³ Hvis man ser på betydningen af deres navne er det tydeligt at disse fire unge hebræere havde gudfrygtige forældre, trods de onde forhold der dengang herskede i Juda.

Misjael betyder muligvis „Hvem er som Gud?“ eller „Hvem tilhører Gud?“ og Azarja betyder „Jah har hjulpet“. Der er ingen tvivl om at deres navne har tilskyndet dem til at være trofaste mod den eneste sande Gud. Kaldæerne gav de fire hebræere navnene Beltsazzar, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. Som trælle under en fremmed magt havde de naturligvis ingen indflydelse på hvad de blev kaldt af dem der havde taget dem til fange. — Daniel 1:7.

Deres tro og mod sættes på prøve

4. Hvad viser at Jehova ønskede at hans folk tog lovene om rene og urene dyr alvorligt?

⁴ De fire hebræeres forældre havde givet dem en god start i livet, ikke blot ved at give dem navne der vidnede om gudsfrygt, men også ved at opdrage dem i nøje overensstemmelse med Moseloven, deriblandt dens kostforskrifter. Jehova Gud har selv vist at han betragter disse forskrifter som vigtige, for efter en række kostmæssige forbud sagde han: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“ — 3 Mosebog 11:44, 45.

5. Hvordan blev de fire unge hebræeres gode opdragelse sat på prøve?

⁵ De fire unge hebræeres gode opdragelse skulle snart blive sat på prøve. Hvordan? Jo, de fik tildelt „en daglig forsyning af kongens fine mad og den vin han drak af“. (Daniel 1:5) De vidste at de ifølge Moseloven blandt andet ikke måtte spise svinekød, kaninkød, østers og ål. Selv det kød Moseloven ikke indeholdt noget forbud imod var det risikabelt at spise ved Babylons hof, eftersom man ikke kunne vide om blodet var løbet fra kødet på rette måde. Desuden kunne kødet være besmittet gennem hedenske ritualer. — 3 Mosebog 3:16, 17.

6. Hvordan reagerede de fire hebræere på prøven?

⁶ Hvad kunne de fire unge mænd gøre? Vi læser at Daniel i sit hjerte besluttede at han ikke ville besmitte sig med sådanne fødevarer. De tre andre er uden tvivl kommet til samme konklusion. De bad derfor om grøntsager i stedet for kongens lækkerier, og om vand i stedet for vin. Hvad der smagte bedst var sagen uvedkommende. Der er ingen tvivl om at det har krævet tro og mod at stå fast på dette krav. Jehova var imidlertid interesseret i de fire unge mænd og sørgede for at overhofmesteren var Daniel venligt stemt. Denne embedsmand turde dog ikke imødekomme Daniels anmodning af frygt for hvordan en sådan kost ville påvirke Daniels helbred. Daniel bad derfor om at de måtte prøve denne kost i ti dage. Han var overbevist om at det at adlyde Guds lov ikke blot ville give dem en god samvittighed, men også ville være sundt for dem. De fire hebræere har ganske givet måttet udholde megen latterliggørelse som følge af deres holdning. — Daniel 1:8-14; Esajas 48:17, 18.

7. Hvordan blev de unge hebræere belønnet for deres modige standpunkt?

⁷ Det krævede tro og mod af de fire hebræere at bede om en anden kost, men de blev rigt belønnet. Efter de ti dage så de bedre og sundere ud end nogen af de andre. Jehova skænkede dem lærdom, indsigt og visdom, så da de trådte frem for kongen efter at have fået tre års oplæring „fandt han dem ti gange bedre end alle de magere og besværgere der var i hele hans rige“. — Daniel 1:20.

8. Hvad kan Jehovas tjenere i nutiden lære af dette?

⁸ Alle der tjener Jehova Gud i dag kan lære noget af dette. De fire unge mænd kunne have tænkt ved sig selv at Moselovens kostforskrifter ikke var så vigtige, i hvert fald ikke sammenlignet med de ti bud eller lovene om ofre og om de årlige højtider. Men nej, de loyale hebræere ønskede at efterleve alle budene i Guds lov.