-
Tandpine — en smertefuld historieVågn op! – 2007 | September
-
-
De bedøvende egenskaber af kvælstofforilte, eller lattergas, blev opdaget kort efter at den britiske kemiker Joseph Priestley i 1772 fremstillede denne gas. Men lattergas blev først brugt som bedøvelsesmiddel i 1844. Den 10. december samme år overværede Horace Wells, en amerikansk tandlæge i Hartford i Connecticut, en underholdende demonstration af lattergassens virkning. Wells lagde mærke til at en mand der var påvirket af lattergas, kom til at slå sit skinneben mod en hård bænk uden at vise tegn på smerte. Wells var en medfølende mand som var ked af at måtte påføre sine patienter smerte når han behandlede dem. Han fik straks den idé at han kunne anvende lattergassen som bedøvelsesmiddel. Men før han begyndte at give andre lattergas, besluttede han at prøve den på sig selv. Allerede næste dag satte han sig i sin egen tandlægestol og inhalerede lattergas indtil han mistede bevidstheden, hvorefter en kollega trak en dårlig visdomstand ud på ham. Det var en historisk begivenhed. Langt om længe var det muligt at få smertefri tandbehandling.b
-
-
Tandpine — en smertefuld historieVågn op! – 2007 | September
-
-
[Illustration på side 29]
En kunstners skildring af den første tandoperation hvor man brugte lattergas som bedøvelsesmiddel, 1844
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af National Library of Medicine
-