Er det forkert at forsøge at komme i kontakt med de døde?

„Vend jer ikke til åndemedierne ... så I bliver urene ved dem.“ — 3 Mosebog 19:31.

HVAD NOGLE SIGER

Folk vil forståeligt nok gerne have vished for at de af deres kære som de har mistet i døden, ikke lider. De siger: „Hvorfor ikke forsøge at komme i kontakt med ham eller hende gennem et spiritistisk medium? Måske kan vedkommende hjælpe os til at føle en vis afklarethed omkring dødsfaldet og få fred i sindet.“

HVAD BIBELEN SIGER

Bibelen har et helt klart syn på dét at de levende forsøger at komme i kontakt med de døde — en praksis der var almindeligt udbredt i oldtiden. For eksempel stod der i Jehovas lov til Israels nation: ’Der må ingen findes hos dig som spørger et åndemedium til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.’ (5 Mosebog 18:10-12) Bibelen siger også at de der øver spiritisme, „ikke skal arve Guds rige“. — Galaterne 5:19-21.

Sker det ikke undertiden at et medium kommer med specifikke detaljer?

„Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld?“ — Esajas 8:19.

HVAD NOGLE SIGER

Nogle mener at medier kan komme med specifikke oplysninger som kun de afdøde og deres familie eller venner har kendskab til.

HVAD BIBELEN SIGER

Kapitel 28 i Første Samuelsbog indeholder en beretning om en troløs konge ved navn Saul der overtrådte Guds befaling om at man ikke måtte rådføre sig med åndemedier. Han henvendte sig til et medium, en kvinde der tilsyneladende kunne kommunikere med en afdød mand som hed Samuel, der havde tjent Gud trofast. Men var det virkelig Samuel hun kom i kontakt med? Nej! Det var en bedrager — en der gav sig ud for at være Samuel.

Bedrageren var en ond åndeskabning der gik „løgnens fader“, Satan, til hånde. (Johannes 8:44) Hvorfor prøver de onde ånder, eller dæmoner, at få folk til at tro at de døde lever videre? Deres mål er at bagtale Gud og bringe hans skrevne ord, Bibelen, i miskredit. — 2 Timoteus 3:16.