Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et kig ind i kroppen — uden operation
    Vågn op! – 2008 | November
    • Computer-​tomografi

      Hvad går det ud på? Ved CT-scanning anvendes der røntgenstråler på en mere sofistikeret og intensiv måde, sammen med nogle særlige detektorer. Patienten ligger på et leje der glider ind i en tunnel i maskinen. Billederne frembringes ved hjælp af et tyndt strålebundt og detektorer der roterer i en cirkelbevægelse omkring patienten. Denne proces er blevet sammenlignet med det at skære et brød i tynde skiver og derefter tage et billede af hver skive. En computer samler „skiverne“ og fremstiller et tværsnitsbillede af kroppens indre. De nyeste maskiner foretager en spiralformet scanning af kroppen hvorved processen går hurtigere. CT-scanninger giver meget detaljerede billeder og bruges derfor til at undersøge brystkasse, bughule og skelet, og til at diagnosticere kræft og andre sygdomme.

      Risici: Ved en CT-scanning får man ofte en højere strålingsdosis end ved en almindelig røntgenundersøgelse. Denne øgede mængde stråling indebærer at der er en lille, men påviselig øget risiko for at udvikle kræft, og det er noget man grundigt bør afveje mod fordelene. Nogle patienter reagerer allergisk over for kontraststoffer, som ofte indeholder jod; og hos bestemte patienter kan der også være en vis risiko for at nyrerne tager skade. Ammende mødre der får kontrastvæske, skal vente 24 timer eller mere før de igen må give bryst.

      Fordele: CT-scanninger er smertefri og udføres uden kirurgiske indgreb. De billeder der bliver taget, er meget detaljerede og kan digitalt omdannes til tredimensionelle billeder. Det er en forholdsvis enkel og hurtig metode der kan redde liv ved at afsløre indre kvæstelser. CT-scannere påvirker ikke indopererede lægelige apparater.

  • Et kig ind i kroppen — uden operation
    Vågn op! – 2008 | November
    • [Illustration på side 12]

      CT

      [Kildeangivelse]

      © Philips

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del