-
Forkyndelse og undervisning i hele verdenJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
Cambodja
Louy, en pionersøster i Cambodja, cykler regelmæssigt ud til en landsby, hvor husene er opført i bambus og står på pæle, for at lede bibelstudier. Tre dage inden mindehøjtiden, da hun var der for at forklare en af sine elever hvorfor man skal holde denne højtid, blev de omringet af en flok nysgerrige børn der begyndte at stille spørgsmål. Efterhånden blev flokken større og større, og Louy uddelte 57 indbydelser til mindehøjtiden. Den næste dag cyklede hun igen ud til landsbyen for at lede et andet studium, og denne elev sagde at hendes slægtninge og venner gerne ville med til mindehøjtiden. Louy efterlod derfor endnu 20 indbydelser, som eleven kunne uddele. Nu blev Louy bekymret for hvordan hun kunne hjælpe alle disse mennesker til at overvære mindehøjtiden. Efter at have bedt til Jehova talte hun med landsbyens leder, faderen til en af dem hun studerede Bibelen med. Han sagde til hende at hvis hun havde mulighed for blot at skaffe én tuk-tuk (en lille vogn spændt bag på en motorcykel hvor der sædvanligvis er plads til fire), kunne alle komme med, for folk kunne enten stå op i vognen eller sidde på hinandens skød. Det var en stor glæde for Louy at se 18 fra landsbyen overvære mindehøjtiden.
-
-
Forkyndelse og undervisning i hele verdenJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
[Illustration på side 55]
Hun skaffede en tuk-tuk
-