Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et godt ægteskab – hvordan?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | August
    • 6. Hvordan fungerer kærligheden som “enhedens fuldkomne bånd” når der opstår problemer i et ægteskab?

      6 Et stærkt ægteskab består af to personer der giver rum for hinandens ufuldkommenheder. De ‘bliver ved med at affinde sig med hinanden og frit at tilgive hinanden’. Begge ægtefæller vil komme til at begå fejl. Når det sker, må de lære af deres fejl, være tilgivende og vise den kærlighed der er baseret på bibelske principper, og som er “enhedens fuldkomne bånd”. (Kol. 3:13, 14) De må lade deres kærlighed komme til udtryk ved at være tålmodige og venlige og ‘ikke holde regnskab med hver en forurettelse’. (1 Kor. 13:4, 5) Det er også vigtigt at få bragt uenigheder ud af verden så hurtigt som muligt. Et ægtepar der tjener Jehova, bør forsøge at bilægge enhver uoverensstemmelse inden dagen er omme. (Ef. 4:26, 27) Det kræver både ydmyghed og mod at sige “undskyld jeg gjorde dig ked af det”, men det kan være med til at løse mange problemer og styrke båndet mellem ægtefællerne.

  • Et godt ægteskab – hvordan?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | August
    • HVIS DER ER PROBLEMER I ÆGTESKABET

      10, 11. (a) Hvor udbredt er skilsmisse i dag? (b) Hvad siger Bibelen om separation? (c) Hvad vil hjælpe en der er gift, til ikke at være hurtig til at forlade sin ægtefælle?

      10 Hvis alvorlige problemer i ægteskabet ikke bliver løst, kan det føre til at den ene eller begge ægtefæller begynder at overveje separation eller skilsmisse. I nogle lande ender mere end halvdelen af alle ægteskaber i skilsmisse. Så galt står det ikke til blandt Jehovas tjenere, men det er bekymrende at flere og flere kristne oplever alvorlige ægteskabelige problemer.

      11 I Bibelen siges der direkte at “en hustru ikke må skille sig fra sin mand”, og der tilføjes: “Hvis hun virkelig skiller sig fra ham, så lad hende forblive ugift eller også forlige sig med sin mand; og en mand må ikke forlade sin hustru.” (1 Kor. 7:10, 11) En kristen må ikke tage let på det at forlade sin ægtefælle. Når der opstår alvorlige problemer, kan separation måske virke som løsningen, men ofte fører det bare flere problemer med sig. Efter at have gentaget Guds ord om hvor nært knyttet ægtefæller skulle være, sagde Jesus: “Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.” (Matt. 19:3-6; 1 Mos. 2:24) Hverken manden eller hustruen bør altså ‘skille det ad som Gud har sat sammen’. Jehova betragter ægteskabet som et livslangt forhold. (1 Kor. 7:39) Tanken om at alle skal stå Jehova til regnskab for deres handlinger, bør motivere ægtefæller til at gøre en oprigtig indsats for at løse problemer inden de bliver værre.

      12. Hvad kunne få nogle til at overveje separation?

      12 Ægteskabelige problemer bunder nogle gange i urealistiske forventninger. Hvis ens ægteskab ikke bliver som man havde drømt om, føler man sig måske skuffet og snydt og bliver måske ligefrem bitter. Det kan være at der opstår konflikter fordi ægtefællerne er følelsesmæssigt forskellige eller har vidt forskellig baggrund. Problemerne kan også have at gøre med uenighed i forbindelse med pengespørgsmål, forholdet til svigerfamilien eller børneopdragelse. Det er imidlertid skønt at se at langt de fleste kristne ægtepar lader sig lede af Gud og sammen finder frem til løsninger på deres problemer.

      13. I hvilke situationer kan separation være berettiget?

      13 I nogle tilfælde kan separation måske være berettiget. Her følger nogle situationer som nogle har betragtet som gyldige grunde til at gå fra deres ægtefælle: Ens ægtemand forsømmer bevidst at sørge for sin families materielle behov; ens ægtefælle udsætter en for fysisk mishandling; ens ægtefælle modsætter sig at man tjener Jehova, i en sådan grad at man ikke kan bevare sin åndelige sundhed. Når to kristne har alvorlige problemer i deres ægteskab, bør de søge hjælp hos de ældste. Disse erfarne brødre kan hjælpe parret til at følge de råd der findes i Guds ord. Desuden må ægtefæller bede Jehova om hellig ånd, for den kan hjælpe dem til at følge vejledningen i Bibelen og opdyrke gode kristne egenskaber. – Gal. 5:22, 23.[1]

      14. Hvad siger Bibelen til kristne med ikketroende ægtefæller?

      14 Nogle i den kristne menighed har en ægtefælle der endnu ikke tjener Jehova. Men selv i sådanne tilfælde er der ifølge Bibelen gode grunde til at blive sammen. (Læs 1 Korinther 7:12-14). Uanset om den ikketroende ægtefælle er klar over det eller ej, er vedkommende “helliget” fordi han eller hun er gift med en der tjener Jehova. Og eventuelle børn betragtes som “hellige” og er under Jehovas beskyttelse. Paulus argumenterede: “Hustru, hvordan ved du om du kan frelse din mand? Eller, mand, hvordan ved du om du kan frelse din hustru?” (1 Kor. 7:16) I næsten hver eneste menighed findes der brødre og søstre som har hjulpet deres ægtefælle til at blive en tjener for Jehova.

      15, 16. (a) Hvilket råd giver Bibelen søstre hvis mænd ikke tjener Jehova? (b) Hvordan skal en kristen forholde sig hvis den ikketroende ægtefælle “vil skilles”?

      15 Apostlen Peter tilskyndede kristne hustruer til at underordne sig deres mænd “for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til [deres] rene adfærd og dybe respekt”. Med hensyn til at vinde sin mand for sandheden vil en kristen hustru måske opnå bedre resultater ved at have ‘den stille og milde ånd, der er af stor værdi i Guds øjne’, end ved hele tiden at tale om sin tro. – 1 Pet. 3:1-4.

      16 Men hvad nu hvis en ikketroende mand eller kvinde vælger at forlade sin kristne ægtefælle? Bibelen siger: “Hvis den ikketroende vil skilles, så lad ham skilles; en broder eller en søster er ikke trælbundet under sådanne omstændigheder, men Gud har kaldet jer til fred.” (1 Kor. 7:15) Den kristne ægtefælle er selvfølgelig ikke bibelsk fri til at gifte sig igen, men han eller hun behøver heller ikke at forsøge at tvinge den ikketroende ægtefælle til at blive. Det at leve hver for sig kan måske give et vist mål af fred. Og den kristne ægtefælle kan håbe at den ikketroende ægtefælle vender tilbage med et ønske om at redde deres ægteskab, og at han eller hun med tiden bliver en tjener for Jehova.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del