Måltiderne kunne indtages siddende eller liggende. (1Mo 18:4; 27:19; Dom 19:6; Lu 9:14) På et relief fra assyrerkongen Assurbanipals palads ses kongen liggende på en løjbænk og hans dronning siddende på en høj stol under et festmåltid. Perserne lå åbenbart også til bords på løjbænke (Est 7:8), og på Ezekiels tid var der israelitter som brugte borde og løjbænke. — Ez 23:41.

Ved banketter eller festmåltider på Jesu tid var der anbragt løjbænke på de tre sider af bordet, og den fjerde side var ladt fri så der var adgang til bordet for dem der serverede. Der kunne ligge fire-fem personer på samme løjbænk, men som regel lå der kun tre. Deltagerne i måltidet lå på venstre side, sandsynligvis med en pude under venstre albue, med hovedet mod bordet. Maden blev som regel taget med højre hånd. Den fornemste plads var den hvor man ikke havde nogen liggende bag sig. At ligge op mod en andens bryst ved et festmåltid betød at man lå foran denne, og også at man indtog en begunstiget plads hos den pågældende. (Joh 13:23) Den der havde en anden liggende op mod sit bryst, kunne også nemt føre en fortrolig samtale med vedkommende.

Da der som regel lå tre på hver løjbænk, kunne man enten have den forreste, den mellemste eller den bagerste plads. Når der var flere løjbænke, var det den der lå på den bagerste plads på løjbænken længst væk fra værten, der havde den nederste plads ved måltidet. — Jf. Mt 23:6; Lu 14:7-11.