Filosoffen og lægen Ibn Sina, kendt i Vesten som Avicenna (980-1037 e.v.t.), skrev adskillige bøger om en mængde emner, lige fra etik og logik til medicin og metafysik. Hans store kompendium, Canon medicinae, støttede sig til datidens lægelige viden, herunder de berømte græske tænkere Galenos’ og Aristoteles’ idéer. Canon medicinae var i omkring 400 år den grundlæggende lærebog for lægekunsten.

[Illustration på side 27]

En side fra Avicennas „Canon medicinae“