Denne skæbnesvangre nat holdt Belsazzar en fest i Babylon for tusind af sine stormænd, men Nabonid selv var ikke til stede og så den ildevarslende skrift på væggen: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.“ (Da 5:5-28) Han var blevet slået af perserne og havde trukket sig tilbage mod sydvest til byen Borsippa. Jehovas profet Daniel var imidlertid til stede i Babylon denne nat, den 5. oktober 539 f.v.t., og han forklarede betydningen af skriften på væggen. Kyros’ soldater lå ikke og sov i deres stillinger rundt om Babylons tilsyneladende uindtagelige mure. De var travlt beskæftiget. Kyros havde udtænkt en fantastisk strategi, og hans ingeniørtropper var i færd med at aflede den mægtige Eufratflod fra sit sædvanlige løb gennem byen. Da vandet sank, gik perserne ned i flodlejet, ind langs kajen, og trængte gennem portene og overrumplede byen. De skyndte sig gennem gaderne, dræbte alle som gjorde modstand, indtog paladset og dræbte Belsazzar. Dermed var det hele overstået. På én nat var Babylon faldet; århundreders semitisk overherredømme var forbi; Babylon var nu blevet underlagt arisk herredømme, og Jehovas profetiske ord var gået i opfyldelse. — Es 44:27; 45:1, 2; Jer 50:38; 51:30-32; se BILLEDE, bd. 2, s. 325; KYROS.

Under Kyros den Stores kommando var mederne og perserne nu på march for at underlægge sig Babylonien og blive det fjerde verdensrige. Om natten den 5. oktober 539 f.v.t. (ifølge den gregorianske kalender) blev Babylon indtaget og Belsazzar dræbt.