Den katolske kirke lærer at brødet og vinen mirakuløst forvandles til Kristi bogstavelige legeme og blod — en lære som kaldes transsubstantiation. Denne lære opstod gradvis, og ordet blev først defineret og officielt anvendt i det 13. århundrede.

Indstiftelsen af „Herrens aftensmåltid“

Det var Jesus selv der indstiftede „Herrens aftensmåltid“, eller højtiden til minde om sin død. (1 Korinther 11:20, 24) Men indførte han et mystisk ritual hvor hans disciple rent bogstaveligt skulle spise hans kød og drikke hans blod?

Lige efter at Jesus havde fejret den jødiske påske, sendte han Judas Iskariot bort, den apostel som stod i begreb med at forråde ham. Mattæus, en af de 11 apostle der var til stede, fortæller: „Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: ’Tag, spis. Dette betyder mit legeme.’ Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak [græsk: eucharistēʹsas] gav han det til dem, idet han sagde: ’Drik alle af det, for dette betyder mit blod, „pagtens blod“, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.’“ — Mattæus 26:26-28.

For Jesus, og for alle Guds tjenere, var det en selvfølge at bede om Guds velsignelse over maden. (5 Mosebog 8:10; Mattæus 6:11; 14:19; 15:36; Markus 6:41; 8:6; Johannes 6:11, 23; Apostelgerninger 27:35; Romerne 14:6) Er der grund til at tro at Jesus ved at sige tak for brødet og vinen også udførte et mirakel der bevirkede at hans disciple bogstavelig talt indtog hans legeme og hans blod?

„Dette betyder“ eller „dette er“?

Nogle bibeloversættelser gengiver sandt nok Jesu ord på denne måde: „Tag det og spis det; dette er mit legeme,“ og: „Drik alle heraf; dette er mit blod.“ (Mattæus 26:26-28, den danske autoriserede oversættelse) Det er også rigtigt at det græske ord estin, en form af det græske udsagnsord for „at være“, egentlig betyder „er“. Men det samme udsagnsord kan desuden have betydningen „betegner“ eller „betyder“.b I mange bibeloversættelser bliver dette udsagnsord interessant nok ofte oversat med „betyder“ eller „står for“. Det er sammenhængen der bestemmer hvilken betydning der er den mest præcise. For eksempel bliver estin i Mattæus 12:7 gengivet med „betyder“ i mange bibeloversættelser. Den danske autoriserede oversættelse siger: „Havde I fattet, hvad det betyder [græsk: estin]: ’Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer,’ havde I ikke fordømt de uskyldige.“

Mange ansete bibelkyndige er enige om at ordet „er“ ikke gengiver den tanke helt korrekt som Jesus gav udtryk for her. For eksempel har den katolske teolog Jacques Dupont efter at have gjort sig overvejelser om den kultur og det samfund Jesus levede i, konkluderet at „den mest naturlige“ gengivelse af verset ville være „dette betyder mit legeme“, eller „dette repræsenterer mit legeme“.

Under alle omstændigheder kan Jesus ikke have ment at hans disciple bogstavelig talt skulle spise hans kød og drikke hans blod. Hvorfor ikke? Efter vandfloden på Noas tid, da Gud gav menneskene lov til at spise dyrekød, fremsatte han et direkte forbud mod at spise blod. (1 Mosebog 9:3, 4) Dette bud blev gentaget i Moseloven, som Jesus fulgte til punkt og prikke. (5 Mosebog 12:23; 1 Peter 2:22) Og apostlene blev inspireret af den hellige ånd til at gentage forbuddet mod at spise blod, og det gjorde denne lov bindende for alle kristne. (Apostelgerninger 15:20, 29) Ville Jesus indstifte en højtid som krævede at hans disciple skulle overtræde et helligt bud fra den almægtige Gud? Det kunne umuligt være tilfældet.

Jesus brugte tydeligvis brødet og vinen som symboler. Det usyrede brød betød, eller repræsenterede, hans syndfri legeme der skulle ofres. Den røde vin betegnede hans blod som skulle „udgydes for mange til synders tilgivelse“. — Mattæus 26:28.