Guds redskab til at ødelægge

10. Hvem vil Jehova bruge til at udvirke Babylons fald?

¹⁰ Hvilken magt vil Jehova bruge til at udvirke Babylons fald? Omkring 200 år før det skete, åbenbarede Jehova svaret: „Se, imod dem ægger jeg mederne, der ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld. Og deres buer vil knuse unge mænd. Og livsfrugt viser de ikke barmhjertighed; deres øje ynkes ikke over sønner. Og det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.“ (Esajas 13:17-19) Det prægtige Babylon vil blive omstyrtet, og det redskab Jehova vil bruge til det, vil være hære fra det fjerne, bjergrige land Medien.a Til sidst vil Babylon ligge lige så øde hen som de groft umoralske byer Sodoma og Gomorra. — 1 Mosebog 13:13; 19:13, 24.

11, 12. (a) Hvordan blev Medien en verdensmagt? (b) Hvilket usædvanligt karaktertræk hos de mediske krigere nævner profetien?

¹¹ På Esajas’ tid var både mederne og babylonierne underlagt assyrerne. Omkring hundrede år senere, i 632 f.v.t., sluttede mederne og babylonierne sig sammen og omstyrtede Assyriens hovedstad Nineve. Det åbnede vejen for at Babylon blev den førende verdensmagt. Lidet anede den at Medien kun hundrede år senere ville bringe den til fald. Hvem andre end Jehova Gud kunne fremsætte en så dristig profeti?

¹² I sin beskrivelse af det redskab Jehova ville vælge til at omstyrte Babylon, siger han selv at den mediske hær „ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld“. Det er et højst usædvanligt karaktertræk ved krigsvante soldater. Albert Barnes siger i sin bibelkommentar: „Få er de invasionshære der ikke har været drevet af håbet om bytte.“ Fik Jehova ret i sin profeti om mederne? Ja. Et bibelværk siger: „Til forskel fra de fleste krigsførende folk satte mederne, og især perserne, mindre pris på guld end på erobringer og hæder.“ (The Bible-Work — The Old Testament af J. Glentworth Butler)b I betragtning heraf er det ikke overraskende at perserkongen Kyros gav israelitterne tusinder af guld- og sølvkar med tilbage da han gav dem lov til at rejse hjem efter landflygtigheden i Babylon. Det var de kar som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem. — Ezra 1:7-11.

13, 14. (a) Hvad ønskede de mediske og persiske krigere at opnå skønt de ikke var interesserede i bytte? (b) Hvordan trængte Kyros igennem Babylons legendariske fæstningsværker?

¹³ Skønt de mediske og persiske krigere kun nærede ringe ønske om bytte, var de ikke desto mindre ærgerrige. De ville ikke stå tilbage for nogen nation på verdensskuepladsen. Jehova havde desuden indgivet dem trangen til at hærge. (Esajas 13:6) Med deres buer af metal — hvormed de ikke alene kunne afskyde pile, men også slå og knuse fjendtlige soldater, de babyloniske mødres afkom — var de besluttede på at erobre Babylon.

¹⁴ Kyros, som var anfører for den medo-persiske hær, lod sig ikke afskrække af Babylons fæstningsværker. Natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. sørgede han for at Eufratflodens vand blev ledt bort. Efterhånden som vandstanden faldt, sneg de fjendtlige soldater sig ind i byen gennem flodlejet, hvor vandet kun nåede dem til hofterne. Indbyggerne i Babylon blev overrumplet, og Babylon blev indtaget. (Daniel 5:30) Jehova Gud inspirerede Esajas til at forudsige alt dette og har således ikke ladet nogen i tvivl om at det var Ham der ledede begivenhederne.