14. Hvad har Paulus at sige om stolthed og kærlighed til penge i forbindelse med „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“?

¹⁴ Om „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“ (6:3-21). Den der ikke går ind for sunde ord er opblæst og syg i sindet med hensyn til diskussioner, og det fører til voldsomme kævlerier. „Gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“ er derimod et middel til stor vinding. Man bør være tilfreds med føde og klæder. Ønsket om at være rig er en snare der fører til ødelæggelse, og kærligheden til penge er „en rod til alt muligt skadeligt“. Paulus opfordrer indtrængende Timoteus, som er et Guds menneske, til at flygte fra disse ting, jage efter de kristne dyder, kæmpe troens gode kamp og „få et fast greb om det evige liv“. (6:6, 10, 12) Han skal holde budet „på en uplettet og ulastelig måde“ indtil Herren Jesu Kristi tydelige fremtræden. De der er rige skal „sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud“, så de kan få et fast greb om det virkelige liv. Til slut opmuntrer Paulus Timoteus til at vogte den lære der er blevet ham betroet og vende sig bort fra vanhellig snak og „modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. — 6:14, 17, 20.

16. Hvilken vejledning giver Paulus om materialisme?

¹⁶ De kristne i det pengekære Efesus havde øjensynlig brug for vejledning om at bekæmpe materialismen og det den fører med sig. Paulus gav denne vejledning. Verden har frit citeret hans udtalelse: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt,“ men kun få giver agt på dette råd. Sande kristne, derimod, må give agt på dette råd til enhver tid. Det betyder liv for dem. De må flygte fra materialismens snare og sætte deres håb, „ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. — 6:6-12, 17-19.