-
Du kan blive bedre til at huskeVågn op! – 1996 | 8. april
-
-
Hvordan man husker lister
Hvordan kan man så blive bedre til at huske en liste over ting der ikke har indbyrdes forbindelse? En enkel metode kaldes kædesystemet. Den virker på denne måde: Se for dig et billede af hver ting på listen, og forbind derefter billedet af den første ting med billedet af den anden ting på listen, den anden med den tredje, og så videre.
Du skal for eksempel købe fem forskellige varer hos købmanden: mælk, brød, en elektrisk pære, løg og is. Dan først en forbindelse mellem mælk og brød. Forestil dig at der kommer mælk ud af en skive brød. Billedet virker måske latterligt, men det er en hjælp til at indprente tingene i din hukommelse. Forsøg også at gøre situationen handlingsfyldt, så det for eksempel er dig der står og hælder mælken ud.
Efter at have forbundet mælken med brødet går du videre til næste vare, den elektriske pære. Du kan forbinde brødet med pæren ved at forestille dig at du forsøger at skrue brødet op i en lampefatning. Forbind derefter pæren med løgene ved at danne et billede af dig selv der står og piller en stor elektrisk pære mens dine øjne løber i vand. Det virker selvfølgelig endnu bedre når du selv finder på billederne. Hvordan vil du for eksempel forbinde de sidste varer, løg og is, med hinanden? Du vil måske forestille dig at du spiser en is der er lavet af løg.
Se nu om du kan huske listen. Prøv derefter din hukommelse med en liste du selv laver. Gør listen så lang som du ønsker. Den er nemmere at huske hvis billederne du ser for dig er humoristiske, latterlige eller måske helt ude af proportioner. Sørg for at der er handling i billederne, og forbind den forudgående ting med den efterfølgende.
Nogle vil måske indvende at dette tager længere tid end at lære listen udenad. Men metoden er hurtigere at anvende end at forklare. Når først man har fået lidt øvelse vil associationerne komme hurtigt, og man vil huske bedre, og lære hurtigere, end hvis man ikke anvendte et system. Da 15 personer blev bedt om at huske en liste på 15 tilfældige ting uden at anvende et system, kunne de i gennemsnit huske 8,5 ting. Ved at bruge systemet med at kæde billeder sammen kunne samme gruppe i gennemsnit huske 14,3 ting fra en ny liste. Hvis du skriver tingene ned og husker at tage listen med når du går på indkøb, glemmer du selvfølgelig ikke noget af det.
-
-
Du kan blive bedre til at huskeVågn op! – 1996 | 8. april
-
-
Brug kædesystemet når du skal huske ting på en liste: Dan et billede for hver ting. Forbind derefter det første billede med det næste, og så videre
Indkøbsliste:
1. Mælk
2. Brød
3. Elektrisk pære
4. Løg
5. Is
1 og 2 kædet sammen
2 og 3 kædet sammen
3 og 4 kædet sammen
4 og 5 kædet sammen
-