begå den fejl at overbetone det seksuelle, så man ligefrem skaber det indtryk at den ægteskabelige lykke er afhængig af ægtefællernes sexliv, eller at det seksuelle kan opveje alvorlige mangler på andre områder af deres forhold. Den uophørlige strøm af bøger, film og reklamer der i vid udstrækning tager sigte på at vække det erotiske begær, giver let det indtryk at det seksuelle er det vigtigste. Men Guds ord siger noget andet. Det anbefaler selvbeherskelse på alle livets områder. Selv i ægteskabet er det utilrådeligt at lade alle hæmninger fare. Det kan føre til handlinger der forsimpler det ægteskabelige forhold. — Galaterne 5:22, 23; Hebræerne 13:4.

10. Hvad bør ægtefællerne tænke på i forbindelse med den seksuelle tilpasning?

¹⁰ Den seksuelle tilpasning er ofte vanskelig og kan vare nogen tid efter brylluppet. Det skyldes som regel uvidenhed og manglende erkendelse af partnerens behov. Det kan her være en hjælp i forvejen at tale med en respekteret ven der selv er gift. Manden og kvinden er ikke alene bygget forskelligt, men de føler også forskelligt. Det er således vigtigt at manden tager hensyn til hustruens behov for ømhed. Men der er ingen grund til falsk blufærdighed eller snerpethed, eller til en negativ følelse af at kønslivet på en eller anden måde er uanstændigt. Det bør heller ikke blive til et spørgsmål om erobring, som det gør for nogle mænd. „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende,“ siger Bibelen, „og lad også hustruen gøre det samme mod manden.“ Samtidig bør de følge det bibelske princip: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ Hvis denne kærlighed er til stede og begge parter ønsker at være den anden til behag, vil en god tilpasning være mulig. — 1 Korinther 7:3; 10:24.

UENIGE UDEN AT VÆRE UVENNER

11-13. Hvad bør man tænke på, så meningsforskelle ikke udvikler sig til alvorlige problemer?

¹¹ Der er ikke to mennesker på jorden der er nøjagtig ens. Alle har deres tydelige særpræg. Det betyder også at to mennesker ikke kan være enige om alt. Som regel drejer det sig bare om bagateller, men i nogle tilfælde kan det være alvorligere ting der er tale om. Der er hjem hvor sådanne meningsforskelle hurtigt blusser op til store stridigheder. Man råber, kaster ting efter hinanden, skubber til hinanden og slår på hinanden; den ene ægtefælle går hjemmefra i nogle dage eller uger, eller de holder op med at tale til hinanden. Men det er muligt at være uenige uden at det behøver at udvikle sig på den måde. Hvordan? Ved at man indser en grundlæggende sandhed.

¹² Sagen er at vi alle er ufuldkomne, vi har fejl, og selv om vi har de bedste forsætter røber svaghederne sig. Det måtte apostelen Paulus erkende: „For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:19) Vi har arvet synden fra vore første forældre, og vi kan ikke gøre os selv fuldkomne. Ingen kan sige: „Jeg har renset mit hjerte. Jeg er ren for synd.“ — Ordsprogene 20:9; Salme 51:5; Romerne 5:12.

¹³ Vi har affundet os med vore egne svagheder og har nemt ved at undskylde dem. Burde vi da ikke kunne affinde os med vor ægtefælles svagheder og undskylde dem? Vi indrømmer uden tvivl gerne at vi er syndere. Men når vi bliver gjort opmærksomme på en bestemt synd, forsvarer vi os da og viger tilbage for at indrømme fejlen? Er vi kloge nok til at indse at dette er en typisk tilbøjelighed hos ufuldkomne mennesker, og er vi parate til at vise overbærenhed, også når det gælder vores ægtefælle? „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse,“ lyder det inspirerede ordsprog. Ligesom de fleste mennesker hylder du uden tvivl princippet i „den gyldne regel“, der er kendt fra Jesu berømte bjergprædiken. Her sagde Jesus: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ De fleste synes det er en god regel, men kun få følger den. Hvis den virkelig blev overholdt ville det løse mange problemer mennesker imellem, også ægteskabsproblemer. — Ordsprogene 19:11; Mattæus 7:12.

14, 15. (a) Hvad kan der ske hvis man drager en ugunstig sammenligning mellem sin ægtefælle og en anden person? (b) I forbindelse med hvad bliver sådanne sammenligninger ofte draget?

¹⁴ Vi vil gerne behandles som selvstændige mennesker og anerkendes for det vi er. Hvis nogen sammenligner os med en anden og påpeger at vi ikke har så gode evner eller egenskaber som vedkommende, hvordan reagerer vi så? Som regel føler vi os krænkede eller sårede. Vi siger i virkeligheden: ’Men jeg er ikke den person. Jeg er MIG SELV.’ Den slags sammenligninger virker som regel ikke tilskyndende; vi vil gerne behandles forstående.

¹⁵ Lad os tage nogle eksempler: Giver du som ægtemand udtryk for at du kan lide den mad din kone laver, eller beklager du dig over at hun ikke er så god til at lave mad som din moder? Men hvad ved du om hvor god din moder var til at lave mad da hun var nygift? Måske er din kone bedre til det end hun var. Giv din kone en chance for at få greb om sine nye pligter og blive dus med dem. Og beklager du dig som hustru over at din mand ikke skaffer så mange penge til huse som din fader gør? Men hvad tjente din fader dengang han var nygift? Selv dette spiller dog ikke nogen større rolle. Det der betyder noget, er at du støtter din mand. Står du op og laver morgenmad til ham før han går på arbejde, så han føler at du støtter ham i hans bestræbelser og påskønner hans indsats? Går I og småkævles på grund af svigerfamilien, eller er I uenige om hvem I skal pleje venskab med eller hvordan I skal bruge jeres fritid? Sådanne og andre uoverensstemmelser kan opstå. Hvordan vil I bilægge dem?

16. Hvad er der i vejen med teorien om at voldsomme skænderier kan bringe problemer ud af verden?

¹⁶ Nogle psykologer påstår at det er gavnligt at rase ud. Deres teori går ud på at frustrationer hober sig op, øver et tryk og til sidst eksploderer i et voldsomt skænderi. Under den heftige meningsudveksling kommer man af med sin indestængte harme, man får luft og får tingene ud af verden — sådan lyder teorien. Først holder man frustrationerne tilbage, lader dem boble og syde, for til sidst at lade dem koge over. Men der er en alvorlig fare for at man under sådanne vredesudbrud siger noget man ikke mener, og tilføjer den anden dybe sår som ikke lader sig læge. Du kan gøre din ægtefælle så stor uret at der rejses en skranke mellem jer som ikke er til at rive ned igen. I Ordsprogene 18:19 advares der: „En forurettet broder er mere utilnærmelig end en stærk stad, og nogle stridigheder er som en slå for en tårnborg.“ Bibelens gode vejledning lyder: „Forsvind derfor før striden bryder ud.“ — Ordsprogene 17:14.

TAL MED HINANDEN

17. Hvordan kan man afværge at man begynder at ruge over problemerne så der til sidst sker en eksplosion?

¹⁷ I stedet for at bide uoverensstemmelserne i sig og gemme på dem indtil det hele eksploderer, er det langt bedre at tale om dem så snart de opstår. Ruger man over noget vil det næsten altid komme til syne værre end det egentlig er. Tal ud om det straks, eller glem det. Er det kun en forbigående bemærkning? Så lad den passere. Er det nødvendigt at tale om det? Har din ægtefælle gjort noget der generer dig? Så kritiser det ikke ligeud; prøv at bringe sagen på bane i spørgsmålsform, eller stil et forslag der kan bane vej for en samtale om det. Sig for eksempel: ’Skat, der er noget jeg ikke forstår. Kan du hjælpe mig?’ Og hør så efter hvad der bliver svaret. Prøv at forstå den andens synspunkter. Giv agt på advarselen i Ordsprogene 18:13: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Ingen af os bryder os om at andre drager forhastede slutninger om os. Så i stedet for at reagere hurtigt, bør du søge at forstå hensigten med eller motivet til din ægtefælles handling. Gør som Ordsprogene 20:5 tilråder: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“

18. Hvordan er det muligt at overvinde en negativ sindsstemning?

¹⁸ Er dit humør meget svingende? Den lunefulde er svær at leve sammen med. Nogle påstår at man ikke selv er herre over sine sindsstemninger, at de styres af kemiske stoffer i hjernen. Hvad enten dette er sandt eller ej, virker stemninger smittende. Vore omgivelser kan sætte os i enten godt eller dårligt humør. Musik kan vække forskellige stemninger i os. Det samme kan fortællinger. De tanker vi plejer i sindet, påvirker vore følelser. Hvis vi ruger over negative tanker bliver vi nedtrykte; men ved en bevidst indsats kan vi tvinge sindet til at tænke positive, optimistiske tanker. Gør det! (Filipperne 4:8) Hvis du synes det er svært, så prøv at foretage dig noget der er fysisk anstrengende. Udfør hårdt arbejde. Lug ukrudt eller skrub et gulv; tag ud på en kondisti eller gå en tur i skoven; eller endnu bedre, find noget nyttigt at gøre for andre — hvad som helst der kan aflede dine tanker og rette dine kræfter mod noget andet. Det er langt bedre at pleje et godt humør end at holde liv i et dårligt. Det er også meget rarere — for dig selv og ikke mindst for din ægtefælle!

19. Hvordan kan man vise forståelse når ens ægtefælle er i trist humør?

¹⁹ Det hænder dog at man mister humøret på grund af et eller andet. Man rammes måske af svær sygdom eller plages af stærke smerter. I hustruens tilfælde kan den månedlige cyklus eller et svangerskab ændre udskillelsen af virksomme hormoner der påvirker nervesystemet og følelserne. Op til menstruationen kan en kvinde, uden at være sig det bevidst, blive nervøs og nedtrykt. Det er en væsentlig faktor som ægtemanden bør holde sig for øje, så han i stedet for at blive irriteret kan vise forståelse. Når sådanne særlige forhold gør sig gældende bør både manden og konen indse hvad grunden er til humørsvingningerne, og reagere på en positiv måde. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ Og „ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen“. — Ordsprogene 16:23; 17:17.

20-22. (a) Hvorfor bør man undgå at vise utidig skinsyge? (b) Hvordan kan man indgive sin ægtefælle en følelse af tryghed?

²⁰ Er din ægtefælle skinsyg? Det er udmærket at værne om sit omdømme, og naturligvis om sit ægteskab. Ligesom adrenalin kan få et hjerte til at banke, kan skinsyge vække sjælen til dåd så man forsvarer noget man holder af. Det modsatte af denne positive form for skinsyge er ligegyldighed, og vi bør ikke være ligegyldige over for vort ægteskab.

²¹ Men der er også en anden form for skinsyge, den negative form. Den udspringer af usikkerhed og får næring af fantasien. Denne urimelige, besidderlystne skinsyge forvandler ægteskabet til et ubehageligt fængsel hvor tillid og sand kærlighed ikke kan trives. „Kærligheden er ikke skinsyg,“ hedder det, og utidig skinsyge er „råddenskab i knoglerne“. — 1 Korinther 13:4; Ordsprogene 14:30.

²² Hvis din ægtefælle har en berettiget grund til at føle sig usikker og skinsyg, så ryd straks denne grund af vejen. Hvis der ikke er nogen virkelig grund, så gør alt hvad der står i din magt for at styrke den skinsyges tillid — ved ord og, hvad der er vigtigere, ved handlinger. Lad det være en hjertesag!

23. Hvad bør man tænke på hvis man er tilbøjelig til at søge hjælp udefra for at finde en løsning på sine ægteskabelige problemer?

²³ Kan udenforstående hjælpe med at løse uoverensstemmelser mellem ægtefæller? Muligvis, men de bør ikke anmodes om at træde til medmindre ægtefællerne er enige om det. „Før [først] selv den sag du har med din næste, men røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed.“ (Ordsprogene 25:9) Det er særlig risikabelt at bede forældre eller svigerforældre om at gribe ind. De vil sandsynligvis ikke være upartiske. Ikke uden grund siger Bibelen: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) Det samme gælder hustruen; hun må også forlade sine forældre og holde sig til sin mand. I stedet for at bede forældre eller svigerforældre om at træde til så de tager den enes parti mod den anden, bør manden og hustruen holde sammen og indse at de er fælles om problemerne og må løse dem i fællesskab. Søger du hjælp hos andre uden din partners billigelse, vil I begge dale i andres agtelse. Hvis ellers I taler åbent og ærligt sammen og gør det i kærlighed, skulle der ikke være nogen grund til at I ikke selv kan løse jeres problemer. I kan søge råd hos andre der har erfaring, men den endelige løsning må du og din ægtefælle selv finde.

24, 25. Hvad kan man gøre hvis man har svært ved at få et ægteskabeligt problem ud af verden på grund af personlig stolthed?

²⁴ „[Ingen] skal tænke højere om sig selv end han bør tænke,“ siger apostelen Paulus. (Romerne 12:3) Og han tilføjer: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Hvis vor stolthed er blevet såret hjælper det somme tider at tænke på hvor små vi egentlig er. Vi er bestemt ikke store i sammenligning med jorden, og jorden er selv lille i forhold til solsystemet, der igen blot er en lille del af universet. I Jehovas øjne er „alle nationerne . . . ingenting“, ja, som „tomhed regnes de af ham“. (Esajas 40:17) Sådanne tanker hjælper os til at se tingene i det rette forhold og erkende at uoverensstemmelserne trods alt kun drejer sig om mindre væsentlige ting.

²⁵ Til tider kan humoristisk sans også hjælpe os til ikke at tage os selv for højtideligt. At kunne le ad sig selv er et tegn på modenhed og en evne der glatter mange ujævnheder i livet ud.

„SEND DIT BRØD UD PÅ VANDET“

26, 27. Hvilke bibelske principper bør man følge hvis ægtefællen ikke reagerer positivt når man søger at bilægge uoverensstemmelser, og hvorfor?

²⁶ Hvad nu hvis din ægtefælle ikke reagerer positivt når du forsøger at finde en fredelig løsning på uoverensstemmelser? Hvad skal du gøre? Følg det bibelske råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ Jesus er vort eksempel: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen.“ Det almindelige er at folk giver igen med samme mønt. Men hvis du gør det, lader du dig forme af andre. Du lader dem bestemme hvordan du skal være, nemlig som de er. Tillader du det fornægter du dig selv, det du står for, de principper du går ind for. Efterlign hellere Jesus, der forblev tro mod det han var, uden at lade sig påvirke af andres svagheder: „Hvis vi er utro, forbliver han dog tro, for han kan ikke fornægte sig selv.“ — Romerne 12:17; 1 Peter 2:23; 2 Timoteus 2:13.

²⁷ Hvis du er stærk nok til at standse en ond cirkel med noget godt, kan du måske sætte en god kædereaktion i gang. „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ (Ordsprogene 15:1) Et mildt svar udspringer ikke af svaghed men af styrke, og det vil din ægtefælle fornemme. Da det er så almindeligt at betale lige for lige, kan dit gennembrud med det gode måske sætte noget godt i gang. Det fremgår af flere skriftsteder. „Den gavmilde sjæl bliver selv fed.“ „Med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ (Ordsprogene 11:25; Lukas 6:38; Prædikeren 11:1) Der går måske nogen tid før den godhed du viser, giver resultat hos din ægtefælle. Man sår jo ikke den ene dag og høster den næste. Men alligevel er det sandt at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste . . . Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Galaterne 6:7-9.

28. Nævn nogle af de gode principper i Ordsprogenes Bog og forklar hvordan de kan være med til at fremme lykken i ægteskabet.

²⁸ Her følger nogle skriftsteder og spørgsmål som ægtefæller gør vel i at overveje:

Ordsprogene 14:29: „Den der er sen til vrede har stor dømmekraft, men den utålmodige ophøjer dårskab.“ Er du ikke tit, ved nærmere eftertanke, kommet til det resultat at der faktisk ikke er nogen grund til at blive vred?

Ordsprogene 17:27: „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ Holder du hovedet koldt, så du ikke siger noget der vil ophidse din ægtefælle?

Ordsprogene 25:11: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ Et ord der er velanbragt på ét tidspunkt, kan være malplaceret på et andet. Har du fornemmelse for at sige de rette ord i rette tid?

Ordsprogene 12:18: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ Tænker du, før du taler, på hvordan dine ord vil virke på din ægtefælle?

Ordsprogene 10:19: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ Når man er ophidset siger man tit noget man ikke mener, og bagefter fortryder man det. Kan du tøjle tungen?

Ordsprogene 20:3: „Det er til ære for en mand at han afholder sig fra strid, men enhver dåre styrter sig ud i den.“ Der skal to til at skændes. Er du moden nok til at være den der holder igen?

Ordsprogene 10:12: „Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ Ripper du konstant op i gamle sager, eller elsker du din ægtefælle nok til at glemme dem?

Ordsprogene 14:9: „De der gør nar af skyld er dårer, men blandt de retskafne er der gensidig forståelse.“ Er du for stolt til at gøre indrømmelser og søge fred og indbyrdes forståelse i dit ægteskab?

Ordsprogene 26:20: „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud.“ Kan du holde op med at diskutere, eller skal du absolut have det sidste ord?

Efeserne 4:26: „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ Hager du dig fast i uoverensstemmelser, så du forlænger kvalerne for både dig selv og din ægtefælle?

29. Hvilke hovedpunkter må man ikke glemme når man søger at bevare lykken i ægteskabet?

²⁹ Gode råd gavner kun når de omsættes i handling. Prøv det. Vær også villig til at følge de forslag din ægtefælle kommer med. Prøv om ikke de virker. Hvem har skylden hvis noget går skævt? Det er ligegyldigt. Det væsentlige er hvordan det kan bringes i orden. Vis tilpasningsevne, sig det når noget trykker dig, og tag ikke dig selv for højtideligt. Tal ud med hinanden! Hvis I elsker hinanden som I elsker jer selv, skulle I ikke have svært ved at finde ud af det med hinanden og gøre jeres ægteskab lykkeligt. — Mattæus 19:19.

Kapitel 4

En ægtemand der respekteres dybt

1, 2. Hvordan bliver man respekteret, og hvordan fremgår dette af Jesu Kristi eksempel?

MAN vinder ikke andres respekt blot ved at kræve den. Man må gøre sig fortjent til den i kraft af det man er, ved den måde man taler på og optræder på.

² Det fremgår af Jesu Kristi eksempel. Han vandt respekt som lærer ved sin måde at undervise på. Efter hans bjergprædiken „var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på“. Hvordan vandt han denne respekt? Ved at støtte sig til Guds ord, Bibelen, og ikke til menneskers mening. Hans eneste autoritet var Jehova Gud og hans sandhedsord. Jesus vandt respekt hos både ven og fjende ved at gøre sig fortjent til den. — Mattæus 7:28, 29; 15:1-9; Johannes 7:32, 45, 46.

3. Hvilken pligt pålægges hustruen i Efeserbrevet 5:33, og hvad kræver dette af manden?

³ „Hustruen skal have dyb respekt for sin mand,“ lyder kravet i Efeserbrevet 5:33. Men manden skal også tænke på at gøre sig fortjent til denne respekt; ellers bliver det meget vanskeligt for hans kone at leve op til dette krav. Hvordan kan ægtemanden udfylde den plads Bibelen tildeler ham, så der er noget at respektere ham for?

VED AT VARETAGE SIN OPGAVE SOM OVERHOVED RIGTIGT

4. Hvilken plads har manden fået tildelt, ifølge Bibelen?

⁴ Ifølge Bibelen skal manden være overhoved i ægteskabet. Der siges: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. Ja, ligesom menigheden underordner sig Messias, således må hustruerne også underordne sig deres mænd i alt.“ (Efeserne 5:22-24) Vil denne ordning virkelig bidrage til lykke i familien? Nogle kvinder udtaler sig stærkt imod det de kalder mandschauvinisme, det vil sige en opblæst eller overdreven hævdelse af mandens stilling i forhold til kvinden. Men lad os med det samme slå fast at Bibelens lære ikke går ind for mandschauvinisme.

5. Hvad bør en mand indse angående myndighed, og hvis eksempel bør han følge?

⁵ Bibelen understreger at ikke alene kvinden men også manden er underlagt et overhoved. Vender vi os til Første Korintherbrev, kapitel 11, vers 3, finder vi at apostelen Paulus skrev følgende til menigheden i Korinth: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ Mandens hoved er altså Messias, det vil sige Kristus; og det er ved at betragte Guds og Kristi eksempel og anvisninger at du som ægtemand kan lære at varetage din opgave som overhoved rigtigt.

6. Hvad kan manden lære af Jehova Gud og Jesus Kristus vedrørende stillingen som overhoved?

⁶ Jehova udøver sin myndighed som Kristi hoved i kærlighed, og Kristi reaktion på dette afspejler sig i ordene: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ (Salme 40:8; Hebræerne 10:7) Jesus Kristus udøver også sin myndighed på en kærlig måde. Til dem der ville blive hans disciple sagde han: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Medlemmerne af hans menighed, der i Bibelen sammenlignes med en brud, har afgjort fundet ny styrke under ham som deres hoved. Han har ikke udnyttet dem men ofret sig for dem i kærlighed. På samme måde skal manden udøve sin myndighed over hustruen: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den . . . Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden, . . . lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:25-29, 33) Hvis du sætter et godt eksempel og underordner dig under Kristus som dit hoved, vil din kone ikke få svært ved — men vil måske endda glæde sig over — at respektere dig som sit hoved i ægteskabet.

7, 8. Hvordan kommer nogle mænd til kort når de skal udøve deres myndighed som familiens overhoved?

⁷ Det store problem er at manden, selv om han gerne vil respekteres som familiens overhoved, til tider giver efter for sin ufuldkommenhed og medfødte selviskhed og glemmer at vise sin kone tilstrækkeligt med kærlighed og hensyn. Kvinder siger ofte at de ikke føler sig elsket af deres mænd, at manden kun er interesseret i sin egen nydelse og tilfredsstillelse. Nogle beklager sig også over at deres mænd er dominerende. Dette skyldes måske at hustruen gentagne gange har forsøgt at tilrive sig ledelsen, og at manden har modsat sig dette. Eller han er måske vokset op i et miljø hvor mange ægtemænd er arrogante og dominerende. Uanset grunden tjener et sådant misbrug af myndighed ikke til at højne respekten for en ægtemand.

⁸ Andre mænd misbruger ikke deres myndighed men giver derimod afkald på den. De overlader alle afgørelser til hustruen. Eller de siger måske til hende at ’man ikke skal forhaste sig’, alt imens de udskyder tingene så meget at familiens interesser lider under det. Selv om de måske ikke er fysisk dovne, kan virkningen af deres mentale ladhed blive som beskrevet i Ordsprogene 24:33, 34: „Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder — og som en landevejsrøver kommer din fattigdom, og din armod som en bevæbnet mand.“

9, 10. Hvem skal manden høre på før han træffer afgørelser der berører familien?

⁹ Hvis du er ligevægtig og stabil og kan træffe afgørelser, vil din kone respektere dig. Dermed være ikke sagt at du ikke kan spørge andre i husstanden til råds, eller at du ikke skal tage din kones mening i betragtning blot fordi den tilfældigvis ikke stemmer med din. Tidligt i den bibelske beretning læser vi om et vanskeligt problem der opstod i Abrahams og Saras husstand. Det drejede sig om deres søn Isak og deres tjenestepige Hagars søn. Sara anbefalede en løsning der ikke faldt i Abrahams smag. Men Gud sagde til Abraham at han skulle ’høre efter hendes røst’. — 1 Mosebog 21:9-12.

¹⁰ Herudfra må vi ikke drage den slutning at manden altid skal give efter for sin kones ønsker. Men det kan være gavnligt at han drøfter de afgørelser der berører familien, med hende, og beder hende om frit at sige hvad hun mener og føler. Bevar en åben kommunikation, vær altid imødekommende og tag behørigt hensyn til hendes ønsker når du træffer afgørelser. Optræd aldrig tyrannisk eller dominerende som familiens overhoved, men vis ydmyghed. Du er ikke fuldkommen. Du vil begå fejl, og når du gør det, vil du gerne have at din kone er forstående. I sådanne situationer vil en hustru have lettere ved at respektere sin mand hvis han altid er ydmyg end hvis han altid er stolt.

VED AT VÆRE EN GOD FORSØRGER

11, 12. (a) Hvad er mandens opgave i forbindelse med de materielle livsfornødenheder? (b) Hvorfor er det i virkeligheden ved en fælles indsats at disse fornødenheder skaffes til veje?

¹¹ Det er mandens opgave at sørge for familiens materielle fornødenheder. Det fremgår af Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ I mange lande er det dyrt at leve i dag, og det er din opgave som ægtemand at afgøre hvordan I skal få det til at løbe rundt. Du vil sandsynligvis erfare at det ikke alene er nødvendigt at du skaffer penge til huse, men at du og din kone også i fællesskab må lægge et budget som I begge er indforstået med. I må med andre ord lægge en plan for jeres udgifter. Det vil hjælpe jer til at sætte tæring efter næring, og det vil gøre meget til at hindre de skænderier der ofte opstår når pengene slipper op før næste lønningsdag.

¹² Selv om det i mange tilfælde er manden der kommer hjem med pengene til familiens underhold, må man ikke glemme at de tjenes ved en fælles indsats. Hvis du, ægtemand, tror at du er alene om at tjene pengene, så prøv engang at regne ud hvad det ville koste dig at ansætte en indkøbschef, en kok, en opvasker, en rengøringsassistent, en dekoratør, en barnepige og så videre. Den udgift sparer din kone dig for ved at gøre dette arbejde, der jo normalt tilfalder den kvindelige part i ægteskabet. Og hvis det også er hende der holder regnskab med en stor del af familiens økonomi, kan du føje „regnskabsfører“ til listen. Meget sandt siger Ordsprogene 18:22: „Har man fundet en god hustru, har man fundet noget godt.“

13. Hvilket syn på det materielle bør ægtefællerne undgå, og hvordan kan dette gavne dem?

¹³ I forbindelse med at dække det materielle behov er der en fare som altid truer. Det er faren for at du — og/eller din kone — lidt efter lidt anlægger en materialistisk livsholdning. Kun få ting kan som dette underminere grundvolden for et lykkeligt familieliv. „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud,“ siger bibelskribenten Paulus. „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det. Men de der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ Uanset hvilke besiddelser man kan erhverve sig ved en materialistisk livsform, vil de aldrig kunne opveje den smerte man føler ved at se familiebåndene svækkes og til sidst gå i stykker. Den materielle vinding vil slet ikke kunne dække det åndelige og følelsesmæssige tab man lider. — 1 Timoteus 6:7-10.

14. Hvordan kan man afgøre om det materielle indtager for stor en plads i ens liv?

¹⁴ Materialisme er ikke det at eje noget, men at nære kærlighed til det materielle. Man kan udmærket være fattig og materialistisk, eller rig og åndeligsindet. Det afhænger af hvor man har sit hjerte. Jesus sagde: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:19-21.

15, 16. Hvad må manden også gøre, foruden at sørge for det materielle, for at familien kan være lykkelig?

¹⁵ En god forsørger vil tage denne bibelske formaning til sig. Han vil ikke bare gå op i de fysiske behov, men også tage sig tid til at sørge for sin families åndelige behov. Hvad gavner det at du bruger en masse tid på verdsligt arbejde for at kunne skaffe de materielle ting, hvis resultatet så er at du ikke har tid og kræfter til at opbygge din familie åndeligt? For at opnå visdom til at klare livets problemer må man i familien ofre tid på at opbygge en stærk hengivenhed for rette principper. Det kan man gøre ved sammen at læse i Guds ord og tale om det, og ved at bede sammen. Som familiens overhoved er det dig, ægtemanden, der må føre an her. Den tid og møje det vil koste dig, vil være for intet at regne i sammenligning med de gavnlige virkninger. Guds løfte vil ikke slå fejl: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:6.

¹⁶ En ægtemand der ser hen til Skaberen og lader sig lede af ham, påskønner den ligevægtige vejledning i Prædikeren 7:12: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ Som en god forsørger slider han derfor i det for at forsørge sin familie materielt. Men han sætter sit håb, „ikke til en usikker rigdom, men til Gud“. Han viser et godt eksempel ved at lægge hovedvægten på det åndelige, for at både han og hans kone kan „få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:17-19) Når manden bestræber sig for at sørge godt for sin familie både fysisk og åndeligt, vil han vinde sin gudfrygtige kones respekt.

VED AT VISE HENDE ÆRE

17-19. Hvordan kan Bibelens vejledning om at ’vise hustruen ære’ anvendes i forbindelse med det seksuelle forhold?

¹⁷ Apostelen Peter henvender sig til ægtemanden og giver ham det råd vedrørende forholdet til hustruen at han skal ’vise hende ære som et svagere kar, det kvindelige’. (1 Peter 3:7) I det samme vers påpeger Peter at manden skal vise sin hustru denne ære ved at leve sammen med hende „i overensstemmelse med kundskab“.

¹⁸ Det gælder ikke mindst i det seksuelle samliv. Når en kvinde føler sig frigid kan fejlen ofte ligge hos manden, i at han ikke kender hendes fysiske og følelsesmæssige natur godt nok. „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende,“ men lad ham gøre det ’i overensstemmelse med kundskab, idet han viser hende ære som et svagere kar’, lyder vejledningen i Guds ord. (1 Korinther 7:3) Hvis du virkelig ’viser hende ære’ vil du ikke være grov og krævende og insistere på at få tilfredsstillet dine lidenskaber, selv når hun er meget træt eller har sine vanskelige dage. (Jævnfør Tredje Mosebog 20:18.) Og når I er sammen vil du ikke være så optaget af din egen nydelse at du overser hendes behov. På dette område reagerer kvinden som regel langsommere end manden. Hun har særlig brug for ømhed og hengivenhed. Og når Bibelen siger at manden skal „yde hustruen hvad der tilkommer hende“, lægges vægten på at give, ikke på at modtage.

¹⁹ Din interesse på dette område skal naturligvis kun omfatte din ægtefælle. I dag har mange mænd ganske vist „affærer“ med andre kvinder. Men hvad opnår de egentlig ved det? De undergraver blot lykken i deres eget hjem. De viser ikke deres kone ære, og giver hende dermed ingen grund til at respektere dem. De vanærer endda selve ægteskabet, en ordning Gud har indstiftet. I betragtning af alle de hjertesorger dette fører med sig, er det forståeligt at Hebræerbrevet 13:4 tilskynder: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“

20. Hvordan må manden også vise sin kone ære, som det fremgår af Efeserbrevet 5:28?

²⁰ At manden skal vise sin kone ære, gælder ikke kun i det seksuelle forhold. Også på andre måder vil en ægtemand der virkelig respekteres, vise at han sætter sin kone højt. Ikke sådan at forstå at han sætter hende op på en piedestal og bliver hendes slave. Tanken er den som vi allerede har læst i Efeserbrevet 5:28: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv.“ En mand der gør dette vil afgjort ikke behandle sin kone som om hun var ham underlegen. Ved måltiderne vil han naturligvis ikke mene at han selv fortjener alle de bedste stykker og at hun må nøjes med det der bliver tilovers — ikke hvis han elsker hende ’som sit eget legeme’. Frem for at nære en selvoptaget interesse for sit eget udseende vil han tænke lige så meget, om ikke mere, på sin kones udseende, og gøre sit til at hun kan føle sig tilfreds med det tøj hun går i. Selv om manden kommer til kort på nogle punkter, slår han ikke løs på sig selv. En kristen ægtemand vil heller ikke slå på sin kone fordi hun af og til ikke lever op til hans forventninger. Tværtimod. Hvis nogen skulle behandle hende hårdt, vil han loyalt komme hende til undsætning. Han elsker hende som sit eget legeme.

21, 22. Hvordan kan manden medvirke til at hans kone finder glæde ved at udfylde sin rolle?

²¹ På visse områder er jeres behov ens, men skal du ’vise din hustru ære’ må du forstå at der også er psykologiske forskelle mellem jer. I regelen synes kvinden bedst om at arbejde under en myndighed, forudsat at den udøves rigtigt. Det var sådan Jehova Gud skabte hende. Kvinden blev dannet som „en medhjælp“ til manden, „som et modstykke til ham“. (1 Mosebog 2:18) Men hvis tilsynet bliver for stramt og hun ikke får nogen mulighed for at udfolde sig og vise personligt initiativ, kan hun begynde at miste glæden og føle stigende uvilje og utilfredshed.

²² Endnu en vigtig faktor du må tage i betragtning, er kvindens naturlige ønske om at kunne føle at der er brug for hende. De fleste kvinder synes om en mand der er hjælpsom, men en der blot skubber sin kone til side og gør det hele selv, kan gøre mere skade end gavn. Du vinder din kones loyalitet hvis du er kærlig og taknemmelig og lader hende vide at du har brug for hende, at du har agtelse for hende, at I er fælles om det I gør, at det hedder „vi“ og „vores“, ikke „jeg“ og „min“ eller „du“ og „din“. Lader du virkelig din kone forstå hvor meget du værdsætter hende og har brug for hende? Det gør du ikke ved at betale hende en løn; du må vise det på andre måder.

FORSTÅ HENDES FEMININE EGENSKABER

23. Hvordan er mænd og kvinder som regel forskellige på det følelsesmæssige område?

²³ En kvindelig psykolog skrev engang: „Stort set kan man sige at kvinder føler mens mænd tænker.“ Den ene egenskab er ikke bedre end den anden; de er blot forskellige. Vi bryder os ikke om mennesker der er ufølsomme; men vi synes heller ikke om dem der er tankeløse. Det er klart at kvinder både er i stand til at føle og at tænke, og det samme gælder mænd. Men i almindelighed viser kvinden tydeligere sine følelser, mens manden som regel er mere tilbøjelig til at prøve at undertrykke sine følelser og gribe tingene mere forstandsmæssigt an. Selv om der naturligvis også her kan peges på undtagelser, er dette endnu en af de forskelle der gør at manden og kvinden passer sammen og supplerer hinanden. På grund af sin mere følelsesmæssige natur og sin stærke interesse for andre mennesker, er kvinden ofte tilbøjelig til at tale mere end manden. Og hun har brug for én at tale med. Her er det mange ægtemænd kommer til kort.

24. Hvorfor er det vigtigt at manden lytter til sin kone og taler med hende?

²⁴ Taler du med din kone? Ikke kun om dit arbejde, men også om hendes? Er du interesseret i det, og viser du hende at du er det? Hvordan er hendes dag gået? Hvordan har børnene haft det? Kom ikke hjem og spørg: ’Hvad skal vi have at spise?’ for efter middagen at gemme dig bag en avis og svare med enstavelsesord når hun forsøger at tale med dig. Vær interesseret i din kone, i hendes tanker, hendes beskæftigelse, hendes mening om tingene. Støt hende i det hun foretager sig, og ros hende for det hun udretter. Hvis du roser hende for det hun gør, vil hun sikkert også tage fat på andre opgaver som hun eventuelt har forsømt. Kritik kan være som en snigende gift og virke nedslående, hvorimod velment og fortjent ros virker velgørende og ansporende og får humøret til at stige. — Ordsprogene 12:18; 16:24.

25, 26. (a) Hvad kan man sige til sin kone med en gave? (b) Hvad er det vigtigste man kan give hende?

²⁵ Kommer du af og til hjem med en gave til hende? Ikke nødvendigvis noget dyrt — måske bare en lille ting der siger: ’Jeg tænkte på dig.’ Og gør du det ikke kun når der er en særlig anledning til det, men ganske spontant, bare fordi du har lyst til det? En behagelig overraskelse er altid velkommen. Bliver du ikke glad når hun overrasker dig ved at lave din livret til dig? Så overrask hende til gengæld — og gør hende glad. Små opmærksomheder der gives i kærlighed betyder mere end dyre gaver der gives rutinemæssigt, måske endda modvilligt, af pligtfølelse. „Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Det gør din kone også. Og selv når et måltid ikke er noget særligt, så husk: „Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had.“ — Ordsprogene 15:17.

²⁶ Det vigtigste man kan give er sig selv — sin tid, sine kræfter, sin opmærksomhed og sine tanker, især dem der rører sig dybest i ens hjerte. Mange mænd har svært ved dette. At give udtryk for ømhed og hengivenhed forekommer dem måske sentimentalt og lidt umandigt. Men hvis du elsker din kone, vil du tænke på hvor meget et blik, en berøring eller et ord kan betyde for en kvinde. Mangler disse ting, kan hun nemt komme til at føle sig utilfreds, ulykkelig og trist til mode. Følg derfor eksemplet i Salomons Højsang. Den der giver udtryk for agtelse og hengivenhed for andre, gavner også sig selv. Folk føler sig uvilkårligt draget til mennesker der udstråler hjertevarme. Og hvem gør det? Den der ikke er bange for at vise sine følelser og sin begejstring over for dem han holder af. En sådan varme virker smittende; giveren vil få den gengældt. — Højsangen 1:2, 15; Lukas 6:38.

27, 28. (a) Hvad kan en ægtemand spørge sig selv om for at afgøre om han udøver sin myndighed på rette måde? (b) Hvorfor er det vigtigt at tænke på dette?

²⁷ Spørg dig selv: Gør jeg det let for min kone at respektere mig som familiens overhoved? Elsker jeg hende som jeg elsker mig selv? Eller er jeg først og fremmest interesseret i at få dækket mine egne behov og ønsker? Hvor meget tænker jeg på hendes behov? Før jeg træffer afgørelser for familien, lytter jeg så til hendes synspunkter og tager hendes ønsker i betragtning? Har jeg hendes vel på sinde når jeg træffer afgørelser? Viser jeg hende ære som et skrøbeligere kar, det kvindelige? Taler jeg med hende, og åbner jeg mit hjerte for hende?

²⁸ Du vil ikke kunne opfylde kravene til fuldkommenhed. Men hvis du ydmygt og konsekvent arbejder på det, vil det med sikkerhed bidrage til at du som ægtemand vinder din kones dybe respekt og Guds godkendelse.

[Illustration på side 49]

Små ting betyder meget

Kapitel 5

En hustru der elskes højt

1-4. Hvad beklager gifte kvinder sig ofte over?

EN KVINDE beklagede sig til en anden: ’Jeg ved min mand elsker mig, men han siger det aldrig. Jo, en gang imellem, hvis jeg trækker det ud af ham, men det ville betyde langt mere for mig hvis han sagde det uopfordret.’

² Den anden svarede: ’Det kender jeg godt. Sådan er mænd. Engang spurgte jeg min mand om han elskede mig, og han sagde bare: „Jeg har giftet mig med dig, ikke? Jeg forsørger dig, jeg bor sammen med dig; det ville jeg ikke gøre hvis ikke jeg elskede dig.“’

³ Hun holdt inde et øjeblik, og fortsatte så: ’Men forleden aften skete der noget meget rørende. Om dagen havde jeg gjort rent inde på hans kontor, og i en af skrivebordsskufferne var jeg stødt på et fotografi. Det var et billede jeg selv engang havde vist ham i et gammelt familiealbum, af mig i badedragt som syvårig. Han havde taget det ud af albummet og lagt det i skrivebordsskuffen.’

⁴ Hun smilede ved tanken og så på sin veninde. ’Jeg viste ham det om aftenen da han kom hjem. Han tog det i hånden og smilede, og sagde: „Jeg holder så meget af den lille pige her.“ Så lagde han det fra sig, tog mit ansigt i sine hænder og sagde: „Og jeg holder så meget af det hun er blevet til.“ Og så kyssede han mig. Jeg tudede selvfølgelig.’

5. Hvordan bør en kvinde optræde hvis hun gerne vil elskes af sin mand?

⁵ En kvinde der véd at hendes mand holder af hende og elsker hende, føler sig glad og tryg. Guds ord råder manden til at vise hende denne kærlighed. „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, . . . og de to skal blive ét kød.“ (Efeserne 5:28, 29, 31) Som vi allerede har været inde på, skal hustruen have dyb respekt for sin mand, mens manden på sin side skal optræde sådan at han fortjener denne respekt. Det samme gælder her, hvor din mand får at vide at han skal elske dig og værne om dig: Du må optræde sådan at han føler sig tilskyndet til at gøre det af hjertet.

STØTTER DU HAM?

6, 7. (a) Til hvilken opgave skabte Jehova kvinden, ifølge hans ord i Første Mosebog 2:18? (b) Hvad må en kvinde gøre hvis hun skal være en god medhjælp for manden?

⁶ Skal en hustru elskes højt, kræves der mere end at hun blot underordner sig og anerkender mandens myndighed. En velafrettet hund eller hest ville også underordne sig. Adam havde mange dyr omkring sig i Edens have, og alle var underlagt ham. Men han følte sig alligevel alene, han var stadig den eneste af sin egen art. Han havde brug for en fornuftbegavet livsledsager der kunne supplere ham og samarbejde med ham som en hjælper. „Det er ikke godt for mennesket at være alene,“ sagde Jehova Gud. „Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ — 1 Mosebog 2:18.

⁷ Det manden har brug for er en kone der ikke alene elsker ham og respekterer ham, men som også er ham en virkelig hjælper der støtter ham i de afgørelser han træffer. Det er naturligvis ingen sag at støtte en afgørelse man i fællesskab er blevet enige om at træffe. Det kan straks være sværere hvis du ikke er blevet spurgt til råds eller hvis du ikke deler din mands opfattelse. Kunne du i et sådant tilfælde loyalt støtte din mand — gøre dit bedste for at hans afgørelse gennemføres, forudsat at det ikke er noget ulovligt eller ubibelsk? Eller ville du være tilbøjelig til stædigt at forholde dig passiv og håbe at tingene glippede for ham, så du kunne sige: ’Sagde jeg det ikke nok’? Mon ikke din loyale støtte — når du trods dine betænkeligheder gør hvad du kan for at tingene kan lykkes — vil få ham til at elske dig endnu mere?

8. Hvordan kan hustruen opmuntre sin mand til at varetage sin stilling som overhoved rigtigt?

⁸ Prøv for alt i verden ikke på at tilrive dig hans stilling som overhoved! Hvis det lykkes dig, vil du ikke synes om ham; og han vil hverken synes om dig eller om sig selv. Fører han ikke an som han burde? Så kan du måske opmuntre ham til at gøre det. Giver du udtryk for at du påskønner det når han ind imellem tager sig sammen og går foran? Samarbejder du og opmuntrer ham når han viser en smule initiativ, eller siger du til ham at han er forkert på den, at hans plan ikke duer? I mange tilfælde er konen medskyldig når manden ikke fører godt an — for eksempel hvis hun forklejner hans idéer, modarbejder hans bestræbelser, eller slynger ham et „Det kunne jeg godt have fortalt dig!“ i ansigtet når et eller andet ikke går helt efter hensigten. En sådan holdning kan efterhånden gøre manden usikker og ubeslutsom. Din loyale støtte og din tillid til ham vil derimod styrke ham og medvirke til at han gør fyldest.

„EN DYGTIG HUSTRU“

9. Hvad siges der i Ordsprogene 31:10 om en dygtig hustru?

⁹ Vil du være en hustru der elskes højt, må du også tage dig godt af dine huslige pligter. Om en kvinde der gør det, siger Bibelen: „Hun er langt mere værd end koraller.“ (Ordsprogene 31:10) Er du en sådan hustru? Vil du gerne være det?

10, 11. Hvordan kan hustruen vise at beskrivelsen i Ordsprogene 31:15 passer på hende?

¹⁰ I Ordsprogenes beskrivelse af „en dygtig hustru“ siges der blandt andet: „Hun står op mens det endnu er nat og giver sin husstand mad.“ (Ordsprogene 31:15) Mange unge kvinder går handicappede ind i ægteskabet fordi de ikke har lært at lave mad derhjemme. Men det kan læres, og en forstandig kvinde vil lære at gøre det godt. Madlavning er en kunst. Et godt tilberedt måltid tiltaler ikke alene ganen men fryder også hjertet.

¹¹ Der er meget at lære om tilberedning af mad. Det vil være nyttigt for dig at vide noget om grundreglerne for god ernæring, så du kan værne om din families sundhed. Men bare fordi du sætter nærende mad på bordet, er det ikke sikkert at din mand vil rose dig. Bibelen fortæller at Isaks hustru, Rebekka, forstod at lave velsmagende mad, at tilberede den sådan som hendes mand godt kunne lide. (1 Mosebog 27:14) Mange kvinder kan lære af hendes eksempel.

12. Hvad kan en kvinde gøre for at handle i overensstemmelse med Ordsprogene 31:14?

¹² Nogle steder i verden går kvinderne på torvet hver morgen for at købe de fødevarer de skal bruge den dag. Andre steder køber de måske ind en gang om ugen og opbevarer let fordærvelige fødevarer i køleskab. Men uanset om man gør det ene eller det andet, vil en mand altid sætte pris på en hustru der er økonomisk med husholdningspengene og som overholder familiens budget. Hvis hun lærer at bedømme om fødevarer og beklædningsgenstande er af god kvalitet og kan vurdere om de er prisen værd, vil hun ikke altid købe det første det bedste. Nej, som der siges i Ordsprogene 31:14: „Hun er som en købmands skibe. Hun henter sin føde langvejsfra.“

13. Hvordan må en dygtig hustru røgte de huslige pligter, ifølge Ordsprogene 31:27?

¹³ At hun samvittighedsfuldt går op i sit arbejde må også kunne ses på hvordan hun holder sit hjem. I den fortsatte beskrivelse af hvad der kendetegner en dygtig hustru siger Ordsprogene 31:27: „Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød.“ At have for vane at sove længe om morgenen og snakke i timevis om løst og fast med nabokonerne — det er ikke hende. Sygdom eller uforudsete omstændigheder kan selvfølgelig bevirke at hun af og til kommer bagefter med det huslige arbejde, men som regel vil der være rent og ryddeligt i hendes hjem. Hendes mand kan være sikker på at hjemmets udseende ikke vil bringe ham i forlegenhed hvis nogle venner kommer på besøg.

14, 15. Hvordan lyder Bibelens vejledning til kvinder hvad angår smykker og klædedragt?

¹⁴ De fleste kvinder behøver man ikke at fortælle at de også bør tænke på deres udseende. Men nogle har brug for et råd her. Det er ikke nemt at føle hengivenhed for en kvinde der med sit udseende røber at hun er temmelig ligeglad med sig selv. Bibelen anbefaler kvinder at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. Men samtidig fraråder den at man lægger så stor vægt på frisure, smykker og dyrt tøj at der rettes upassende opmærksomhed mod én. — 1 Timoteus 2:9.

¹⁵ Noget som har langt større betydning end tøjet er den personlighed der ligger bagved. Apostelen Peter skrev til kristne kvinder at ’den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt er af stor værdi i Guds øjne’. (1 Peter 3:3, 4) Og i Ordsprogene, hvor der tales om de ting der kendetegner en dygtig hustru, hedder det at ’hun rækker sine hænder til den fattige’ og ’åbner sin mund med visdom, og den loyale hengivenheds lov er på hendes tunge’. Hun er hverken selvisk eller ondsindet, men gavmild og venlig. (Ordsprogene 31:20, 26) „Ynde kan være falsk, og skønhed tom,“ fortsætter beskrivelsen. „En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ — Ordsprogene 31:30.

16. Hvordan vil en taknemmelig ægtemand betragte en sådan hustru?

¹⁶ Ja, en sådan kvinde vil afgjort blive elsket højt af enhver ægtemand der deler Skaberens synspunkt. Han vil have samme indstilling som den Ordsprogenes forfatter gav udtryk for: „Mange døtre har vist at de er dygtige, men du overgår dem alle.“ (Ordsprogene 31:28, 29) Og helt uopfordret vil han vise sin kone at det er det han mener.

DIT SYN PÅ DET SEKSUELLE GØR EN FORSKEL

17, 18. Hvordan kan hustruens syn på det seksuelle berøre mandens følelser for hende?

¹⁷ Et dårligt seksualliv er roden til mange ægteskabsproblemer. I nogle tilfælde skyldes det manden, idet han ikke har tilstrækkelig forståelse for hustruens legemlige og følelsesmæssige behov og ikke tager nok hensyn til hende. I andre tilfælde skyldes det hustruen, idet hun forholder sig fysisk eller følelsesmæssigt passiv under den seksuelle oplevelse med manden. Kønsakten bør, med både manden og hustruen som villige deltagere der åbent viser hinanden deres varme følelser, være et intimt udtryk for deres gensidige kærlighed.

¹⁸ Frigiditet hos kvinden kan skyldes manglende hensyntagen fra mandens side. Omvendt kan en passiv holdning fra hendes side såre manden, og hendes modvilje kan dræbe lysten hos ham eller oven i købet bevirke at han begynder at føle sig tiltrukket af en anden. Hvis hustruen blot ligegyldigt underkaster sig, kan han tage det som et udtryk for at hun ikke bryder sig om ham. De seksuelle reaktioner bestemmes af indstilling og følelser, og hvis hustruen ikke føler nogen reaktion, burde hun måske overveje sin egen indstilling til samlivet.

19. (a) Hvordan fremgår det af Bibelen at det vil være forkert at nægte ægtefællen kønslig omgang i længere tid? (b) Hvorfor skulle det ikke være nødvendigt for ægtefællerne at bede andre om at afgøre hvad der er sømmeligt i deres seksuelle forhold?

¹⁹ I Bibelen får begge parter, både manden og hustruen, det råd at de ’ikke må forholde hinanden det’. Guds ord giver ikke ægtefællerne lov til at bruge det seksuelle som et middel hvormed de kan straffe hinanden eller vise hinanden deres utilfredshed med noget — som for eksempel hvis hustruen nægter manden seksuelt samkvem i ugevis eller endda månedsvis. Ligesom han skal „yde hustruen hvad der tilkommer hende“, skal hun „gøre det samme mod manden“. (1 Korinther 7:3-5) Hermed være ikke sagt at hustruen skal gå med til abnorme handlinger som hun finder moralsk frastødende; en mand der elsker og respekterer sin hustru vil heller ikke kræve sådan noget af hende. „Kærligheden . . . opfører sig ikke uanstændigt.“ (1 Korinther 13:4, 5) Det skulle ikke være nødvendigt for ægtefællerne at bede andre om at afgøre om deres handlinger i samlivet er sømmelige eller ej. I Første Korintherbrev 6:9-11 opregner Bibelen klart hvilke handlinger Jehova Gud forbyder: utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet. (Jævnfør Tredje Mosebog 18:1-23) Liberale tilhængere af „den ny moral“ — som i virkeligheden er umoral — slår stærkt til lyd for at nogle af disse forbudte seksuelle handlinger bør være accepterede, mens andre, meget konservativt indstillede mennesker, gerne vil føje flere forbud til listen. Men i Bibelen finder vi en ligevægtig holdning. Generelt kan man sige at hvis alt andet i ægteskabet er godt — hvis der er kærlighed, respekt, god kommunikation og forståelse — da vil kønslivet sjældent være et problem.

20. Hvad bliver resultatet hvis hustruen bruger det seksuelle som et pressionsmiddel?

²⁰ En hustru der elskes højt „sælger“ ikke sin krop for at opnå noget til gengæld. Det er der imidlertid kvinder der gør. Underfundigt søger de derved at få manden til at gøre indrømmelser. Med hvilket resultat? Man føler ikke inderlig hengivenhed for ekspeditricen der sælger én noget tøj, vel? En mand vil heller ikke nære ømme følelser for en hustru der handler med sin krop for at presse indrømmelser ud af ham. Hun opnår måske noget materielt, men mister meget både følelsesmæssigt og åndeligt.

DE GRÆDENDE, DE EVIGT PLAGENDE

21-23. Hvordan kan en kvinde kvæle lykken med gråd og evigt plageri, som det ses i Samsons tilfælde?

²¹ Samson var en stærk mand, men kvinders gråd og konstante plageri kunne han ikke bære. Engang blev han belejret med tårer af den pige han skulle giftes med. Som berettet i Dommerbogen 14:16, 17, hang hun over ham med gråd og sagde: „Du hader mig kun, og du elsker mig ikke. Du har givet mit folks sønner en gåde at gætte, men mig har du ikke fortalt løsningen.“ Han svarede hende: „Hør her, min fader og moder har jeg ikke fortalt den; skulle jeg så fortælle dig den?“ Men det hjalp ikke at Samson appellerede til hendes fornuft. Det gør det sjældent når følelserne er i oprør. „Hun plagede ham med gråd de syv dage festen varede for dem, så han den syvende dag fortalte hende den, fordi hun havde presset ham, og hun fortalte så gådens løsning til sit folks sønner.“

²² Tro ikke at din mand ikke elsker dig, blot fordi han ikke altid lader dig få din vilje. Samsons brud påstod at han ikke elskede hende, men i virkeligheden var det hende der ikke elskede ham. Hun lagde pres på ham indtil han ikke længere kunne holde det ud. Og da han så langt om længe sagde hende løsningen på gåden, svigtede hun hans tillid, idet hun med det samme ilede hen og fortalte hemmeligheden til hans fjender. Til sidst blev hun givet til en anden mand.

²³ Senere forelskede Samson sig i en anden pige, der hed Dalila. Hun har måske nok været en skønhed, men viste hun sig at være en kvinde han kunne elske højt? For at få Samson til at røbe nogle oplysninger hun kunne bruge i selvisk øjemed, vedblev hun med at kredse om sagen og at tale om den. Beretningen siger: „Fordi hun således hele tiden pressede ham med sine ord og plagede ham, blev hans sjæl utålmodig til døden.“ Det fik tragiske følger. — Dommerne 16:16.

24-27. (a) Hvad siger Ordsprogenes Bog om virkningen af en kvindes konstante kværuleren? (b) Hvorfor siges dette specielt om kvinder? (c) Hvad vil højst sandsynligt få manden til at søge efter anledninger til at glæde sin kone?

²⁴ Det er uklogt at lægge pres på en mand på den måde. Man skubber ham kun fra sig og bringer den ægteskabelige lykke i fare. Bibelen advarer mod den slags, som for eksempel i følgende skriftsteder fra Ordsprogenes Bog: „Den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.“ „Kvindekiv er som et dryppende tag.“ „Det er bedre at bo i et ørkenland end hos en splidagtig kvinde.“ „Et dryppende tag der driver én bort på en regnvejrsdag og en splidagtig kvinde ligner hinanden. Den der giver hende ly, giver vinden ly, og hans højre griber i olie.“ — Ordsprogene 17:9; 19:13; 21:19; 27:15, 16.

²⁵ Hvorfor taler Bibelen kun om kvinder her? Sandsynligvis fordi kvinder i almindelighed er mere følelsesbetonede og mere tilbøjelige til at give udtryk for deres følelser, især når de alarmeres over noget. De kan også mene at det er det eneste våben de har. Som husets overhoved kan manden egenmægtigt sætte sin vilje igennem, og konen kan føle sig tvunget til at bruge den slags pressionsmidler. Du burde imidlertid ikke gribe til den slags metoder, og din mand burde ikke give dig grund til at føle behov for det.

²⁶ Det kan naturligvis forekomme at du er ked af det en dag og ikke kan holde tårerne tilbage, selv om du gerne ville. Men det er noget helt andet end at iscenesætte stærke følelsesudbrud ene og alene for at trumfe sin vilje igennem.

²⁷ Hvor det drejer sig om personlig smag og behag vil en mand der virkelig elsker sin kone, som regel følge hendes ønsker frem for sine egne. Glæd din mand, og han vil uden tvivl søge efter anledninger til at glæde dig.

„EN TID TIL AT TIE OG EN TID TIL AT TALE“

28-35. (a) Beskriv nogle forhold der kan gøre det svært for en mand at føre en samtale med sin kone. (b) Hvordan kan der skabes en bedre grobund for samtaler mellem ægtefællerne?

²⁸ Mange kvinder beklager sig og siger: ’Min mand taler aldrig med mig.’ Det kan være hans fejl. Men tit er det sådan at manden gerne ville tale med sin kone, men at hun gør det svært for ham. Hvordan? Nu er kvinder selvfølgelig ikke ens, men spørg alligevel dig selv om du skulle svare til en af de typer der beskrives her:

²⁹ Først er der den kvinde der overhovedet ikke har svært ved at underholde sig med andre kvinder i nabolaget. Men hvordan føres samtalen? Så snart nabokonen standser op for at trække vejret, bryder hun ind. Hun indskyder måske et par spørgsmål, eller hun kører videre med et helt andet emne. Kort efter afbrydes hun selv af den anden, der så har ordet et stykke tid. Ingen af parterne synes at have noget imod denne form for ordduel.

³⁰ Så kommer hendes mand hjem, og der er noget han gerne vil fortælle. Idet han træder ind ad døren, begynder han: ’Du kan slet ikke forestille dig hvad der skete på arbejdet i dag . . .’ Længere når han ikke. Hun afbryder ham med et: ’Hvordan har du fået den plet på din frakke? Pas på hvor du går. Jeg har lige gjort rent.’ Og hans lyst til at fortælle videre er forsvundet.

³¹ Eller de underholder sig måske med nogle venner. Han fortæller en oplevelse, men udelader nogle detaljer eller er lidt unøjagtig. Så tager hun ordet, først for at rette ham og derefter for at fylde hullerne ud. Lidt efter trækker han vejret dybt og siger: ’Fortsæt du bare med resten af historien.’

³² Dernæst er der den type der forstår at få manden til at tale. Hun forsøger at lyde henkastet, men i virkeligheden brænder hun af nysgerrighed, idet hun spørger: ’Hvor var du henne?’ ’Hvem var med?’ ’Hvad foregik der?’ Det der optager hende så meget er ikke de almindelige dagligdags ting, men det der forekommer hende mere fortroligt. De enkelte oplysninger det lykkes hende at få ud af manden stykker hun sammen, og hvad der mangler fylder hun ud med fantasien. Noget af det burde manden måske slet ikke have fortalt hende. Andet kunne han måske godt tale med hende om, men han gjorde det i fortrolighed. Hvis hun nu fortæller tingene videre, bryder hun deres fortrolighed. „Røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed,“ advarer Ordsprogene 25:9. Gør hun det alligevel, kan der opstå problemer. Hvor frit vil han for fremtiden føle han kan tale med hende?

³³ For det tredje er der den ordknappe type. Hun er dygtig til sit arbejde i hjemmet, men hun siger sjældent ret meget. Prøver man at underholde sig med hende, må man selv sige det meste. Måske er hun bare genert, måske har hun ikke gået så meget i skole. Men uanset hvad grunden er, vil ethvert forsøg på at få en samtale i gang med hende, falde til jorden.

³⁴ Man kan imidlertid forandre sig. Samtalens kunst kan læres. Hvis en kvinde ikke alene udfører det huslige arbejde men også læser lødigt læsestof og gør noget for andre, vil hun have noget opbyggende at tale med sin mand om. Skal man kunne føre en samtale kræver det jo at man har noget at tale om. Desuden kræver det respekt — at man lader den anden tale ud, lader ham sige tingene på sin egen måde, og forstår hvornår noget ikke skal fortælles videre. Som der siges i Prædikeren 3:7 er der „en tid til at tie“ og „en tid til at tale“.

³⁵ Så i stedet for at bebrejde din mand at han sjældent taler med dig, kunne du måske prøve at optræde sådan at han bliver glad for at gøre det. Vær interesseret i det han foretager sig. Lyt opmærksomt når han fortæller noget. Vis ved din reaktion at du elsker ham og respekterer ham. Sørg for at det du selv taler mest om, er positivt og opbyggende. Snart vil du sikkert opdage at det er en glæde for jer begge at tale sammen.

’DE KAN VINDES UDEN ORD’

36-38. Hvordan kan man nå ind til sin mands hjerte hvis han ikke er ét med en i troen?

³⁶ Undertiden vejer handlinger tungere end ord. Det gælder især hvis manden ikke tror på Bibelen. Om sådanne ægtemænd skrev apostelen Peter: „[De] kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ (1 Peter 3:1, 2) Ikke så få ikketroende ægtemænd har beklaget sig over at hustruen altid „prædiker“ for dem, og de bryder sig ikke om det. Andre er derimod kommet til troen ved at se den forandring sandheden fra Guds ord har udvirket hos deres kone. Tit gør det større indtryk på folk at se et vidnesbyrd end at høre det.

³⁷ Når du taler med din ikketroende mand bør du ’altid lade din tale være med ynde’, taktfuld og vindende, eller „krydret med salt“, som Bibelen udtrykker det. Der er en tid til at tale. „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid,“ siger Bibelen. Er han nedslået over noget? Måske er det gået skævt på hans arbejde. Muligvis vil han netop nu være glad for et par forstående ord. „Liflige ord er . . . søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ (Kolossenserne 4:6; Ordsprogene 25:11; 16:24) Alt efter situationen kan du også nøjes med at liste din hånd ind i hans. Det kan sige ham alt: Jeg forstår, jeg er på din side, jeg skal nok hjælpe dig hvis jeg kan.

³⁸ Selv om din mand ikke er ét med dig i troen, fremgår det af Guds ord at du alligevel må underordne dig ham. Med din gode adfærd kan du måske vinde ham for den tro du har. Hvilken lykkelig dag ville det ikke være! Og hvis den dag kommer, vil det gå op for ham at han har langt flere grunde til at elske dig end han før var klar over. Ved din udholdenhed, forbundet med din urokkelige hengivenhed for det du hele tiden har vidst var rigtigt, vil du nemlig have hjulpet ham til at gribe „det virkelige liv“. — 1 Korinther 7:13-16; 1 Timoteus 6:19.

39, 40. Hvilke egenskaber, som opregnes i Titus 2:4, 5, gør en hustru dyrebar, ikke alene i mandens øjne men også i Jehovas?

³⁹ I Bibelen tilskyndes kristne hustruer, hvad enten deres mænd er troende eller ikketroende, til at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deres mænd, så Guds ord ikke skal blive spottet’. — Titus 2:4, 5.

⁴⁰ Hvis du som hustru gør dette efter bedste evne, vil du blive elsket højt, ikke alene af din mand men også af Jehova Gud.

[Illustration på side 57]

„En dygtig hustru . . . er langt mere værd end koraller.“ — Ordsprogene 31:10

[Illustration på side 64]

Kvinderne i Samsons liv

Kapitel 6

Kærligheden, „enhedens fuldkomne bånd“

1-6. (a) Hvad kan der ske hvis ægtefællerne går for meget op i deres egne følelser? (b) Hvilken bibelsk vejledning må man følge hvis man vil undgå at det udvikler sig til et skænderi?

’HVORFOR kan maden aldrig være færdig til tiden?’ snerrede han, irriteret over at skulle vente, og træt efter en lang arbejdsdag.

² ’Lad nu være med at beklage dig. Den er straks klar,’ vrissede hun tilbage. Hendes dag havde heller ikke været nem.

³ ’Men du er altid sent på den. Hvorfor kan du aldrig være klar til tiden?’

⁴ ’Det passer ikke!’ svarede hun heftigt igen. ’Men du skulle selv prøve at tage dig af børnene en dag, så ville du ikke beklage dig så meget. Det er jo trods alt også dine børn!’

⁵ Sådan bliver myggen til en elefant, og til sidst er begge parter så opbragte at de ikke siger et ord til hinanden. Fordi de hver gang har svaret igen, har de efterhånden såret og krænket hinanden dybt — og nu er deres aften ødelagt. De kunne hver især have standset den udvikling der var i gang. Men de var begge to for optaget af deres egne følelser og blinde for den andens. De gik hinanden på nerverne.

⁶ En situation af den slags kan have mange anledninger. Det kan være et spørgsmål om penge. Eller manden kan synes at konen lægger for meget beslag på ham, at hun ikke under ham at komme sammen med andre mennesker. Og hun kan føle at han forsømmer hende og tager hende for givet. De spændte forhold kan opstå på grund af et enkelt stort problem, eller på grund af flere små problemer. Det kan variere, men hvad der interesserer os lige nu, er hvordan situationen kan afværges. Hver part kan hindre at det udvikler sig til et skænderi hvis han eller hun er parat til at ’vende den anden kind til’, ikke prøver at ’gengælde ondt med ondt’, men derimod forsøger at ’overvinde det onde med det gode’. (Mattæus 5:39; Romerne 12:17, 21) Men det kræver modenhed og selvbeherskelse. Det kræver kristen kærlighed.

HVAD KÆRLIGHED INDEBÆRER

7-9. (a) Hvordan beskrives kærligheden i Første Korintherbrev 13:4-8? (b) Hvilken form for kærlighed er der tale om?

⁷ Jehova Gud har inspireret en beskrivelse af hvordan kærligheden virker. I Første Korintherbrev 13:4-8 læser vi: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“

⁸ Kærlighed kan bygge på mange ting — erotisk tiltrækning, familiebånd eller slet og ret det at man befinder sig godt i hinandens selskab. Men Bibelen viser at kærlighed, for at have virkelig værdi, ikke kun må bygge på hengivenhed og gensidig tiltrækning, men må række videre og lade sig lede af hvad der er til størst gavn for den der elskes. En sådan form for kærlighed kan endda gribe til at revse eller tugte, som når en fader tugter et barn eller når Jehova Gud retleder dem der tilbeder ham. (Hebræerne 12:6) Følelser spiller naturligvis også ind, men de får ikke lov til at overskygge rette principper eller god dømmekraft i forholdet til andre mennesker. Denne kærlighed bevirker at man behandler sine medmennesker reelt og hensynsfuldt.

⁹ For at vi bedre kan se hvor gavnlig denne kærlighed kan være for os i familielivet, vil vi nu gennemgå de enkelte punkter i beskrivelsen i Første Korintherbrev 13:4-8.

10, 11. Hvad må man forvente af en ægtefælle der er langmodig og venlig?

¹⁰ „Kærligheden er langmodig og venlig.“ Er du langmodig over for din ægtefælle? Viser du selvbeherskelse, også når en situation kan virke provokerende på dig og der måske rettes usande beskyldninger mod dig? Jehova er langmodig over for os alle, og ’hans venlighed søger at lede os til sindsændring’. Både langmodighed og venlighed er frugter af Guds ånd. — Romerne 2:4; Galaterne 5:22.

¹¹ Kærligheden ser ikke gennem fingre med uret, men den hakker heller ikke ustandselig på andre. Den er ikke utålmodig. Den tager formildende omstændigheder i betragtning. (1 Peter 4:8; Salme 103:14; 130:3, 4) Og selv i alvorlige sager er den parat til at tilgive. Apostelen Peter mente uden tvivl om sig selv at han var langmodig da han spurgte Jesus: „Hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Jesu svar lød: „Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ (Mattæus 18:21, 22; Lukas 17:3, 4) Kærligheden tilgiver gang på gang og optræder altid venligt. Gør du?

12, 13. Hvordan kan skinsyge komme til udtryk, og hvorfor bør man bestræbe sig for at holde denne følelse nede?

¹² „Kærligheden er ikke skinsyg.“ Det er vanskeligt at leve sammen med en ægtefælle der er skinsyg uden grund. En sådan skinsyge kommer af mistænksomhed og besiddertrang. Den er barnagtig og hindrer den anden part i at optræde naturligt og venligt over for andre. Der er lykke ved at give frivilligt, men ikke ved at opfylde krav der udspringer af skinsyge.

¹³ „Hvem kan holde stand over for skinsyge?“ spørger Bibelen. Den er en af det ufuldkomne køds gerninger. (Ordsprogene 27:4; Galaterne 5:19, 20) Kan du spore nogle tegn hos dig selv på denne form for skinsyge, der udspringer af usikkerhedsfølelse og får næring af fantasien? Det er som regel ikke svært at se andres fejl, men vi har mere gavn af at se på os selv. „Hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ (Jakob 3:16) Skinsyge kan køre et ægteskab i sænk. Du holder ikke på din ægtefælle med krampagtig skinsyge, men med omsorg og kærlighed, med tillid og hensynsfuldhed.

14, 15. (a) Hvordan vidner praleri om mangel på kærlighed? (b) Hvad bør man gøre frem for at forklejne sin ægtefælle?

¹⁴ Kærligheden „er ikke brovtende, bliver ikke opblæst“. Mange mennesker brovter, det vil sige praler, men det er de færreste der bryder sig om at høre på det. Det kan endda være temmelig pinligt for dem der kender vedkommende godt. Nogle praler åbenlyst ved at fremhæve sig selv, mens andre gør det mere underfundigt. De kritiserer og taler nedsættende om andre, så de selv kommer til at tage sig bedre ud i sammenligning. De ophøjer sig selv ved at forklejne andre. Forklejner man sin ægtefælle, praler man i virkeligheden af sig selv.

¹⁵ Har du nogen sinde udbredt dig offentligt om din ægtefælles ufuldkommenheder? Hvordan tror du din ægtefælle følte det? Hvad nu hvis det var dine fejl der var blevet afsløret? Hvad ville du så have tænkt? Ville du have følt dig elsket? Nej, for kærligheden praler ikke, hverken ved selvros eller ved kritik af andre. Tal godt om din ægtefælle; det vil styrke båndet mellem jer. Og hvad dig selv angår, gør du vel i at følge det kloge råd i Ordsprogene 27:2: „Lad en anden rose dig, og ikke din egen mund, en fremmed, og ikke dine egne læber.“

16. Hvilken uanstændig adfærd vil den der viser kærlighed, undgå?

¹⁶ Kærligheden „opfører sig ikke uanstændigt“. Der er mange ting som er decideret uanstændige, såsom ægteskabsbrud, drukkenskab og vredesudbrud. (Romerne 13:13) I modsætning til kærligheden er sådanne ting med til at bringe ægteskabet i fare. En grov optræden, vulgær tale og utilstrækkelig personlig hygiejne vidner også om mangel på almindelig anstændighed. Er du opmærksom på ikke at støde an hos din ægtefælle på disse punkter? Viser du hensyn, respekt og gode manerer? Det vil alt sammen bidrage til ægteskabets lykke og styrke båndene mellem jer.

17. Hvordan kan man undgå skænderier ved ikke at søge sine egne interesser?

¹⁷ Kærligheden „søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere“. Den er ikke selvoptaget. Hvor langt bedre ville det ikke have været om ægteparret i begyndelsen af kapitlet havde lagt sig dette på sinde. Så ville manden ikke have snerret ad sin kone fordi aftensmaden ikke var klar, og hun ville ikke have vrisset igen. Hvis hun havde indset at hans irritation delvis skyldtes at han var træt, havde hun måske, i stedet for at lade sig provokere, svaret: ’Maden er lige ved at være klar. Du må have haft en streng dag på arbejdet. Nu skal du få noget koldt at drikke mens jeg sætter maden på bordet.’ Og hvis han havde været mere forstående og ikke kun tænkt på sig selv, havde han måske spurgt om der var noget han kunne hjælpe hende med.

18. Hvordan kan kærlighed hindre at man lader sig provokere?

¹⁸ Lader du dig nemt provokere af noget din ægtefælle siger eller gør, eller prøver du at forstå baggrunden for det? Måske var det uforvarende — bare et udslag af tankeløshed — og slet ikke noget der tog sigte på at såre dig. Hvis du har kærlighed, vil du ’ikke lade solen gå ned mens du stadig er opbragt’. (Efeserne 4:26) Hvad så hvis din ægtefælle virkelig var utilfreds og havde til hensigt at sige eller gøre noget der kunne såre dig? Kan du ikke vente med at gøre noget ved sagen til bølgerne har lagt sig? Hvis du har jeres fælles interesser på sinde når du søger at løse problemet, vil du bedre kunne finde de rette ord at sige. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt.“ „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed“ — han søger ikke mere strid. (Ordsprogene 16:23; 17:9) Ved at undertrykke trangen til at fortsætte diskussionen for at bevise at du har ret, kan du vinde en sejr for kærligheden.

19. (a) Hvad kan henregnes til det at ’fryde sig over uretfærdigheden’? (b) Hvorfor må man undgå dette?

¹⁹ Sand kærlighed „fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden“. Den finder det ikke „smart“ at føre ægtefællen bag lyset — hverken når det drejer sig om hvad man har foretaget sig, hvad pengene er gået til eller hvem man har været sammen med. Den tyr ikke til halve sandheder for at tage sig retfærdig ud. Uærlighed nedbryder tilliden. Skal den ægte kærlighed trives, må begge parter finde glæde i at tale sandhed med hinanden.

SAND KÆRLIGHED BESIDDER STYRKE OG UDHOLDENHED

20. Hvordan viser det sig at kærligheden (a) „tåler alt“? (b) „tror alt“? (c) „håber alt“? (d) „udholder alt“?

²⁰ „Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Den holder tappert stand under det pres og de belastninger den udsættes for i ægteskabet mens de to parter i dette nære forhold lærer at indrette sig efter hinanden. Den tror på alle de råd Gud giver i sit ord, og den bestræber sig for at følge dem, selv når forholdene synes ugunstige. Den er naturligvis ikke godtroende over for uærlige mennesker, men på den anden side er den heller ikke overdrevent mistænksom. Den udstråler tillid. Den håber altid det bedste. Dette håb bygger på en sikker overbevisning om at det altid vil give de bedste resultater at følge den bibelske vejledning. Derfor kan kærligheden være positiv, optimistisk og fremsynet. Desuden er den ikke ustadig; der er ikke tale om en forbigående forelskelse. Ægte kærlighed holder ud i vanskelige tider og tager problemerne op når de kommer. Den er bestandig. Den er stærk; men i al sin styrke er den samtidig mild og venlig, føjelig og nem at omgås.

21, 22. Nævn nogle forhold som viser at kærligheden aldrig svigter.

²¹ Denne kærlighed „svigter aldrig“. Hvad nu hvis der kommer vanskelige tider og ægteparret kommer i pengenød? Hvis hustruen er opfyldt af denne kærlighed vil hun ikke tænke på at forlade manden for at slippe for problemerne, men vil derimod loyalt blive hos ham og søge at spare hvor der kan spares og måske supplere mandens indtægt. (Ordsprogene 31:18, 24) Og hvad nu hvis konen rammes af årelang sygdom? Hvis manden er opfyldt af denne kærlighed vil han gøre alt hvad han kan for at hun får den rette behandling og pleje, for at varetage de huslige pligter hun ikke længere kan udføre, og for at vise at han stadig elsker hende. Gud selv sætter eksemplet i denne henseende. Uanset hvilke forhold Guds trofaste tjenere kommer ud i, kan ’intet skille dem fra hans kærlighed’. — Romerne 8:38, 39.

²² Hvilke problemer kan ikke overvindes af en sådan kærlighed? Findes den i jeres ægteskab? Viser du den?

LAD KÆRLIGHEDEN VOKSE

23. Hvad er afgørende for om vi handler kærligt?

²³ Kærligheden er ligesom en muskel; den bliver stærkere ved brugen. På den anden side er kærligheden også, ligesom troen, død uden gerninger. Vore ord og gerninger, som er et resultat af vore tanker og følelser, siges at komme fra hjertet, der står som et symbol på vore motiver, drivkraften i vort indre. „Af hjertets overflod taler munden. Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd.“ Nærer vi derimod onde tanker vil der fra hjertet komme „onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser“. — Mattæus 12:34, 35; 15:19; Jakob 2:14-17.

24, 25. Hvordan kan vi styrke den gode drivkraft der giver sig udslag i kærlige handlinger?

²⁴ Hvilke tanker og følelser opdyrker du i dit hjerte? Hvis du daglig grunder over hvordan Gud har vist sin kærlighed og du søger at efterligne hans eksempel, vil dine gode motiver og din gode drivkraft blive styrket. Jo mere du viser denne kærlighed, jo mere du taler og handler i overensstemmelse med den, jo tydeligere vil den blive indskrevet på dit hjerte. Hvis du daglig viser den i små ting, vil den blive en vane for dig. Når der så opstår store problemer, vil kærligheden være der, fast forankret, og hjælpe dig til at overvinde vanskelighederne. — Lukas 16:10.

²⁵ Lægger du mærke til noget hos din ægtefælle som er værd at rose? Så ros det! Har du lyst til at gøre noget for hende (eller ham)? Så gør det! For selv at høste kærlighed må man vise kærlighed. Hvis I begge gør dette vil I komme hinanden nærmere, I vil blive ét, og kærligheden mellem jer vil vokse.

26, 27. Hvordan kan kærligheden vokse ved at man er fælles om noget?

²⁶ Skal kærligheden øges kræver det fællesskab, nogen at dele den med. Den første mand, Adam, levede i et paradis. Han havde alt hvad han kunne ønske sig i materiel henseende. Lige fra begyndelsen kunne han glæde sig over smukke omgivelser. Der var ikke alene grønne skove, blomstrende enge og rislende vandløb, men samtidig et utal af dyrearter som han var sat til at råde over. Men alligevel, trods alt dette, var der én ting han manglede: Han havde ingen at dele dette smukke paradis med. Har du nogen sinde stået og beundret en pragtfuld solnedgang og ønsket at du havde en du kunne dele dette smukke syn med? Eller har du haft en spændende nyhed at fortælle, men ingen at fortælle den til? Jehova Gud så Adams behov, og gav ham en ægtefælle han kunne dele sine tanker og følelser med. En gensidig udveksling af tanker og følelser knytter to mennesker sammen og giver kærligheden mulighed for at slå rod og vokse.

²⁷ Ægteskabet er et gensidigt forhold. Et blik, en berøring, et kærligt ord kan sige meget, eller blot det at man stille sidder og glæder sig over hinandens selskab. Enhver handling kan udtrykke kærlighed: at rede en seng, at vaske op, at spare for at kunne købe noget hun gerne vil have men ikke vil bede om for ikke at overskride budgettet, eller at hjælpe hinanden når den ene er kommet bagefter med noget. Kærlighed er at dele, at være fælles om arbejde og leg, glæder og sorger, succes og fiasko, sindets tanker og hjertets følelser. Sæt jer fælles mål, og nå dem sammen. Det er det der gør to mennesker til ét og får kærligheden til at vokse.

28. Hvordan styrkes kærligheden ved at man tjener hinanden?

²⁸ Ens kærlighed kan også modnes ved at man yder sin ægtefælle tjenester. I almindelighed yder hustruen sin tjeneste ved at lave mad, rede senge, vaske, gøre rent, købe ind og så videre. Og manden gør det som regel ved at tjene pengene til den mad hun laver, de senge hun reder, det tøj hun vasker, det hjem hun gør rent i, og så videre. Det er denne tjeneste — at man gavmildt gør noget for hinanden — der bringer lykke og giver kærligheden næring. Som Jesus sagde, er der mere lykke ved at give end ved at modtage. Eller: der er mere lykke ved at tjene end ved at lade sig betjene. (Apostelgerninger 20:35) Jesus sagde til sine disciple at ’den største iblandt dem skulle være deres tjener’. (Mattæus 23:11) En sådan indstilling hindrer kappestrid og gør lykken større. Når vi tjener, føler vi at der er behov for os, at vi gør gavn, og det er med til at give os selvrespekt og fylde os med tilfredshed. Ægteskabet giver både mand og kone rig lejlighed til at yde hinanden tjenester og at opnå denne tilfredshed, hvorved deres ægteskab befæstes endnu mere i kærlighed.

29. Hvorfor vil kærlige handlinger også appellere til dem der ikke tjener Gud?

²⁹ Hvad nu hvis kun den ene af ægtefællerne tjener Gud som kristen og følger disse bibelske principper? Skal den kristne så handle anderledes? Egentlig ikke. Den troende vil måske ikke kunne tale så meget om Guds hensigter, men i øvrigt må hans eller hendes adfærd være den samme. Den ikketroende har de samme grundlæggende behov som den der tjener Jehova, og i mange henseender reagerer han også på samme måde. Det er tanken i Romerbrevet 2:14, 15: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ En eksemplarisk kristen adfærd vil som regel blive påskønnet og give kærligheden næring.

30. Skal man kun vise kærlighed i dramatiske situationer? Begrund dit svar.

³⁰ Kærligheden venter ikke på dramatiske situationer før den viser sig. På en måde kan kærligheden sammenlignes med en kjole eller et sæt tøj. Hvad er det der holder tøjet sammen? Er det nogle få store knuder bundet på et stykke reb? Eller er det tusinder af små sting syet med en tynd tråd? Tusinder af små sting, naturligvis, og det gælder hvad enten vi taler om det bogstavelige tøj eller en åndelig klædning. Det er mange små ting — alt hvad vi siger og gør i det daglige — der fortæller hvordan vi er. Denne åndelige „klædning“ bliver aldrig gammel og slidt så den mister sin værdi, sådan som bogstaveligt tøj gør. Den er, som Bibelen siger, ’en uforgængelig klædedragt’. — 1 Peter 3:4.

31. Hvilke gode råd angående kærlighed finder vi i Kolossenserbrevet 3:9, 10, 12, 14?

³¹ Ønsker du at dit ægteskab skal holdes sammen af „enhedens fuldkomne bånd“? Da følg opfordringen i Kolossenserbrevet 3:9, 10, 12, 14: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed . . . [I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed [og] . . . kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“