-
Jehova tager sig altid af osVagttårnet – 2003 | 1. september
-
-
Da jeg blev enke, påtog min svigersøn sig at forsørge mig, selv om han også havde kone og fem børn at tage sig af. Sørgeligt nok døde han i august 2000 efter kort tids sygdom. Hvordan skulle min datter nu klare at skaffe os mad og et sted at bo? Endnu en gang erfarede jeg at Jehova tager sig af os og virkelig er „en fader for faderløse og en dommer for enker“. (Salme 68:5) Gennem sine jordiske tjenere har Jehova sørget for at vi har fået et skønt nyt hus. Hvordan er det gået til? Da brødrene og søstrene i menigheden så den vanskelige situation vi befandt os i, byggede de et hus til os på kun fem uger! Fra andre menigheder kom brødre som var murere, for at hjælpe. Den kærlighed og godhed som vores trosfæller har vist, har virket overvældende på os, for det hus de har bygget til os, er bedre end mange af de huse de selv bor i. Denne kærlighed har været et stort vidnesbyrd i nabolaget. Når jeg går til ro om aftenen, føler jeg det som var jeg i Paradiset. Ja, vores skønne nye hus er bygget med mursten og mørtel, men — som mange har bemærket — bestemt også med kærlighed. — Galaterne 6:10.
-
-
Jehova tager sig altid af osVagttårnet – 2003 | 1. september
-
-
[Illustration på side 28]
Et hus bygget med kærlighed
-