Hvilken slags offer ville til fulde dække Adams synd og gøre det muligt for Jehova at tilgive mennesker og „ikke mere huske deres synd“?

Ofret måtte have samme værdi — „sjæl for sjæl“, det vil sige, liv for liv. (5 Mosebog 19:21) Intet af mindre værdi end et fuldkomment menneskeliv — som det Adam havde før han syndede — kunne bringe retfærdighedens vægtskåle i balance. Kun en som havde et sådant fuldkomment liv, ubesmittet af den nedarvede synd fra Adam, kunne bringe et sådant sonoffer. (Salme 49:7-9) Ingen andre end Gud kunne tilvejebringe et sådant fuldkomment liv, uden medvirken af en jordisk far, sådan som han gjorde da han skabte Adam. — 1 Mosebog 2:7.

Hvem alene kunne udgøre et sådant sonoffer?

Ingen andre end Messias kunne bringe dette offer. Bibelen fortæller om de to funktioner Messias skulle have. Han skulle udfri menneskeheden. (1 Mosebog 3:15; Salme 2:2, 8) Men først måtte han bringe et fuldkomment „skyldoffer“ — et offer som fuldstændig kan sone alle vores synder. — 3 Mosebog 7:1; Esajas 53:6, 10.

Hvorfor måtte Messias dø?

Esajas forudsagde at Messias ville blive forkastet, „afskåret fra de levendes land“, og at hans liv ville udgøre „et skyldoffer“. Han ville „føre mange til en retfærdig stilling; og deres misgerninger [ville] han bære“. (Esajas 52:13–53:12; 3 Mosebog 7:1) Han ville tilvejebringe det offer som skulle „bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde“. — Daniel 9:24.