-
Opbyg et stærkt og lykkeligt ægteskabVagttårnet – 2015 | 15. januar
-
-
BLIV VED MED FRIT AT TILGIVE HINANDEN
11. Hvorfor er det nødvendigt at være tilgivende?
11 Evnen til at tilgive er en af de vigtigste byggesten i et holdbart ægteskab. Det styrker sammenholdet i ægteskabet når begge parter ‘bliver ved med at affinde sig med hinanden og frit at tilgive hinanden’. (Kol. 3:13) Og omvendt undergraver det forholdet hvis parterne holder regnskab med gamle forurettelser og tager dem frem som ny ammunition når en situation giver anledning til det. Ligesom revner i murværket gør en bygning svag, sådan vil gammelt nag der får lov til at hobe sig op, gøre det sværere og sværere at tilgive. På den anden side bliver ægteskabet stærkt når manden og hustruen er villige til at tilgive hinanden, ligesom Jehova er villig til at tilgive dem. – Mika 7:18, 19.
12. Hvad vil det sige at “kærlighed dækker over en mængde synder”?
12 Sand kærlighed “holder ikke regnskab med hver en forurettelse”. Nej, “kærlighed dækker over en mængde synder”. (1 Kor. 13:4, 5; læs 1 Peter 4:8). Med andre ord: Hvis vi elsker en anden, er der ingen grænser for hvor mange gange vi vil tilgive ham eller hende. Da apostlen Peter spurgte hvor mange gange han skulle tilgive en anden, svarede Jesus: “Indtil syvoghalvfjerds gange.” (Matt. 18:21, 22) Han viste dermed at der i realiteten ikke er nogen grænse for hvor ofte en kristen skal tilgive andre. – Ordsp. 10:12.a
13. Hvad kan man gøre hvis man har svært ved at tilgive?
13 “Hvis et par ikke ønsker at tilgive hinanden, vokser vreden og mistroen, og det kan forgifte ægteskabet,” siger Annette. “Når man tilgiver hinanden, bliver ægteskabsbåndene stærkere, og man bliver mere knyttet til hinanden.” Hvis du har svært ved at være tilgivende, så gør noget ekstra for at vise taknemmelighed og værdsættelse. Gør det til en vane at give din ægtefælle velment ros. (Kol. 3:15) Så vil du få fred i sindet og fred med din ægtefælle og erfare den velsignelse Gud giver dem der er villige til at tilgive. – Rom. 14:19.
-
-
Opbyg et stærkt og lykkeligt ægteskabVagttårnet – 2015 | 15. januar
-
-
a Ægtepar bestræber sig for at tilgive hinanden og løse deres problemer; men når det drejer sig om ægteskabsbrud, giver Bibelen den uskyldige ægtefælle ret til at afgøre om han eller hun vil tilgive den anden eller lade sig skille. (Matt. 19:9) Se artiklen “Hvad siger Bibelen? Bør man tilgive ægteskabsbrud?” i Vågn op! for 8. august 1995.
-