-
Persien, persereIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Frem til rigets fald og deling. Diodoros fra Sicilien giver følgende oplysninger om Artaxerxes den Langhåndedes efterfølgere på Persiens trone: „Kong Xerxes døde i Asien efter et års eller, ifølge nogle optegnelser, to måneders herredømme; og hans broder Sogdianos efterfulgte ham på tronen og herskede i syv måneder. Han blev myrdet af Darius, der regerede i nitten år.“ (Diodorus of Sicily, XII, 71, 1) Denne Darius (der er kendt som Darius II) hed oprindelig Ochos, men antog navnet Darius da han blev konge. Han synes at være den „Darius“ der omtales i Nehemias 12:22.
-
-
Persien, persereIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
På den anden side er historikerne enige om at Darius II’s første regeringsår begyndte i foråret 423 f.v.t. Ifølge en babylonisk tavle sad Darius II allerede på tronen den 4. dag i den 11. måned, det vil sige den 13. februar, i sit tiltrædelsesår, 423 f.v.t. (Babylonian Chronology, 626 B.C.–A.D. 75, af R. Parker og W. H. Dubberstein, 1971, s. 18) Det fremgår imidlertid af to tavler at Artaxerxes stadig herskede efter den 4. dag i den 11. måned i sit 41. år. Den ene er dateret den 17. dag i den 11. måned i hans 41. år. (S. 18) Den anden er dateret den 12. måned i hans 41. år. (Old Testament and Semitic Studies, redigeret af Harper, Brown og Moore, 1908, bd. 1, s. 304, tavle nr. 12 med betegnelsen CBM 5505) Artaxerxes blev således ikke efterfulgt på tronen i sit 41. regeringsår, men fortsatte sit herredømme i hele dette år. Det viser at Artaxerxes må have regeret i mere end 41 år, og at hans første regeringsår derfor ikke skal regnes som begyndt i 464 f.v.t.
Et forretningsdokument fra Borsippa er dateret i Artaxerxes den Langhåndedes 50. år og viser således at han regerede i mere end 41 år. (Catalogue of the Babylonian Tablets in the British Museum, bd. VII: Tablets from Sippar 2, af E. Leichty og A. K. Grayson, 1987, s. 153; tavlen betegnes B. M. 65494) En af de tavler der forbinder slutningen af Artaxerxes’ regering og begyndelsen af Darius II’s regering, er dateret på følgende måde: „51. år, tiltrædelsesår, 12. måned, 20. dag, Darius, landenes konge.“ (The Babylonian Expedition of the University of Pennsylvania, Series A: Cuneiform Texts, bd. VIII, del I, af Albert T. Clay, 1908, s. 34, 83, og planche 57, tavle nr. 127 med betegnelsen CBM 12803) Eftersom Darius II’s første regeringsår var 423 f.v.t., må Artaxerxes’ 51. år have været 424 f.v.t., og hans første regeringsår 474 f.v.t.
-