REPETITION hører med til virkningsfuld undervisning. Når et vigtigt punkt bliver nævnt mere end én gang, er der større sandsynlighed for at det bliver husket. Og hvis tanken bliver formuleret lidt anderledes når den bliver repeteret, vil det samtidig hjælpe tilhørerne til at forstå den bedre.

Kan tilhørerne ikke huske noget af det du siger, vil dine ord ikke have nogen indvirkning på det de tror, eller på hvordan de lever. Men hvis der er nogle punkter du understreger ved at vende tilbage til dem, vil tilhørerne sikkert tænke nærmere over dem.

I forkyndelsen. Når du forkynder, håber du naturligvis at det du siger, vil blive husket. Den rette brug af repetition kan hjælpe dig til at opnå dette.

Hvis du repeterer allerede under selve samtalen, kan det medvirke til at det I taler om, gør dybere indtryk. Når du har læst et skriftsted, kan du fremhæve en central tanke i det og spørge: „Lagde du mærke til denne formulering?“

Det sidste man siger i en samtale, kan også være en slags repetition. Du kunne for eksempel sige: „Det vi har talt om i dag, er altså . . .“ Nævn derefter med få ord hovedtanken. Det kunne være: „. . . at Gud er besluttet på at gøre jorden til et paradis, og at vi kan stole på at det vil ske.“ Eller måske: „Bibelen viser tydeligt at vi lever i de sidste dage for denne verdensorden. Hvis vi skal overleve dens afslutning, må vi sætte os ind i hvad Gud forventer af os.“ Eller eventuelt: „Bibelen giver altså nogle råd om familieliv der er lige til at bruge.“ Nogle gange kan man blot gentage et skriftsted som man gerne vil have at den besøgte skal huske. Men for at kunne gøre dette på den bedste måde skal man naturligvis på forhånd tænke over hvordan man vil gribe det an.

Når du holder foredrag. Hvis du taler fra podiet, er dit mål ikke kun at fremholde nogle oplysninger. Du vil gerne have tilhørerne til at forstå dem, huske dem og anvende dem. Hvis du skal opnå det, er god brug af repetition nødvendig.

Du skal dog ikke gentage hovedpunkterne alt for ofte, for så kan det være at dit publikum holder op med at lytte. Udvælg omhyggeligt de punkter der fortjener at blive særligt fremhævet. Det vil som regel være de hovedpunkter din tale er bygget op omkring, men det kan også indbefatte andre tanker der har speciel værdi for tilhørerne.

For at bane vejen for en effektiv repetition kan du nævne hovedpunkterne allerede i indledningen. Gør det ved kort at nævne hvad du vil komme ind på, ved at stille nogle spørgsmål eller ved at give et eksempel der peger på nogle problemer som trænger til at blive løst. Du kan fortælle hvor mange hovedpunkter du vil behandle, og nævne dem ét for ét. Derefter følger foredragets hoveddel, hvor du belyser punkterne i den nævnte rækkefølge. Undervejs i hoveddelen kan du også benytte dig af repetition ved at gentage hvert hovedpunkt inden du går over til et nyt. Det kan også gøres ved at du giver et eksempel der viser den praktiske anvendelse af det du behandler under hovedpunktet. I afslutningen kan du fremhæve hovedpunkterne ved at gentage dem, opstille modsætninger der understreger dem, besvare de spørgsmål du rejste i indledningen, eller kort beskrive løsningen på de problemer du nævnte.