Den smerte som ikke skal være mere

DEN smerte som Bibelen lover vil blive fjernet, er den vi oplever på grund af det første menneskes ufuldkommenhed. Derunder hører det der kan beskrives som kronisk smerte.

Kronisk smerte er ikke blot en alarm der træder i funktion ved sygdom eller uheld. Kronisk smerte er blevet sammenlignet med en „falsk alarm“ der tilsyneladende ikke kan slås fra. Det er den smerte der ødelægger millioner af menneskers liv og som får sine ofre til årligt at bruge milliarder af kroner i et forsøg på at opnå lindring.

Smertespecialisten ph.d. Richard A. Sternbach har skrevet: „I modsætning til akutte smerter er kroniske smerter ikke et symptom; kroniske smerter er ikke et advarselssignal.“ Tidsskriftet Emergency Medicine understreger: „Kroniske smerter tjener overhovedet ikke noget formål.“

Mange læger er derfor i de senere år begyndt at betragte sådanne smerter som en sygdom i sig selv. „Ved akutte smerter er smerterne et symptom på sygdom eller på at man er skadet,“ forklarer dr. John J. Bonica i The Management of Pain, der er vor tids førende værk om emnet smerte. „Ved kroniske smerter er smerterne selve sygdommen.“

Forsøg på at forstå smerten

Man har stadig ikke fuld klarhed over hvad smerte er. „Det store ønske om at klarlægge hvad smerte er, får videnskabsmændene til at arbejde intenst,“ skriver bladet American Health. For år tilbage mente de at smerte var en sans på linje med syns-, høre- og følesansen, der registreres af særlige nerveender i huden og gennem bestemte nervefibre transmitteres til hjernen. Men denne enkle forestilling om smerte viste sig at være forkert.

Noget af det der førte til ny viden, var undersøgelsen af en ung kvinde som ikke kunne føle smerte. Hun døde i 1955, og en undersøgelse af hendes hjerne og nervesystem gav anledning til en helt ny teori om årsagen til smerte. Lægerne „søgte efter nerveenderne,“ forklarede The Star Weekly Magazine for 30. juli 1960. „Hvis ikke hun havde nogen nerveender, kunne dét forklare hendes manglende evne til at føle smerte. Men de fandtes og var tilsyneladende intakte.

Derefter undersøgte lægerne de nervefibre som man antog skulle forbinde nerveenderne med hjernen. Her måtte der være en fejl. Men det var der ikke. Alle fibrene var så vidt man kunne se i orden, bortset fra dem der var degenererede som følge af skader.

Til sidst undersøgte man kvindens hjerne, men heller ikke her kunne man konstatere nogen defekt. Ifølge al kendt viden og teori skulle denne kvinde have været i stand til at føle smerte, men hun kunne ikke engang mærke når hun blev kildet.“ Hun var imidlertid i stand til at mærke trykpåvirkninger af huden og kunne mærke hvilken ende af en knappenål hun blev prikket med, skønt hun ikke følte smerte ved nålens stik.

Ronald Melzack, der i 1960’erne var med til at udbrede en populær ny teori om smerte, giver et andet eksempel på smertens kompleksitet. Han forklarer: „Fru Hull blev ved med at pege på sin fod som ikke var der [den var blevet amputeret], og forklarede at hun havde brændende smerter der føltes som om en rødglødende ildrager blev presset ned mellem hendes tæer.“ I 1989 udtalte Melzack til bladet Maclean’s ’at han stadig ledte efter forklaringen på det han kaldte „fantomsmerter“’. Desuden findes der noget man kalder reflekssmerter, hvor en person har en lidelse i én del af kroppen, men føler smerten i en anden del af kroppen.

Både sind og legeme er involveret

Smerte defineres nu som „et ekstremt kompliceret samspil mellem sind og legeme“. I sin bog fra 1992, Pain in America, skriver Mary S. Sheridan at „smerteoplevelsen er så psykologisk betinget at sindet af og til kan undertrykke den, og nogle gange genoplive den på et langt senere tidspunkt, efter at skaden er gjort god igen.“

Ens personlighed, sindsstemning, koncentrationsevne, forestillingsevne og mange andre faktorer spiller en stor rolle i forbindelse med hvordan man reagerer på smerte. „Frygt og bekymring øger smertefølelsen,“ siger smerteforsker dr. Bonica. Måske lærer man at føle smerte. Ph.d. Wilbert Fordyce, der er professor i psykologi med speciale i smerteproblemer, forklarer:

„Spørgsmålet er ikke om smerten er virkelig. Selvfølgelig er den virkelig. Spørgsmålet er hvilke afgørende faktorer der har indflydelse på den. Hvis jeg lige før middagstid taler med dig om en skinkesandwich, begynder dine tænder at løbe i vand. Det er virkeligt nok. Men det sker på grund af såkaldte betingede reflekser. Der er ikke nogen skinkesandwich. Mennesker påvirkes meget af betingede reflekser. De har indflydelse på social adfærd, mundvand, blodtryk, fordøjelseshastighed, smerte, og alt muligt andet.“

Ligesom ens følelser og sindsstemninger kan forstærke smerten, kan de også undertrykke eller dæmpe den. Det kan illustreres med følgende eksempel: En neurokirurg har fortalt at han engang som ung var så forelsket i en pige at han, selv om han sad med hende på en iskold mur, ikke følte kulden eller smerten. „Jeg havde næsten fået forfrysninger,“ forklarer han. „Vi må have siddet der i mindst tre kvarter, men jeg mærkede intet.“

Der er utallige tilsvarende eksempler. Fodboldspillere, eller soldater der befinder sig i kampens hede, kommer måske alvorligt til skade, men føler ingen eller kun ringe smerte i øjeblikket. Den berømte afrikanske opdagelsesrejsende David Livingstone fortalte at han engang blev angrebet af en løve som rystede ham „ligesom en terrier ryster en rotte. Chokket . . . forårsagede en slags drømmetilstand hvor der ikke var nogen fornemmelse af smerte.“

Det er bemærkelsesværdigt at tjenere for Jehova Gud som har stolet på ham og haft fuld tillid til ham, også til tider har oplevet at deres smerter er blevet lindret. En kristen mand som blev slået, fortæller: „Mærkeligt nok følte jeg kun de første få slag. Det var i stedet som om jeg blot hørte dem, ligesom når der bliver slået på en tromme langt borte.“ — Vågn op! for 22. februar 1994, side 21.

Hvordan smertefølelsen mildnes

I 1965 forsøgte en professor i psykologi, Ronald Melzack, og en professor i anatomi, Patrick Wall, at forklare nogle af de gådefulde aspekter ved smerte. De fremsatte den meget anerkendte smerteport-teori. I 1990-udgaven af dr. Bonicas lærebog om smerte siger han at denne teori var „en af de største landvindinger inden for smerteforskning og smertebehandling“.

Ifølge teorien kan en ’port’ i rygmarven sørge for at der enten åbnes eller spærres for smertesignaler til hjernen. Hvis der er mange andre signaler ved porten, kan det mindske antallet af smertesignaler der når frem til hjernen. For eksempel mindskes smerten i en let forbrændt finger når man ryster den eller gnubber på den. Det skyldes at andre signaler blander sig med de smertesignaler der via rygmarven sendes til hjernen, og derved hindres nogle af smertesignalerne i at nå frem.

Da man i 1975 opdagede at kroppen producerer morfinlignende stoffer kaldet endorfiner, var dette også medvirkende til at man fik yderligere viden om de uforståelige aspekter ved smerte. Nogle mennesker føler for eksempel ingen eller kun ringe smerte fordi de har en overproduktion af endorfiner. Produktionen af endorfiner kan også være forklaringen på hvorfor smerte mindskes eller helt forsvinder ved akupunkturbehandling, en behandling hvor hårfine nåle placeres i kroppen. Ifølge øjenvidneberetninger har der været udført operationer på åbent hjerte mens patienten var vågen, opmærksom og afslappet, udelukkende med akupunktur som smertestillende behandling! Hvorfor følte patienten ingen smerte?

Nogle mener at nålene stimulerer produktionen af endorfiner som midlertidigt fjerner smerten. En anden mulighed er at akupunktur virker smertestillende fordi nålene sætter gang i nervefibrene, som så videresender signaler der ikke er smertesignaler. Disse signaler kommer i overtal ved ’rygmarvsporten’ og forhindrer derved at smertesignalerne når frem til hjernen, hvor smerten opfattes.

Smerteport-teorien, og det faktum at kroppen producerer sine egne smertestillende stoffer, kan måske også forklare hvorfor ens humør, tanker og følelser har indvirkning på hvor stor smerte man føler. Chokket over pludselig at blive angrebet af en løve kan altså have fremmet Livingstones produktion af endorfiner og ved ’rygmarvsporten’ forårsaget en trængsel af signaler der ikke var smertesignaler, og det har så mindsket hans smerter.

Men som tidligere nævnt kan ens sindsindstilling og følelser også have den modsatte effekt. For meget af hverdagens stress, der er så typisk for vor tid, kan øge en persons følsomhed over for smerte ved at skabe bekymringer, anspændthed og muskelsammentrækninger.

Glædeligvis har folk med kroniske smerter grund til optimisme. Mange patienter nyder nu gavn af forbedrede behandlingsmetoder. Disse forbedringer skyldes en større forståelse af denne forfærdelige lidelse. Dr. Sridhar Vasudevan, der er formand for Det Amerikanske Institut for Smerteforskning, har forklaret: „Tanken om at smerte undertiden kan være en sygdom i sig selv, revolutionerede behandlingen i 80’erne.“

Hvordan er behandlingsmetoderne blevet revolutioneret? Hvilke behandlingsformer har vist sig effektive?

[Illustration på side 7]

Hvordan kan akupunktur mindske eller helt fjerne smerten?

[Kildeangivelse]

H. Armstrong Roberts

Fremskridt i behandling af smerte

INDTIL for nylig var det kun få læger der havde et godt kendskab til de forskellige aspekter ved smerte, og mange ved stadig ikke så meget. Ph.d. John Liebeskind, tidligere præsident for International Pain Foundation, udtalte for et par år siden: „Jeg tror ikke at der er et eneste lægevidenskabeligt fakultet i verden hvor der i løbet af fire år bruges mere end fire timer på at lære eleverne at diagnosticere og behandle smerteproblemer.“

De store gennembrud i forbindelse med at forstå hvad smerte er, falder imidlertid sammen med at man har gjort sig større anstrengelser for at behandle smerten. Det ser derfor lysere ud for de smertelidende. Tidsskriftet American Health har skrevet: „Vi kan alle være taknemmelige for at lægeverdenen nu anerkender at kroniske smerter ikke blot er et symptom men er en selvstændig sygdom der kan behandles.“ Dette synspunkt har medført en stor stigning i antallet af klinikker der behandler patienter som har kroniske smerter.

Steder hvor man kan modtage behandling

Dr. John J. Bonica åbnede den første smerteklinik i De Forenede Stater. „I 1969 var der kun 10 sådanne klinikker i hele verden,“ forklarer han. Men antallet af klinikker der behandler patienter med kroniske smerter er steget drastisk i de sidste 25 år. Nu er der over tusind smerteklinikker i USA, og en repræsentant for en landsdækkende ’kronisk-smerte-service’ har sagt at „der kommer flere til næsten hver eneste dag“.a

Tænk på hvad det betyder! „Nu kan patienter som tidligere måtte rejse hundreder eller tusinder af kilometer for at opnå lindring for alvorlige smerter, blive behandlet i nærheden af hvor de bor,“ udtaler dr. Gary Feldstein, der er narkoselæge i New York. For dem der lider af kroniske smerter må det være en lettelse at kunne blive behandlet af folk der er specialister på området!

Linda Parsons, der er gift med en af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd, havde i mange år lidt af rygsmerter. Hun søgte hjælp hos den ene læge efter den anden, men lige meget hjalp det. Sidste år i maj tog hendes mand en dag, nærmest i desperation, telefonbogen og slog op under „smerte“. Her stod et telefonnummer på en smerteklinik der lå ikke ret langt fra det sted i det sydlige Californien hvor de befandt sig. Der blev aftalt en tid, og et par dage senere mødtes Linda med en læge til en indledende konsultation og diagnose.

Man aftalte at hun skulle være ambulant patient. Hun besøgte klinikken tre gange om ugen og fulgte også et behandlingsprogram derhjemme. Efter nogle få uger var hun i mærkbar bedring. Hendes mand beretter: „Jeg husker at hun en aften nærmest helt overrasket sagde: ’Jeg kan næsten ikke fatte at jeg faktisk er smertefri.’“ I løbet af nogle måneder var det ikke længere nødvendigt at komme regelmæssigt på klinikken.

Den hjælp Linda modtog svarer til det som mange smerteklinikker tilbyder. Disse klinikkers personale sidder inde med professionel ekspertise, hvilket ifølge dr. Bonica er „det bedste våben mod kroniske smerter“. Lad os se hvordan Linda blev behandlet for sine smerter.

Hvordan smerter kan behandles

En brochure fra en klinik beskriver proceduren ved ankomsten: „Hver enkelt bliver undersøgt af en læge, som forsøger at afgøre hvad der ligger til grund for smerterne. Derefter bliver der sat realistiske mål, og der lægges et behandlingsprogram. . . . Specialiserede teknikker og fremgangsmåder bliver benyttet for at få kroppen til at frigøre nogle ’endorfiner’ (naturlige stoffer i kroppen) som kan mindske smerterne og spændingerne og bryde afhængigheden af smertestillende midler.“

Linda blev blandt andet behandlet med akupunktur og TENS, som står for transkutan (gennem huden) elektrisk nervestimulering. Hun modtog elektrisk stimulationsbehandling på klinikken og fik et lille TENS-apparat til brug derhjemme. Biofeedback — en teknik hvor patienten lærer at kende og beherske kroppens mekanismer for at mindske smertefølelsen — blev også anvendt.

Fysioterapi og dybdemassage indgik ligeledes i behandlingen. På et senere tidspunkt, men først da Linda var klar til det, kom hun i gang med et gymnastikprogram på klinikken, og det blev en væsentlig del af behandlingen. Fysisk udfoldelse er vigtigt, da det har vist sig at man under den producerer de endorfiner som hurtigt opbruges ved kroniske smerter. Udfordringen ligger imidlertid i at hjælpe de smerteramte til at kunne klare et gavnligt træningsprogram.

Mange af dem der lider af kroniske smerter og som opsøger klinikkerne har et stort forbrug af smertestillende medicin, og det gjaldt også i Lindas tilfælde. Men snart var hun blevet afvænnet, og det er et af smerteklinikkernes vigtige mål. Linda havde ingen abstinenssymptomer, men det er der mange andre der oplever. Smerteeksperten ph.d. Ronald Melzack nævner imidlertid at der i „en undersøgelse af mere end 10.000 brandsårspatienter . . . ikke var et eneste tilfælde hvor en senere afhængighed kunne forbindes med de smertestillende midler der var blevet givet under hospitalsopholdet.“

Eftersom det psykologiske aspekt ofte spiller en stor rolle i forbindelse med kroniske smerter, forsøger klinikkerne at hjælpe patienterne til at glemme deres smerter. Dr. Arthur Barsky, der er professor ved Harvards lægevidenskabelige fakultet, forklarer: „Det man tænker på, det man forventer og den grad af optagethed af hvordan man er tilpas, har alt sammen en kolossal indflydelse på hvordan man rent faktisk har det.“ Patienterne hjælpes derfor til at koncentrere sig om andre ting end deres smerter.

Udsigter til helbredelse

Er disse smerteklinikker da løsningen på menneskehedens smerteproblemer? Ikke helt. Skønt de beskrevne smertebehandlingsmetoder kan hjælpe, må man være kritisk i sit valg af klinik eller behandling. Og selv da må man have realistiske forventninger.

En typisk solstrålehistorie er beretningen om Stephen Kaufman, der er tidligere olympisk vægtløfter. Han blev nærmest invalideret af kroniske smerter efter at en overfaldsmand havde skudt ham i nakken. Efter otte måneder i et smertebehandlingsprogram kunne han påbegynde et fuldtidsarbejde og med tiden endda begynde at dyrke vægtløftning på konkurrenceplan. Dog siger han: „Halvdelen af tiden brænder det i mine tæer, som var de i kogende vand.“

Trods alle de fremskridt der er gjort, ligger det tydeligt nok uden for menneskets muligheder at opfylde ordene i Åbenbaringen 21:4. Men hvordan vil Bibelens løfte om at ’smerte ikke skal være mere’, da blive opfyldt?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 9]

Forskellige smertebehandlingsmetoder, deriblandt elektrisk nervestimulering

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Pain Treatment Centers of San Diego