Under Kyros blev det medo-persiske rige udvidet mod vest, helt til Det Ægæiske Hav, da perserne besejrede kong Krøsus af Lydien og undertvang nogle græske kystbyer. Sin største sejr vandt Kyros imidlertid i 539 f.v.t. da han i spidsen for en hær af medere, persere og elamitter erobrede det mægtige Babylon som en opfyldelse af de bibelske profetier. (Es 21:2, 9; 44:26–45:7; Da 5:28) Med Babylons fald sluttede en lang periode med semitisk overherredømme, der nu blev afløst af det første verdensrige af arisk (jafetisk) oprindelse. Det medførte også at Juda (samt Aram og Fønikien) blev underlagt det medo-persiske rige. I 537 f.v.t. udstedte Kyros et dekret der tillod de landflygtige jøder at vende tilbage til deres hjemland, som havde ligget øde i nøjagtig 70 år. — 2Kr 36:20-23; se KYROS.

Persiske hovedstæder. I overensstemmelse med rigets dobbeltnatur blev en meder ved navn Darius hersker over det besejrede kaldæerrige, men sandsynligvis under Kyros’ overhøjhed. (Da 5:31; 9:1; se DARIUS, 1.) Babylon fortsatte med at være kongelig residensstad og et centrum for religion og handel. Somrene i Babylon synes imidlertid at have været for varme for de persiske herskere; i regelen tilbragte de kun vintrene dér. Arkæologiske fund vidner om at Kyros efter erobringen af Babylon hurtigt vendte tilbage til Ekbatana (nutidens Hamadan), der ligger godt 1900 m over havets overflade ved foden af bjerget Alwand, hvor vintre med megen sne og bidende kulde opvejes af dejlige somre. Det var i Ekbatana at Kyros’ memorandum om genopbygningen af Jerusalems tempel blev fundet flere år efter udstedelsen. (Ezr 6:2-5)

Fra Kyros’ død til Darius’ død. Kyros den Stores regeringstid endte i 530 f.v.t. da han døde under et krigstogt.