Xerxes’ regeringstid regnes som regel fra 486 f.v.t. da hans fader, Darius, døde.

Darius I (også kaldet Darius Hystaspes eller Darius den Store) foranledigede åbenbart mordet på den der havde okkuperet tronen, og overtog selv magten. Med hans godkendelse blev arbejdet på templet i Jerusalem genoptaget, og templet stod færdigt i hans sjette regeringsår (i begyndelsen af 515 f.v.t.). (Ezr 6:1-15) Under Darius blev riget stærkt udvidet. Han udstrakte det helt til Indien mod øst og til Thrakien og Makedonien mod vest.

På dette tidspunkt, om ikke før, havde de persiske herskere opfyldt det der skildres ved hjælp af de profetiske billeder i Daniel 7:5 og 8:4, hvor det medo-persiske rige symboliseres ved henholdsvis en bjørn og en vædder der indtager områder i tre retninger, mod nord, vest og syd. Darius’ styrker blev imidlertid slået ved Marathon i 490 f.v.t. under et felttog mod Grækenland. Darius døde i 486 f.v.t. — Se DARIUS, 2.

Hvis Darius døde i 486 f.v.t. og Xerxes døde i 475 f.v.t., hvordan kan det da være at nogle gamle dokumenter tilskriver Xerxes en regeringstid på 21 år? Det er velkendt at en konge og hans søn kunne herske sammen og være medregenter. Hvis dette var tilfældet med Darius og Xerxes, kunne historikerne tælle Xerxes’ regeringsår enten fra han begyndte at herske sammen med sin fader eller fra det år da faderen døde. Hvis Xerxes herskede i 10 år sammen med sin fader og 11 år alene, kunne nogle kilder således tilskrive ham en regeringstid på 21 år, mens andre ville vælge at tilskrive ham 11 år.

Der findes overbevisende vidnesbyrd om at Xerxes regerede sammen med sin fader, Darius. Den græske historiker Herodot (VII, 3) skriver: „Dareios bøjede sig for sønnens [Xerxes’] ræsonnement [om kongemagten], som han fandt rigtigt, og udnævnte Xerxes til sin efterfølger. Efter min mening ville Xerxes også uden dette kloge råd være blevet konge.“ Dette viser at Xerxes blev udnævnt til konge i sin faders, Darius’, regeringstid.

Vidnesbyrd fra persiske kilder. At Xerxes var Darius’ medregent, fremgår særlig klart af udgravede persiske basrelieffer. I Persepolis har man fundet adskillige basrelieffer der viser Xerxes stående bag sin faders trone, klædt i samme dragt som sin fader og med hovedet i samme højde. Dette er usædvanligt, eftersom kongens hoved normalt ville rage op over alle andres. I A New Inscription of Xerxes From Persepolis (af Ernst E. Herzfeld, 1932) gøres der opmærksom på at både indskrifter og bygninger fundet i Persepolis tyder på at Xerxes var sin faders medregent. På side 8 i denne bog skriver Herzfeld: „Det besynderlige ved Xerxes’ indskrifter i Persepolis, hvoraf de fleste ikke skelner mellem hans egne og hans faders gerninger, og det lige så besynderlige forhold mellem deres bygninger, som det er umuligt at tilskrive enten Darius eller Xerxes, har altid tydet på at Xerxes var en slags medregent. To skulpturer i Persepolis belyser desuden dette forhold.“ Om en af disse skulpturer påpeger Herzfeld: „Darius ses iført alle de kongelige attributter, siddende på en høj løjbænklignende trone der bæres af repræsentanter for de forskellige nationer i hans rige. Bag ham i relieffet, det vil sige på hans højre side, står Xerxes med de samme kongelige attributter og med venstre hånd hvilende på tronens høje ryg. Det er en gestus der taler sit tydelige sprog om at Xerxes ikke blot var tronfølger; han var medregent.“

Angående en tidsfæstelse af de relieffer der skildrer Darius og Xerxes på denne måde, skriver Ann Farkas i Achaemenid Sculpture (Istanbul 1974, s. 53) at „reliefferne måske blev anbragt i skatkammeret på et tidspunkt under opførelsen af den første tilbygning, 494/493–492/491 f.Kr.; det ville i hvert fald være det mest praktiske tidspunkt at flytte sådanne stenkolosser på. Men ligegyldigt hvornår de blev placeret i skatkammeret, blev de muligvis udhugget i 490’erne.“

Vidnesbyrd fra babyloniske kilder. I Babylon har man fundet vidnesbyrd om at Xerxes blev sin faders medregent på et tidspunkt i 490’erne f.v.t. Ved udgravninger her har man afdækket et palads til Xerxes som blev fuldført i 496 f.v.t. Herom skriver A. T. Olmstead i History of the Persian Empire (s. 215): „Vi erfarer at et hus til kongens søn [dvs. Darius’ søn, Xerxes] var ved at blive rejst i Babylon den 23. oktober 498; dette var uden tvivl det Darius-palads i den centrale del som allerede er beskrevet. I et forretningsdokument fra det nærliggende Borsippa omtales to år senere [i 496 f.v.t.] ’det nye palads’ som allerede fuldført.“

To usædvanlige lertavler bærer muligvis yderligere vidnesbyrd om at Xerxes var Darius’ medregent. Den ene er en forretningstekst om leje af en bygning i Xerxes’ tiltrædelsesår. Tavlen er dateret i årets første måned, nisan. (A Catalogue of the Late Babylonian Tablets in the Bodleian Library, Oxford, af R. Campbell Thompson, London 1927, s. 13, tavlen med betegnelsen A. 124) En anden tavle er dateret „måneden ab (?), Xerxes’ tiltrædelsesår“. Det er bemærkelsesværdigt at sidstnævnte tavle ikke benævner Xerxes som „Babylons konge, landenes konge“, en titel der var almindelig på den tid. — Neubabylonische Rechts- und Verwaltungsurkunden übersetzt und erläutert af M. San Nicolò og A. Ungnad, Leipzig 1934, bd. I, 4. del, s. 544, tavle nr. 634 med betegnelsen VAT 4397.

Disse to tavler er overraskende. Normalt begynder en konges tiltrædelsesår efter hans forgængers død. Noget tyder imidlertid på at Xerxes’ forgænger (Darius) levede frem til den syvende måned i sit sidste regeringsår, mens disse to dokumenter fra Xerxes’ tiltrædelsesår er dateret før den syvende måned (det ene i den første måned, det andet i den femte). Disse dokumenter vedrører derfor ikke Xerxes’ tiltrædelsesår efter hans faders død, men vidner om et tiltrædelsesår mens han var Darius’ medregent. Hvis dette tiltrædelsesår var 496 f.v.t., da Xerxes’ palads i Babylon var fuldført, begyndte hans første år som medregent den følgende nisan, i 495 f.v.t., og hans 21. og sidste år begyndte i 475 f.v.t. Hvis dette er tilfældet, omfattede Xerxes’ regeringstid 10 år hvor han var Darius’ medregent (fra 496 til 486 f.v.t.), og 11 år hvor han herskede alene (fra 486 til 475 f.v.t.).