Lægerne forventer at de efterhånden som bioteknologien forbedres, bliver langt bedre i stand til at påvise og rette de genetiske defekter som enten forårsager eller disponerer mennesker for forskellige sygdomme. Forskerne håber at de med tiden vil kunne overføre kunstige kromosomer til menneskefostre for at beskytte mod sygdomme som Parkinsons syge, aids, sukkersyge samt prostata- og brystkræft. Det vil medføre at børn bliver født med et stærkere immunforsvar. Der er også udsigt til at fremtidige lægemidler kan „forbedre“ det voksende foster, eventuelt ved at man manipulerer med generne for at højne intelligensen eller styrke hukommelsen.

Selv de mest optimistiske forskere erkender at der vil gå lang tid før forældre vil være i stand til ud fra et katalog at vælge hvilken slags barn de vil have. Men mange føler sig tiltalt af tanken om at få et barn med lige præcis de egenskaber de ønsker. Nogle mener endog at det ville være uansvarligt ikke at benytte teknologien til at eliminere genetiske sygdomme. De fremfører det argument at hvis der ikke er noget galt i at sende sit barn på de bedste skoler og til de bedste læger, hvorfor skulle man så ikke prøve at få den bedst mulige baby?

Bekymring angående fremtiden

Andre giver imidlertid udtryk for bekymring. I bogen The Biotech Century siges der for eksempel: „Hvis man vil forebygge mod sukkersyge, seglcelleanæmi og kræft ved at ændre menneskenes arveanlæg, hvorfor så ikke gå videre og behandle andre, mindre alvorlige, ’lidelser’ som nærsynethed, farveblindhed, ordblindhed, fedme og venstrehåndethed? Hvad skulle forhindre et samfund i at beslutte at en bestemt hudfarve er en sygdom?“

Det vil uden tvivl være begrænset hvor meget de nye teknologier vil komme de fattige dele af verden til gode. Som det er nu, har mange rundt om i verden ikke engang mulighed for at få dækket de mest grundlæggende behov for lægehjælp. Selv i de højtudviklede lande vil genterapi måske kun være en mulighed de velhavende ville kunne benytte sig af.