Den første på Martinique der indså dette, var en kvinde der havde seks børn med tre forskellige mænd, og som boede sammen med faderen til det yngste barn da hun begyndte at studere Bibelen. Marguerite Lislet erkendte snart hvilke store forandringer hun måtte gøre for at behage Jehova. (1 Kor. 6:9-11) Hun bad sin samlever om at flytte, og trods helbredsproblemer og økonomiske vanskeligheder kæmpede hun bravt for at forsørge sine seks børn. Hun blev døbt i 1956. Senere blev hun den første indfødte specialpioner på Martinique.

En embedskvinde i landsbyen Le Vauclin blev overrasket over at se at Jacques og Pierrette Nelson, et lokalt specialpionerægtepar, i løbet af kort tid skulle være forlovere for to par der efter mange års samliv blev lovformeligt gift. Denne embedskvinde havde allerede bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv, men nu lovede hun at læse den igen da hun var i samme situation som de to par hun lige havde viet. Inden de gik, sagde hun henkastet til de to forlovere: „Jamais deux sans trois“ („Aldrig to uden tre“). Det viste sig at holde stik i dette tilfælde, for inden længe stod pionererne igen foran hende og var forlovere for et tredje par som de havde studeret med.