-
Er Jehovas Vidner skyld i at ægteskaber opløses?Vagttårnet – 2008 | 1. november
-
-
En ægtemands synspunkt
Mark, der bor i Australien, havde været gift i 12 år da hans kone begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. „Jeg var lykkeligt gift og havde en strålende karriere,“ siger Mark. „Vi havde et godt liv. Men så besluttede min kone sig til at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Jeg følte pludselig at min måde at leve på var truet. I begyndelsen var jeg ikke helt tryg ved at min kone pludselig fik interesse for Bibelen, men da hun fortalte mig at hun havde besluttet sig til at blive døbt som et Jehovas vidne, blev jeg for alvor bekymret.“
Mark spekulerede på om hans kones nye tro ville føre til at deres ægteskab gik i stykker. Han overvejede at sætte en stopper for hendes bibelstudium og at forbyde hende at have noget som helst at gøre med Jehovas Vidner. Men i stedet for at handle impulsivt lod Mark nogen tid gå. Hvad skete der med hans ægteskab?
Mark fortæller: „Vores ægteskab er glædeligvis blevet stærkere siden min kone blev døbt som et af Jehovas Vidner for 15 år siden.“ Hvad har været medvirkende til dette? „Når jeg tænker tilbage,“ siger Mark, „var det hovedsagelig fordi min kone fulgte de gode råd der findes i Bibelen. Hun har altid søgt at behandle mig respektfuldt.“
-
-
Er Jehovas Vidner skyld i at ægteskaber opløses?Vagttårnet – 2008 | 1. november
-
-
En ægtemand som ikke er et af Jehovas Vidner, indrømmer ærligt: „Til at begynde med gik det mig på at min kone valgte Jehovas Vidners tro, men nu er jeg nærmest glad for at jeg ikke modsatte mig det.“ En anden siger: „Min kones trofasthed, beslutsomhed og uangribelighed har givet mig stor respekt for Jehovas Vidner. Vores ægteskab er blevet betydeligt bedre som følge af hendes tro. Vi har hver især taget hensyn til hinanden og betragter vores forhold som et livslangt partnerskab.“
-