På jagt i medicinskabet

„JEG begyndte at tage receptpligtig medicin da jeg var 14,“ siger en kvinde ved navn Lena.a „Jeg ville gerne være tynd og tiltrækkende, så vores læge ordinerede nogle slankepiller til mig. Jeg var kun glad når jeg følte at drengene beundrede mig. Med tiden blev jeg afhængig af hårde stoffer, og det førte til en umoralsk livsstil. Jeg prøvede altid at blive så ’høj’ som muligt.“

En kvinde ved navn Myra led af migræne, så hendes læge ordinerede nogle smertestillende piller til hende. Efterhånden begyndte hun at tage flere og flere piller — ikke kun for at dulme hovedpinen, men også fordi hun blev mere og mere afhængig. Hun begyndte desuden at tage piller som var blevet ordineret til andre i familien.

Ja, rapporter viser at et stigende antal unge og forbavsende mange voksne misbruger medicin for at slappe af, dæmpe angst, holde sig vågne, tabe sig eller blive opstemte. Nogle af de lægemidler som oftest bliver misbrugt, findes i de fleste hjem: smertestillende, sedative og beroligende midler samt stimulanser.b Nogle misbruger desuden håndkøbspræparater som for eksempel midler mod allergi, søvnløshed og tilstoppelse ved forkølelse.

Medicinmisbrug er et udbredt og stadigt voksende problem. I dele af Afrika, Europa og Sydasien er der for eksempel flere medicinmisbrugere end stofmisbrugere. I USA misbruges lægeordineret medicin hyppigere end ulovlige stoffer, med undtagelse af cannabis. I en avis kunne man for nylig læse at der er flere 12-17-årige som „misbruger receptmedicin end der misbruger kokain, heroin og metamfetaminer tilsammen“. Ja, efterspørgselen er så stor at der nu er et voksende illegalt marked for receptmedicin.

Hvordan kan du beskytte dig selv og dine børn mod at blive misbrugere — hvad enten det er af medicin eller ulovlige stoffer? Det spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Fodnoter]

[Ramme på side 3]

„Medicinmisbrug er karakteriseret ved at en person ikke kan styre sit medicinforbrug, bruger medicin uden at være syg og fortsætter forbruget selvom det kan eller vil skade helbredet,“ står der i lægemiddelkataloget Physicians’ Desk Reference. En medicinmisbruger har desuden mistet kontrollen over sit forbrug og er overdrevent optaget af det pågældende lægemiddel.

Fysisk afhængighed ses når patienter får abstinenser hvis de holder op med at tage et bestemt lægemiddel, som for eksempel et opioid, der er blevet ordineret dem af lægen. Dette er en naturlig reaktion og ikke det samme som misbrug.

Tolerans henviser til behovet for en stadig større mængde af et stof for at fremkalde den ønskede smertestillende virkning.

Medicin — brug og misbrug

EN PIGE ved navn Angie hørte tilfældigt at hendes forældre talte om at hendes brors medicin nedsatte hans appetit. Da Angie var bange for at blive for tyk, begyndte hun at snuppe en af sin brors piller med få dages mellemrum. For ikke at risikere at hendes forældre fattede mistanke, spurgte hun en ven der fik den samme medicin, om hun måtte få nogle af hans piller.a

Hvorfor er der så mange som misbruger medicin? Én grund er at den er let tilgængelig — den findes ofte derhjemme. En anden grund er at mange unge ikke mener at de foretager sig noget ulovligt når de tager medicin som ikke er ordineret til dem. En tredje grund er at medicin forekommer mindre giftigt end illegale stoffer. Nogle unge tænker: ’Det kan vel ikke være så farligt at tage medicin som selv et barn kan få ordineret.’

Lægeordineret medicin kan ganske vist bidrage til et bedre helbred og større livskvalitet, ja måske endda redde ens liv. Men misbruges den, kan den være lige så farlig som illegale stoffer. Misbrug af for eksempel visse receptpligtige stimulanser kan føre til krampeanfald eller hjertestop. Andre præparater kan svække åndedrættet og medføre død. Visse former for medicin er desuden skadelige hvis de tages sammen med anden medicin eller med alkohol. I begyndelsen af 2008 døde en berømt skuespiller „af en dødelig blanding af seks beroligende midler, sovepiller og smertestillende piller“, stod der i avisen Arizona Republic.

Endnu en fare er afhængighed. Taget i store mængder eller af forkerte årsager kan visse lægemidler have samme virkning som illegale stoffer — de stimulerer belønningscentret i hjernen og kan bevirke at man får en voldsom trang til det pågældende stof. Medicinmisbrug giver imidlertid aldrig nogen en vedvarende lykkefølelse eller hjælper dem til at klare vanskeligheder, tværtimod. Det kan medføre forøget stress, dybere depression, afhængighed, et ødelagt helbred og manglende evne til at leve et normalt liv eller en kombination af alt dette. Medicinmisbrug vil før eller senere føre til problemer derhjemme, i skolen eller på arbejdet. Hvor ligger grænsen da mellem fornuftig brug af lægemidler og misbrug?

Brug eller misbrug?

Kort sagt bruges receptpligtig medicin korrekt hvis den tages som aftalt med en læge der er bekendt med hele ens sygehistorie. Det indbefatter at man tager den korrekte mængde på det rigtige tidspunkt, den rigtige måde og af de rigtige helbredsmæssige årsager. Og selvom alt dette opfyldes, kan der vise sig nogle uventede eller uønskede symptomer. Sker det, må man med det samme tale med sin læge om det. Han eller hun vil måske sørge for at du ændrer doseringen af den pågældende medicin eller standser brugen af den. Noget lignende gælder håndkøbspræparater: Brug dem kun hvis du har et velbegrundet behov for dem, og følg nøje vejledningen på emballagen.

Man er ude på tynd is hvis man tager medicin af forkerte grunde, tager let på doseringen, bruger andres medicin eller tager medicinen forkert. Nogle piller skal for eksempel sluges hele for at det aktive stof kan blive frigivet langsomt i kroppen. Medicinmisbrugere ødelægger ofte denne proces ved at knuse eller tygge pillerne, ved at knuse og sniffe dem eller ved at opløse dem i vand og injicere dem. Det kan føre til at de bliver ’høje’, men det kan også være det første skridt til at blive afhængig, og i værste fald kan det medføre død.

Hvis man tager medicin efter lægens anvisning, men føler at man er ved at udvikle afhængighed, må man straks fortælle sin læge om det. Lægen kan hjælpe en til at klare situationen bedst muligt mens man samtidig tager højde for det oprindelige helbredsproblem.

Det udbredte medicinmisbrug — i alle dets afskygninger — fortæller noget om den tid vi lever i. Familien, som burde være en oase af kærlighed og et tilflugtssted fra hverdagens stress, er i krise. Gode moralske og åndelige værdier og respekt for liv er i dag blevet en mangelvare. (2 Timoteus 3:1-5) Mange har desuden mistet alt håb om en bedre fremtid og ser kun mørke forude. Derfor lever de i nuet og jager konstant efter fornøjelser, til tider uden hensyn til følgerne. Bibelen siger: „Når der ingen syner er, bliver folket tøjlesløst.“ — Ordsprogene 29:18.

Hvis du har børn, er du uden tvivl ivrig efter at beskytte dem mod det moralske og åndelige forfald der plager verden. Men hvordan kan du det? Hvor kan man få pålidelig vejledning, og hvordan får man håb om en bedre fremtid? Det vil de næste artikler komme ind på.

[Fodnote]

[Ramme på side 4]

’HØJE’ FOR ENHVER PRIS

Nogle vil prøve næsten alt for at blive ’høje’. Noget der især er skadeligt, er at sniffe flydende rengøringsmidler, neglelak, møbelpolish, benzin, lim, lightergas, spraymaling og andre flygtige stoffer. Dampe der sniffes, bliver hurtigt optaget i blodet og fremkalder en næsten øjeblikkelig reaktion.

En anden farlig praksis er misbrug af håndkøbspræparater der indeholder alkohol, eller som fremkalder døsighed. Når sådanne produkter tages i store doser, kan de forstyrre sanserne, især hørelsen og synet, og forårsage forvirring, hallucinationer, følelsesløshed og mavesmerter.

[Ramme på side 5]

HVORDAN DE FÅR FAT I MEDICINEN

„Det er meget almindeligt at folk der er afhængige af, eller som misbruger, medicin, bliver meget optaget af at skaffe den,“ siges der i lægemiddelkataloget Physicians’ Desk Reference. „Blandt de metoder de bruger, er dét at foretage nødopkald eller besøge lægen lige før lukketid, nægte at lade sig undersøge, teste eller blive henvist til en anden læge, gentagne ’tab’ af recepter, fusk med recepter og tilbageholdenhed med hensyn til oplysninger om deres sygehistorie eller andre læger der har behandlet dem. Det er også almindeligt at medicinmisbrugere og folk der ikke er i behandling for deres afhængighed, hyppigt skifter læge for at få flere recepter.“

Følgende tre typer medicin bliver oftest misbrugt:

◼ Opioider — ordineres for at lindre smerter

◼ CNS-hæmmende midler (midler der hæmmer centralnervesystemet) — barbiturater og benzodiazepiner der ordineres som angstdæmpende midler eller sovemidler (omtales ofte som sedative eller beroligende midler)

◼ Stimulanser — ordineres til patienter med ADHD, søvnforstyrrelsen narkolepsi eller mod fedme.b

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

SIKKER ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER

1. Følg nøje vejledningen.

2. Foretag ikke nogen ændring af doseringen uden at tale med lægen.

3. Hold ikke op med at tage medicin som lægen har ordineret.

4. Knus eller bryd ikke piller uden lægens anvisning.

5. Vær opmærksom på hvilken indflydelse medicinen kan have på kørsel eller andre aktiviteter.

6. Undersøg hvilken virkning alkohol eller anden medicin kan have på den medicin du tager.

7. Informér din læge hvis du før har haft et problem med misbrug.

8. Tag ikke medicin der er ordineret til andre, og lad ikke andre tage din medicin.c

[Fodnote]

Forældre — beskyt jeres børn!

FORÆLDRE der bekymrer sig om deres børn, spørger med rette om hvorfor flere og flere teenagere stjæler fra medicinskabet. Det kan der være flere grunde til. Nogle unge søger spænding. Andre vil gerne have hjælp til at koncentrere sig bedre om deres studier, mens nogle misbruger medicin i et forsøg på at dulme deres angst. Desuden har nogle unge det dårligt fysisk eller følelsesmæssigt og vil bare gerne have det bedre. Ja, unge helt ned til 12 år er blevet misbrugere af medicin, som de måske har bestilt over internettet via en af de hundredtusinder af hjemmesider hvorfra de let kan få medicin uden at skulle besvare spørgsmål. Andre har købt piller af deres såkaldte venner. Hvad kan man som forældre gøre for at beskytte sine børn?

Tal frem for alt åbent med børnene om farerne ved at misbruge medicin eller tage stoffer. Sørg også for at medicin og recepter opbevares på et forsvarligt sted — måske kan medicinskabet endda aflåses. Vær klar over hvad der er i medicinskabet, og hold øje med hvad der bliver brugt. Hvis noget medicin ikke længere er nødvendigt, bør det kasseres på forsvarlig vis. Hvis en teenager er kommet sig over sin hoste, men stadig tager hostesaft, så tal med ham eller hende om det. Hold øje med hvad dit barn foretager sig på internettet, om det har brugt kontokort, og hvad der kommer med posten. Vær også opmærksom på hvem dit barn kommer sammen med, og på hvordan det klæder og opfører sig, og om det pludselig er begyndt at få dårligere karakterer i skolen.

Hvis dit barn er blevet afhængigt

Hvad kan du gøre hvis dit barn misbruger medicin eller tager stoffer, eller du har en alvorlig mistanke om at det gør det? Tal venligt og kærligt med ham eller hende om din bekymring. Bibelen siger: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand [eller kvinde] med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) At få sandheden frem hos en ung som man mistænker for at have et problem med misbrug, kan være som at trække en spand vand op med et meget skrøbeligt reb. Hvis man trækker for hårdt, ved at være anklagende eller vred og bitter, risikerer man at ’rebet’, det vil sige kommunikationen, brister. Husk at der er to ting du ønsker at opnå. For det første vil du gerne finde ud af om den unge virkelig har et problem. Og for det andet vil du, hvis der er et problem, gerne finde ud af hvordan det er opstået. Tit skyldes det en eller flere af følgende årsager.

◼ Dårlige venner og gruppepres. I Første Korintherbrev 15:33 står der: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Kærlige forældre vil derfor hjælpe deres børn til at forstå hvor farligt det er at have dårlige venner, som kan øve en stærk indflydelse på dem. Til gengæld vil sådanne forældre også hjælpe børnene til at vælge gode venner. (Ordsprogene 13:20) Det kan de ved for eksempel at invitere forskellige unge med hjem eller tage dem med på familieudflugter.

◼ Stress. Presset til at klare sig godt i denne verden er enormt, og forældre gør det nogle gange endnu vanskeligere for deres børn ved at køre dem for hårdt.a Kender du dine børns stærke og svage sider? Hjælper du dem til at sætte sig realistiske mål og nå dem? Undgår du omhyggeligt at drage negative sammenligninger der kunne såre børnene og føre til at de blev deprimerede? Hvis børns følelsesmæssige behov ikke bliver dækket derhjemme, vil de med sikkerhed søge omsorg og accept andre steder. Det vil også være godt hvis forældre prøver at skabe et åndeligt miljø i hjemmet og for eksempel læser i Bibelen sammen med deres børn. Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.

◼ Manglende grænser. Nogle unge misbruger medicin eller tager stoffer fordi deres forældre lader dem gøre lige hvad de vil. „En dreng [eller pige] der er overladt til sig selv, gør sin moder skam,“ siges der i Ordsprogene 29:15. I virkeligheden kan børn godt lide at der sættes klare grænser. Det gør at de føler sig trygge og elsket — også selvom de til tider protesterer. Bibelen opfordrer derfor forældre til at sætte fornuftige grænser for deres børn og til selv at være gode eksempler for børnene. (Efeserne 6:4) Bibelen tilskynder også til at man er konsekvent og fast når det er nødvendigt. Den siger: „Lad jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ — Jakob 5:12.

Hvis du finder ud af at dit barn har et misbrugsproblem, vil det naturligvis være bedst at drøfte det med en læge. Det kan være svært at bryde afhængigheden, og det kan kræve professionel hjælp. Hvis du og din familie tilhører den kristne menighed af Jehovas Vidner, bør I også søge hjælp hos de lokale ældste. (Jakob 5:13-16) Måske kan disse åndeligt modne mænd vise jer hvordan I ved at følge Bibelens principper lettere vil kunne løse problemet.

Den følgende artikel vil behandle flere gode principper og komme ind på det vidunderlige fremtidshåb vi kan have.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 7]

„Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ — Ordsprogene 20:5.

[Ramme på side 7]

TEENAGERE KAN VÆRE I FAREZONEN . . .

◼ hvis andre i deres familie har haft et alkohol- eller stofmisbrug

◼ hvis de lider af depression eller har lavt selvværd

◼ hvis de føler at de ikke går i spænd med andre; ikke føler sig særlig populære

◼ hvis de ofte føler sig ugidelige; har søvnproblemer

◼ hvis de har en aggressiv, oprørsk indstilling til myndighedb

[Fodnote]

Den bedste medicin

SOM 32-årig var Lena, der er omtalt i den indledende artikel, „opslugt af tanker om skyld, ulykke og død“, mest på grund af sit medicinmisbrug. „Som hustru og mor ønskede jeg at være et godt menneske,“ siger hun. „Men alt i mit liv og i verden var så elendigt og trist at det syntes meningsløst at prøve at være god. Og de få gange jeg prøvede på det, mislykkedes det for mig.“

Lena begyndte derefter at studere Bibelen med Jehovas Vidner, og inden længe følte hun en lettelse og indre fred på grund af de bibelske sandheder. Hun beskrev det som „den mest fantastiske følelse nogen sinde“. Da hun begyndte at forstå de bibelske principper og det vidunderlige håb for fremtiden, fik hun lyst til at foretage nogle forandringer i sit liv og få bugt med sit misbrug.

Principper der fører til liv

Skaberens, Jehova Guds, principper og love i Bibelen er så at sige skræddersyet til os mennesker. I Salme 19:7, 8 står der: „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. . . . Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“

I Andet Korintherbrev 7:1 opfordres vi for eksempel til at „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. Lena tog dette råd til sig, og det hjalp hende til at bryde med sin urene vane. Det samme var tilfældet med Myra, der også er omtalt i den indledende artikel. Som nævnt blev hun afhængig af den medicin hun havde fået for sin hovedpine. Men hvordan overvandt hun sit misbrug? Hun drøftede det åbent med sin læge, som derefter hjalp hende til at finde en anden behandling.a Myra benyttede sig også af den opmuntring hun kunne få gennem den kristne menighed.

Både Lena og Myra søgte hjælp hos Gud i bøn. I Filipperbrevet 4:6,7 står der: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ En af Guds tjenere i fortiden oplevede en sådan fred. Han skrev at når han havde „mange foruroligende tanker“, var det Guds opmuntrende ord der gav ham sindsro, trøstede ham og fyldte ham med en indre glæde. (Salme 94:19) Man kan finde disse og andre beroligende ord i Bibelen og hos kærlige kristne trosfæller, deriblandt kristne ældste, som kan give opmuntring og støtte.

Til tider kan en der har et problem med misbrug, imidlertid føle sig meget uværdig. Janice, en kristen kvinde som var medicinmisbruger i mange år, skrev: „Misbrugere kan føle sig så åndeligt drænet og have så meget selvhad at de finder det vanskeligt, om ikke umuligt, selv at bede Jehova om hjælp.“ I en sådan situation er det særlig vigtigt at søge hjælp hos modne kristne. Deres kærlige og tålmodige støtte og deres inderlige bønner kan „gøre den sløje rask“. (Jakob 5:15) Hvis misbrugeren er et barn, vil forældrene naturligvis være meget engageret i at barnet kommer sig — både åndeligt og fysisk — og i at han eller hun ikke får et tilbagefald.

Janice kom i behandling på en afvænningsklinik, overvandt sit misbrug og har ikke haft tilbagefald siden. „Jeg har fuld tillid til at Jehova vil hjælpe mig i vanskelige tider,“ skrev hun. „Jeg har nu ro i sindet og har efterhånden genvundet mit gode humør.“

Når vores problemer vil være fjernet

Der kommer en tid hvor der ikke vil findes nogen medicin overhovedet. Hvordan det? Jo, i Åbenbaringen 21:3, 4 siges der: „Guds telt er hos menneskene . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før [også de problemer vi har i dag] er forsvundet.“

Bibelen sammenligner det kristne håb med „et sjælens anker, både sikkert og fast“. (Hebræerne 6:18, 19) Når et skib i fortiden løb ind i et stormvejr på havet, kastede sømændene skibets anker ud. Ankeret greb fat i havbunden og hjalp skibet til at klare stormen uden at støde mod farlige rev eller gå på grund. På samme måde kan det ’sikre og faste’ håb som Bibelen giver, hjælpe os til at bevare balancen både følelsesmæssigt, mentalt og i vores forhold til Gud, så vi kan klare os gennem de stormfulde, eller vanskelige, tider der utvivlsomt vil komme.

Hvorfor ikke selv undersøge hvor aktuel og opmuntrende Bibelens vejledning og lære er? Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig, og du vil ikke blive skuffet.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse . . . ; og Guds fred . . . [vil] beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7

[Ramme/​illustration på side 10]

PRAKTISKE RÅD TIL AT FÅ DET BEDRE

Motion kan „midlertidigt forbedre ens humør og kan for en kort tid lindre depression“, står der i bogen Managing Your Mind — The Mental Fitness Guide. Det kan også hjælpe at man ændrer kost og vaner — både fysisk og mentalt. Det er Valerie, der var udsat for fysisk og verbal vold som barn, et eksempel på. Hun blev afhængig af mindst 12 forskellige lægemidler. Trods det lykkedes det hende at overvinde sit misbrug og leve et næsten normalt liv. Hvordan kunne hun det?

I stedet for at se tv og læse tvivlsomme romaner oparbejdede Valerie en fast rutine med at studere Bibelen og læse bibelske publikationer udgivet af Jehovas Vidner, blandt andet Vågn op! Hun bad også hele tiden Gud om styrke, tog imod hjælp fra den kristne menighed og brugte det meste af sin tid på opbyggende aktiviteter, som for eksempel at fortælle andre om Bibelens trøstende budskab. Hun foretog også nogle væsentlige ændringer i sine kostvaner, som før indbefattede en masse junkfood. Som følge heraf fik hun det så godt at selv lægerne var forbløffede. Valerie har nu været stoffri i mange år.b

[Fodnote]