• Et kig ind i kroppen — uden operation
    Vågn op! – 2008 | November

    • Positron-​emissions-​tomografi

      Hvad går det ud på? I forbindelse med en PET-scanning får man sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof, almindeligvis glukose, ind i kroppen. Det er den stråling der afgives fra vævet i form af positroner, positivt ladede partikler, som er med til at danne billedet. PET-scanninger er baseret på det princip at kræftceller optager mere glukose end normale celler, og derfor optager kræftceller en større mængde af det radioaktive stof. Følgen er at sygdomsramt væv udsender flere positroner. På det færdige billede fremtræder sygdomsramt væv som lyse områder og med en anden farve end det raske væv.

      CT-scanninger og MR-scanninger angiver organernes og vævenes form og struktur, hvorimod PET-scanninger påviser deres tilstand og kan derfor afsløre forandringer på et tidligere stadium. Man kan kombinere en PET-scanning med en CT-scanning. Når billederne fra de to scanninger lægges sammen, bliver det muligt at se endnu flere detaljer. En PET-scanning vil måske give et misvisende billede hvis patienten ikke har fastet inden undersøgelsen, eller hvis han har for lavt eller for højt blodsukker, måske på grund af diabetes. Det har desuden stor betydning hvornår scanningen foretages, da radioaktiviteten kun er kortvarig.

      Risici: Eftersom der i undersøgelsen kun indgår en meget lille mængde radioaktivt stof, og dets radioaktivitet er kortvarig, er der blot tale om en svag bestråling. En sådan bestråling kan dog udgøre en fare for et foster. Derfor skal kvinder informere lægen og radiografen hvis der er mulighed for at de er gravide. Kvinder i den fødedygtige alder kan blive bedt om at afgive en blod- eller urinprøve så de kan blive testet for om de er gravide. Hvis en PET-scanning foretages sammen med en CT-scanning, bør man også tage de risici der er forbundet med en CT-scanning, i betragtning.

      Fordele: PET-scanninger viser ikke blot organernes og vævenes form, men også deres tilstand. Derfor kan disse scanninger påvise problemer inden man kan se forandringer i vævsstrukturen ved hjælp af en CT- eller en MR-scanner.