Når det gælder religion, ser vi imidlertid en anden side af mayaernes kultur. Mayaerne var polyteister; de tilbad guder for solen, månen, regnen, majs og mange andre ting. Deres præster var ivrige stjernetydere. Deres tilbedelse indebar brugen af røgelse og billeder, selvlemlæstelse, rituelle åreladninger og den skik at foretage menneskeofringer — af fanger eller slaver, men navnlig børn.

Spaniernes ankomst

Det var denne sammensatte civilisation spanierne fandt da de ankom i begyndelsen af det 16. århundrede. Conquistadorerne, som de spanske eventyrere blev kaldt, havde to mål: at erhverve sig ny jord og rigdomme og at omvende mayaerne til katolicismen for at befri dem fra deres barbariske hedenske praksis. Var den spanske erobring med til at give mayaerne sand frihed hvad angår religion eller andre forhold?

Spanierne, herunder den katolske kirkes præster, overtog mayaernes fælles jord, som de i umindelige tider havde brugt til traditionelt svedjebrug. Denne beslaglæggelse resulterede i stor modgang og fjendtlighed. De nyankomne tog også kontrollen med de cenoter, eller dybe jordfaldshuller, der praktisk talt var den eneste mulighed for at få vand på Yucatánhalvøen. Yderligere modgang kom da kirken tvang mayaerne til at betale en årlig kopskat — 12 ¹/2 realera for hver mand og 9 for hver kvinde — ud over en allerede tyngende statsskat. De spanske godsejere udnyttede situationen ved først at betale kirkeskatten for mayaerne og derefter tvinge dem til at arbejde gælden af, idet de nærmest gjorde dem til slaver.

Præsterne pålagde dem også afgifter for religiøse ydelser som dåb, bryllupper og begravelser. Ved at overtage jorden og kræve kopskat og afgift kunne kirken berige sig på mayaernes bekostning. Bønderne blev betragtet som overtroiske og uvidende af natur. Og derfor følte præsterne og andre magtfulde personer at de havde ret til at piske mayaerne for at opretholde disciplin og for at befri dem for deres overtro.

Ingen sand frihed

Hverken de spanske erobreres indførelse af katolicismen eller Kastekrigen bragte mayaerne sand frihed. I dag kan man se en form for synkretisme, en sammensmeltet religion der forbinder de præspanske indianerskikke med romerskkatolske traditioner.

Bogen The Mayas — 3000 Years of Civilization siger om nutidens mayaer: „Mayaerne ærer deres gamle naturguder og deres forfædre på marker, i grotter og i bjerge . . . og samtidig tilbeder de helgenerne i kirken.“ Af den grund sidestiller de guden Quetzalcoatl, eller Kukulkan, med Jesus, og månegudinden med Jomfru Maria. Ud over det blev tilbedelsen af det hellige ceibatræ erstattet med dyrkelsen af korset, som man stadig vander som var det et rigtigt træ. I stedet for at have kors med en ophængt Jesusfigur dekorerer man nu korset med ceibablomster.