„Kommer desserten først?“

Sådan tænker de fleste udlændinge når de ser te og søde sager blive sat frem inden måltidet. Men de chokoladelignende lækkerier med geléagtig konsistens er lavet af sødede bønner og hedder yōkan. De smager dejligt til o-cha (grøn te).

Men før du spiser din yōkan og drikker teen skal du friske dig op med det kølige, fugtige håndklæde værtinden rækker dig. Det hedder o-shibori, hvilket ordret betyder „opvredet“. Om vinteren bliver gæsterne budt dampende varme håndklæder.

Så er der serveret

Værtinden har netop bekendtgjort at maden er klar om lidt. Men hun vil gerne vide om du kunne tænke dig et bad først. Nej, det er ikke for at antyde at det er tiltrængt, men japanerne synes at et bad før middagen er forfriskende. Sædvanligvis indbydes gæsten til at bade først. Du har ikke lyst til et bad før middagen? Det er helt i orden, men du bør i det mindste besigtige familiens bad, kaldet, o-furo.

Der findes stadig offentlige badeanstalter, men nu har de fleste japanske hjem eget o-furo. Det er et dybt kar beklædt med træ, fliser eller plastic. Vandet opvarmes med brænde eller gas til en temperatur på omkring 38 grader celsius.

Det japanske bad adskiller sig fra det vesterlandske ved at man sæber sig ind og skyller sig af inden man stiger ned i karret. På denne måde kan hele familien benytte det samme badevand, som blot skal opvarmes en smule inden den næste går i. Karret er så dybt at man sidder i vand til halsen. Det er meget afslappende, og det er en ufravigelig praksis at bade før sengetid på kolde vinteraftener.

En veritabel banket

Nu kalder vor vært på os og giver besked om at det er spisetid, eller bankettid, skulle man måske sige. Se al den mad bordet bugner med! Det er både farverigt og tiltalende arrangeret. I Japan er måltidet et kunstværk hvor synsindtrykket betyder næsten lige så meget som smagen og duften. De små, farverige lækkerbiskener på den sorte lakbakke er japanernes livret, sushi. Hvert enkelt stykke er en omhyggeligt formet klump ris tilsat lidt sukker og eddike og har på toppen et rødt eller hvidt stykke rå tunfisk eller andet godt fra havet.

En anden fiskeret er stegt tai, kunstfærdigt arrangeret i halvmåneform på en tallerken og endnu med hoved og hale på. Den rygende varme suppe er kogt på tang og er tilsat terninger af tofu (ost lavet af sojamælk). Og der er naturligvis masser af ris til alle, foruden frisk grøn salat. Menuen fuldendes med frugt tilberedt på japansk manér. Hvilket festmåltid!

Høflig konversation

Efter måltidet drikkes der grøn te, mens vi konverserer. Men hvad skal vi tale om? Noget der interesserer japanere er dig selv og dit hjemland. De vil også gerne høre din mening om dem og deres land, om måltidet og om japansk mad i det hele taget. Det glæder dem hvis man interesserer sig for japanske forhold og lærer nogle gloser på deres sprog.

Nu kan det være at værtinden siger: „O-kuchi ni awanakute gomen nasai,“ hvilket betyder: „Jeg er ked af at måltidet ikke faldt i jeres smag.“ I virkeligheden vil hun gerne forsikres om at vi kunne lide maden, så vi svarer: „Oishikatta desu!“ (Det smagte godt!) Måske en anden gæst tilføjer komplimenten: „Gochiso samadeshita,“ der ordret betyder: „Tak fordi du ilede [mellem køkkenet og spisestuen] for at betjene os.“

Som vesterlænding forekommer det dig måske at japanerne kun taler om sig selv i generelle vendinger og udtaler sig svævende om visse emner. Hvis man for eksempel spørger hustruen hvordan hun traf sin mand, er svaret måske blot et forlegent fnis. Eller hvis man beundrer en smuk vase og spørger hvad den har kostet, lyder svaret sandsynligvis: „Chotto takakatta desu.“ (Den var lidt dyr.) Virker det undvigende? Måske. Men sådan foregår høflige japanske samtaler. Man må derfor huske ikke at udfritte værtsfolkene eller være overdrevent familiær.