Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 40. bog — Mattæusevangeliet
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • Skribent: Mattæus

  • Bibelens 40. bog — Mattæusevangeliet
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 4. Hvad ved man om den der skrev det første evangelium?

      4 Den første der nedskrev den gode nyhed om Kristus var Mattæus. Hans navn er sandsynligvis en forkortet form af det hebraiske Mattitjahʹ, der betyder „Jehovas gave“. Mattæus var en af de tolv apostle Jesus udvalgte, og han havde et nært, fortroligt forhold til Mesteren mens denne rejste rundt i hele Palæstina og forkyndte og lærte om Guds rige. Før han blev en af Jesu disciple var han skatteopkræver, en beskæftigelse jøderne betragtede med den største afsky, fordi den var dem en stadig påmindelse om at de ikke var frie men underlagt Romerriget. Mattæus blev også kaldt Levi, og han var søn af Alfæus. Han tog straks imod Jesu indbydelse til at følge ham. — Matt. 9:9; Mark. 2:14; Luk. 5:27-32.

      5. Hvad viser at det er Mattæus der har skrevet det første evangelium?

      5 I Mattæusevangeliet siges der ikke noget om hvem der har skrevet det, men tidlige kirkehistorikere lader os ikke i tvivl om at det er Mattæus. Der findes måske ingen bog af den alder der får sin skribent så klart og enstemmigt fastslået som Mattæus’ evangelium. Lige fra Papias af Hierapolis (begyndelsen af det andet århundrede e.v.t.) har vi en række gamle vidnesbyrd om at dette evangelium er skrevet af Mattæus og at det er en ægte del af Guds ord. McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Forskellige passager fra Mattæusevangeliet citeres af Justinus Martyr, af forfatteren til brevet til Diognetus (se Ottos Justin Martyr, bind ii) og af Hegesippus, Irenæus, Tatian, Athenagoras, Theofilus, Clemens, Tertullian og Origenes. Det er ikke alene på grund af citaternes indhold, men også på grund af den måde de anvendes på — disse forfattere benytter dem tillidsfuldt som man benytter en anerkendt autoritet og giver ikke udtryk for den mindste tvivl — at vi betragter det som bevist at den bog vi har i dag, ikke har undergået nogen pludselige ændringer.“a Den omstændighed at Mattæus var apostel og som sådan havde Guds ånd, gør at vi kan have fuld tillid til hans beretning.

      6, 7. (a) Hvornår og på hvilket sprog blev Mattæusevangeliet først skrevet? (b) Hvad viser at det i første række blev skrevet for jøderne? (c) Hvor mange gange bruger Ny Verden-oversættelsen navnet Jehova i dette evangelium, og hvorfor?

      6 Mattæus skrev sin beretning i Palæstina. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke, men efterskrifterne på nogle håndskrifter (alle af senere dato end det tiende århundrede) siger at det var i år 41 e.v.t. Visse ting tyder på at Mattæus oprindelig skrev sit evangelium på det hebraisk som folket talte dengang, og senere oversatte det til græsk. I sit værk De viris inlustribus (Om berømmelige mænd) skriver Hieronymus i kapitel III: „Mattæus, der også hed Levi og som fra at være tolder blev apostel, skrev som den første et evangelium om Kristus i Judæa på det hebraiske sprog og med hebraiske bogstaver, til gavn for dem af de omskårne der var blevet troende.“b Hieronymus tilføjer at dette evangeliums hebraiske tekst på hans tid (det fjerde og femte århundrede e.v.t.) blev opbevaret i det bibliotek som Pamfilus havde samlet i Cæsarea.

      7 I begyndelsen af det tredje århundrede skrev Origenes om evangelierne, ifølge kirkehistorikeren Eusebios: „Det første blev skrevet af . . . Matthæus . . . Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det paa det hebraiske Sprog.“c At det i første række blev skrevet for jøderne fremgår af slægtsregisteret der viser at Jesus retsligt set nedstammer fra Abraham, og af de mange henvisninger til steder i De Hebraiske Skrifter som peger frem til Messias.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del