Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Martinique
    Jehovas Vidners Årbog 1998
    • Arcade Bellevue og Maryse Mansuéla, to specialpionerer fra Guadeloupe, kom til Le Robert i december 1967 og holdt ud trods modstand fra den lokale katolske præst. I 1970 begyndte Aline Adélaïde og Jacqueline Popincourt at forkynde i Le Lorrain, hvor Aline ved hjælp af Skrifterne var i stand til at hjælpe en tidligere troldkvinde til at frigøre sig fra dæmonernes magt. Tre år senere fik de selskab af yderligere tre forkyndere, Michèle og Jeanne Ursulet samt Josette Mérine. Disse pionerer i Le Lorrain havde sagt deres arbejde som skolelærere op for at deltage i et langt vigtigere undervisningsarbejde — undervisning i sandheden der fører til evigt liv.

  • Martinique
    Jehovas Vidners Årbog 1998
    • I 1967 oprettede yderligere fire specialpionerer den menighed der kom til at hedde Trinité. Disse fire var Octave Thélise, hans kone, Alvina, og Elie og Lucette Régalade. Elie Régalade gik ud i forkyndelsen dagen efter at han var ankommet. Hvor begyndte han? Uden at ænse husene på sin højre og venstre side gik han direkte hen til fru Moutoussamys dør og bankede på. Han havde aldrig mødt hende før, og ingen havde givet ham hendes navn. Men lad hende selv fortælle hvad der skete:

      „Allerede som barn var jeg nært knyttet til min katolske tro. I mange år arbejdede jeg i et dagplejecenter som blev drevet af nogle præster. Men jeg var skuffet over hykleriet i kirken. Mit forhold til den blev svækket dag for dag. Da tiden kom hvor mine to ældste sønner skulle tilmeldes katolsk undervisning, var jeg i syv sind, for min katolske svigerfamilie insisterede på at børnene skulle opdrages som katolikker, min kommunistiske mand var imod dette, og min adventistiske søster havde sin mening. Jeg vidste ikke mine levende råd. Jeg brugte det meste af natten på at bede Gud om hjælp til at finde en løsning. Næste formiddag bankede broder Régalade på min dør og præsenterede sig som et af Jehovas vidner. Han var gået direkte hen til mig. Jeg var den første han talte med i Trinité.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del