De ankom til Kwajalein-atollen i 1960 og kastede senere anker ved Majuro-atollen, hvor de lærte sig marshallesisk. De venlige øboere afslog sjældent at lytte når de forkyndte, og i 1964 ledede Powell og Nyoma 12 bibelstudier, deriblandt et studium med Iroij Lap Lap (højkongen) af Majuro.

Julian Aki og Melvin Ah You, begge missionærer, sluttede sig i 1965 til familien Mikkelsen, og på blot nogle få måneder havde disse entusiastiske brødre lært nok marshallesisk til at de kunne fremholde en enkel prædiken. De havde også opført et A-formet missionærhjem.

For at have et sted hvor de kunne holde møder, lavede de en midlertidig rigssal ved at spænde storsejlet fra Integrity ud over flere pæle af skruepalmer der var blevet rammet ned i jorden. „Efterhånden som mødedeltagelsen steg, rullede vi blot mere sejl ud,“ fortæller broder Mikkelsen. „Senere måtte vi tage mesansejlet i brug, og senere igen fokken. Da der ikke var mere sejl vi kunne bruge, var tiden inde til at bygge en ’rigtig’ rigssal.“

Et kulturchok for kredstilsynsmanden

Da Nathaniel Miller i 1968 fløj af sted på sit første kredstilsynsmandsbesøg fra Hawaii til Mikronesien, kom han først til Majuro. „Jeg husker da jeg så det første glimt af Marshalløernes bittesmå atoller,“ fortæller han. „DC-9’eren lagde an til landing, men i stedet for at lande fløj den op igen og begyndte at kredse over lufthavnen. Da jeg så ned, kunne jeg se at man var i færd med at jage grise væk fra landingsbanen så flyet kunne lande. Der holdt også en bil parkeret på landingsbanen som en flok mænd løftede op og bar væk!“

For en der kom fra Honolulu, var dette et kulturchok. Lufthavnen i Majuro havde en åben „terminal“ der var opført af kokospalmeblade, og en landingsbane af koraller. „Jeg var ikke vant til at koralsten slog op mod flyet når det landede,“ fortæller broder Miller. Da flyet omsider var landet, blev han anbragt på ladet af en pickup sammen med sin bagage og kørt til missionærhjemmet ad en ujævn grusvej.

På det tidspunkt bestod rigssalen af et bliktag uden vægge, og gulvet var den bare jord. „Under mit første besøg talte jeg gennem en tolk for en lille gruppe på 20,“ fortæller broder Miller. „Foredraget blev afbrudt da en stor gris kom luntende ind i rigssalen.“

I 1967 blev der oprettet en menighed på Majuro.