Før han blev en af Jesu disciple var han skatteopkræver, en beskæftigelse jøderne betragtede med den største afsky, fordi den var dem en stadig påmindelse om at de ikke var frie men underlagt Romerriget. Mattæus blev også kaldt Levi, og han var søn af Alfæus. Han tog straks imod Jesu indbydelse til at følge ham. — Matt. 9:9; Mark. 2:14; Luk. 5:27-32.

8. Hvordan kommer den omstændighed at Mattæus havde været skatteopkræver, til udtryk i hans evangelium?

⁸ Eftersom Mattæus havde været skatteopkræver er det ikke så mærkeligt at han var nøjagtig i sin omtale af penge, tal og værdier. (Matt. 17:27; 26:15; 27:3) Han var meget taknemmelig over at Guds barmhjertighed havde gjort det muligt for ham, en foragtet skatteopkræver, at blive en forkynder af den gode nyhed og opnå en så nær tilknytning til Jesus. Mattæus er den eneste af evangelisterne der anfører Jesu ord om at der foruden ofre kræves barmhjertighed. (9:9-13; 12:7; 18:21-35) Mattæus var i høj grad blevet opmuntret af Jehovas ufortjente godhed, og der er derfor ikke noget at sige til at han husker og medtager nogle af de mest trøstende ord Jesus udtalte: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (11:28-30) Disse milde ord må have virket meget opmuntrende på den tidligere skatteopkræver, hvis landsmænd uden tvivl kun havde haft hån og spot tilovers for ham!