Medo-persiske guddomme. Det medo-persiske riges konger var efter alt at dømme tilhængere af Zarathustras lære. Om Kyros den Store gik ind for denne lære, vides ikke med sikkerhed, men fra og med Darius I’s tid nævner de kongelige inskriptioner gentagne gange Ahura Mazda, zarathustrismens hovedguddom. Darius I betegnede Ahura Mazda som himmelens, jordens og menneskets skaber og anerkendte denne gud som den der havde skænket ham visdom, fysiske færdigheder og kongemagt.

Et karakteristisk træk ved zarathustrismen er dualismen, det vil sige troen på to uafhængige guddomme, den ene god og den anden ond. Ahura Mazda blev betragtet som skaberen af alt det gode, mens Angra Mainju havde frembragt alt hvad der var ondt. Det mentes at sidstnævnte kunne fremkalde jordskælv, uvejr, sygdom og død, anstifte oprør og ophidse til krig. Desuden troede man at hver af de to guder fik hjælp af underordnede ånder.

Symbolet for guden Ahura Mazda minder en del om symbolet for assyrernes Assur, nemlig en vinget cirkel hvorover ses et skægget mandshoved og en lodret fuglehale.

Ahura Mazda er muligvis indgået i en slags triade. Det antydes af den omstændighed at Artaxerxes Mnemon anråbte følgende guder om beskyttelse: Ahura Mazda, Anahita (gudinde for vand og frugtbarhed) og Mithra (gud for lyset), og at han tilskrev disse tre guddomme æren for hans genrejsning af Søjlehallen i Susa.

Zend-Avesta, de hellige zarathustriske skrifter, indeholder bønner til ilden, vandet og planeterne og til lyset fra solen, månen og stjernerne. Ilden omtales ligefrem som Ahura Mazdas søn.