Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/8 s. 30-31
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Lignende materiale
  • Vi vil gå med jer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Hvilken betydning har Herrens aftensmåltid for dig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
  • “Vi vil gå med jer”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Guds ånd vidner om at de er Guds børn
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/8 s. 30-31

Spørgsmål fra læserne

Nogle år viser rapporterne en lille stigning i antallet af dem der nyder symbolerne ved mindehøjtiden. Antyder det at mange nye bliver salvet med hellig ånd?

Der er god grund til at tro at det fulde antal på 144.000 salvede kristne blev nået for årtier siden.

I Apostelgerninger 2:1-4 læser vi om de første i denne begrænsede gruppe: „Da nu pinsedagen var begyndt var de alle samlede på det samme sted, og pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“

Siden udvalgte Jehova andre som han salvede med sin hellige ånd. Tusinder blev føjet til i kristendommens første år. Ved fejringen af mindehøjtiden henleder taleren ofte opmærksomheden på apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 8:15-17, hvor det nævnes at de salvede modtager „en ånd der hører dem til der antages som sønner“. Paulus skrev endvidere at den hellige ånd som de modtager, ’vidner sammen med deres egen ånd om at de er Guds børn, Kristi medarvinger’. De der virkelig er salvet med ånden véd det med sikkerhed. Det er ikke blot et ønske eller et udslag af et følelsesladet, urealistisk syn på dem selv.

Vi forstår at denne himmelske kaldelse er fortsat op gennem århundrederne, skønt der i den såkaldte mørke middelalder til tider måske kun har været ganske få af de salvede.a Ved genoprettelsen af den sande kristendom, i slutningen af det forrige århundrede, blev flere kaldet og udvalgt. Men det ser ud til at det fulde antal på 144.000 stort set var nået i midten af 1930’erne. Således begyndte der at vise sig en gruppe af loyale kristne med et jordisk håb. Jesus kaldte disse for „andre får“, og de slutter sig til de salvede i tilbedelsen hvorved de bliver én godkendt hjord. — Johannes 10:14-16.

Udviklingen i de forgangne år er altså både et udtryk for at indsamlingen af de salvede er fuldført og for at Jehova velsigner den voksende ’store skare’, som håber at overleve „den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:9, 14) For eksempel blev mindehøjtiden i 1935 overværet af 63.146, og de der nød af symbolerne, som et tegn på at de bekendte sig som salvede, udgjorde 52.465. Tredive år senere, i 1965, blev højtiden overværet af 1.933.089, mens antallet der bekendte sig som salvede var faldet til 11.550. Går vi tredive år længere frem, til 1995, var der 13.147.201 til stede, men kun 8645 spiste af brødet og drak af vinen. (1 Korinther 11:23-26) Det er tydeligt at som årene er gået, er antallet af dem der bekender sig til den salvede rest, svundet kraftigt ind — cirka 52.400 i 1935; 11.500 i 1965; 8600 i 1995. De der har et jordisk håb er blevet velsignet, og deres antal er steget kolossalt.

Den seneste offentliggjorte rapport er for 1995, og den viser at 28 flere nød symbolerne end året før, mens der i forhold til dem der nød symbolerne var flere der blot overværede højtiden. Når alt kommer til alt bør det ikke bekymre os at nogle få flere valgte at nyde symbolerne. I årenes løb er nogle, selv nydøbte, begyndt at nyde symbolerne. I mange tilfælde har de efter nogen tid indset at dette var en fejl. Nogle er kommet til erkendelse af at de gjorde dette fordi de var følelsesmæssigt ude af balance på grund af fysisk eller mentalt pres. Men de har med tiden indset at de ikke virkelig var kaldet til himmelsk liv. De har så bedt Gud om at vise dem barmhjertig forståelse. Og de er fortsat med at tjene ham som gode, loyale kristne, med håb om evigt liv på jorden.

Ingen af os behøver at blive bekymrede hvis en eller anden begynder at nyde symbolerne eller holder op med det. Det er ikke os der skal afgøre om nogen virkelig er blevet salvet med hellig ånd og kaldet til himmelsk liv eller ej. Husk på Jesu forsikring: „Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får.“ Lige så sikkert er det at Jehova kender dem han har udvalgt som sine åndelige sønner. Vi har al mulig grund til at tro at de salvedes antal fortsat vil falde, idet fremskreden alder og tid og tilfælde gør ende på deres jordiske liv. På samme måde som disse sande salvede viser sig trofaste til døden, og derfor har håb om at modtage livets krone, kan de andre får, som har vasket deres lange klæder i Lammets blod, se frem til at overleve den nært forestående store trængsel. — 2 Timoteus 4:6-8; Åbenbaringen 2:10.

[Fodnote]

a Se Vagttårnet for 1. september 1965, side 407, 408.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del