DA KVINDERNE finder Jesu grav tom, løber Maria Magdalene af sted for at fortælle det til Peter og Johannes.

Maria har nu fundet Peter og Johannes, og hun siger til dem: „De har taget Herren væk fra mindegraven, og vi ved ikke hvor de har lagt ham.“

Maria Magdalene, der er blevet ved graven, er overvældet af sorg. Hvor kan Jesus være? Hun bøjer sig frem og kigger ind i graven — og får øje på de to engle i hvidt, som er kommet tilbage. Den ene sidder ved hovedet og den anden ved fødderne af det sted hvor Jesu legeme har ligget. „Kvinde, hvorfor græder du?“ spørger de.

„De har taget min Herre væk, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham,“ svarer Maria. Så vender hun sig om og får øje på en der gentager spørgsmålet: „Kvinde, hvorfor græder du?“ Og han spørger også: „Hvem søger du?“

Maria tror at det er gartneren i den have hvor graven ligger, og siger: „Herre, hvis du har fjernet ham, så sig mig hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham væk.“

„Maria!“ siger han. Og straks forstår hun af den velkendte måde han taler til hende på, at det er Jesus. „Rabbuʹni!“ udbryder hun — det betyder „Lærer!“ Og i sin grænseløse glæde griber hun fat i ham. Men Jesus siger: „Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men gå til mine brødre og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.’“

Maria løber nu hen til det sted hvor apostlene og de andre disciple er samlet. Hun føjer sin beretning til den rapport de andre kvinder allerede har aflagt om at de har set den opstandne Jesus.