Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad er materialisme?
    Vågn op! – 2003 | 8. april
    • Det at være rig er ikke nødvendigvis det samme som at være materialistisk.

  • Hvad er materialisme?
    Vågn op! – 2003 | 8. april
    • Et leksikon definerer materialisme som „en livsopfattelse der lægger vægt på materielle goder, og som anser disse for at være de vigtigste i livet“. Materialisme udspringer derfor af vores ønsker, det vi sætter højest, og det vi fokuserer på i livet. Det viser de to følgende bibelske eksempler med al tydelighed.

      Baruk, der var sekretær for Jeremias, blev alvorligt irettesat af Jehova. Højst tænkeligt var Baruk fattig på grund af forholdene i Jerusalem og sin nære tilknytning til den upopulære Jeremias. Alligevel sagde Jehova til ham: „Men du søger dig store ting. Søg dem ikke.“ Måske var Baruk begyndt at blive materialistisk og alt for optaget af andres rigdom og materielle tryghed. Jehova mindede Baruk om at Han ville udfri ham fra Jerusalems kommende ødelæggelse, men Han lovede ikke at ville bevare Baruks ejendele. — Jeremias 45:4, 5.

      Jesus brugte en illustration med en mand som også var meget optaget af materielle ting. Denne mand levede for sine rigdomme i stedet for at bruge dem til at udvide sin tjeneste for Gud. Den rige mand sagde: „Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, . . . og jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’“ Jesus fortsatte: „Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’ Således går det den der samler sig værdier, men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:16-21.

      Hvad kan man lære af de to beretninger? De hjælper os til at se at en der er materialistisk, ikke nødvendigvis er det fordi han ejer meget, men fordi han sætter det materielle over alt andet. Apostelen Paulus siger: „Men de der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:9, 10) Det er beslutningen om at ville være rig og kærligheden til det materielle der giver problemer.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del