Da lægevidenskaben stod magtesløs

I begyndelsen af den første verdenskrig havde man tilsyneladende gjort store lægevidenskabelige fremskridt inden for sygdomsbekæmpelse. Allerede under krigen var læger stolte over den store succes de havde haft med at bekæmpe smitsomme sygdomme. Et dameblad, The Ladies Home Journal, erklærede dengang at det typiske amerikanske hjem ikke længere havde brug for et værelse hvor afdøde familiemedlemmer kunne ligge til beskuelse og afsked, sådan som man plejede. Et sådant rum skulle kaldes „a living room“ — et værelse til de levende. Men så kom den spanske syge, og lægevidenskaben kunne praktisk talt intet gøre.

Alfred W. Crosby skrev: „Alle læger i 1918 var delagtige i den største lægevidenskabelige fiasko i det tyvende århundrede, eller, hvis man bruger det samlede antal døde som målestok, i historien.“ For ikke at lægge hele skylden på lægerne gør John M. Barry opmærksom på at „forskerne dengang havde en klar forståelse af truslens omfang, de vidste hvordan man skulle behandle mange af de sekundære bakterielle lungebetændelser, og de gav sundhedsråd som kunne have reddet tusinder af amerikaneres liv. Politikerne ignorerede dem.“

Influenza — Hvad vi ved nu

ÅRET er 1997. I Brevig, en lille inuit-landsby på Sewardhalvøen i Alaska, sidder en forsker på den frosne tundra. Foran ham ligger et lig af en ung kvinde som han og fire hjælpere, inuitter, har gravet op af permafrosten. Hun døde af den spanske syge i 1918 og har ligget i den frosne jord lige siden.

Hvad kan man opnå ved at undersøge hende nu? Forskerne håber at der stadig findes sygdomsfremkaldende influenzavirus i hendes lunger, og at man ved hjælp af avanceret genteknologi kan isolere og bestemme det. Hvorfor kunne en sådan viden om dette virus være nyttig? For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at man forstår lidt om hvordan virus opfører sig, og hvad der gør dem så farlige.

Et virus som kan være dødeligt

I dag ved vi at influenza er forårsaget af et virus, og at det spredes fra person til person ved dråbeinfektion som sker når smitstoffet under host, nys og tale kommer ud i luften.a Influenzavirus findes i hele verden, selv i troperne, hvor man kan blive ramt året rundt. På den nordlige halvkugle er det influenzasæson fra november til marts, og på den sydlige halvkugle fra april til september.

Influenzavirus type A er den farligste slags influenzavirus, og det er mindre end mange andre virus. På virusset, som almindeligvis er kugleformet, sidder adskillige overfladeproteiner, også kaldt antigener, der stikker ud som små fremspring. Når dette virus inficerer en menneskecelle, formerer det sig så hurtigt at der ofte inden for cirka ti timer bryder en hær på mellem 100.000 og en million nye „kopier“ af influenzavirusset ud af cellen.

Denne simple mikroorganisme besidder en skræmmende egenskab — den kan ændre sig på meget kort tid. Virusset formerer sig med så stor hast (langt hurtigere end hiv-virus) at dets mange „kopier“ ikke bliver nøjagtig ens. Nogle af dem adskiller sig tilstrækkeligt fra de andre til at de ikke bliver opdaget af immunsystemet. Det er derfor at vi år efter år stilles over for forskellige influenzavirus, med nye antigener — stoffer som immunsystemet kan have svært ved at genkende og angribe. Hvis antigenerne ændrer sig tilstrækkeligt, er vores immunsystem næsten forsvarsløst, og det øger risikoen for at der kan opstå en pandemi.

Desuden kan også dyr smittes med influenzavirus, og det udgør et problem for mennesker. Man mener at svin kan være vært for virus der inficerer fugle som høns og ænder, men de kan også være vært for andre virus der inficerer mennesker.

Hvis en gris bliver smittet med begge slags virus — et der inficerer dyr, og et der smitter mennesker — kan generne fra de to typer virus derfor blive blandet. Og resultatet er måske en helt ny undertype af influenza som mennesker ikke er immune over for. Nogle mener at der kan opstå nye undertyper af influenza i landbrugssamfund hvor fjerkræ, grise og mennesker lever tæt sammen, som det ofte er tilfældet i Asien.

Hvorfor blev den så dødbringende?

Hvad var årsagen til at det influenzavirus som hærgede i 1918-19, blev til et virus der forårsagede dødbringende lungebetændelse hos selv unge mennesker? Der er intet levende virus tilbage fra den tid, men forskerne har længe ment at hvis de kunne finde et nedfrosset eksemplar af dette virus, ville de være i stand til isolere intakt RNA og finde ud hvad der gjorde denne type så dødbringende. Og det er faktisk lykkedes dem i nogen udstrækning.

Takket være de frosne prøver fra inuit-kvinden i Alaska som er omtalt i begyndelsen af denne artikel, har et hold forskere kunnet identificere og sekvensbestemme, eller kortlægge, de fleste af generne i det influenzavirus der forårsagede pandemien i 1918-19. Men forskerne har stadig ikke fået klarhed over hvad der gjorde denne influenza så dødelig. Det ser dog ud til at dette influenzavirus var af samme type som de virus der inficerer både svin og fugle.