Messias (masjīʹach) betyder „salvet“ eller „den salvede“. Det tilsvarende græske ord er christosʹ, Kristus. — Mt 2:4, fdn.

I De Hebraiske Skrifter anvendes verbaladjektivet masjīʹach om mange forskellige mænd. David blev officielt udnævnt til konge ved at blive salvet med olie, og han omtales derfor som Jehovas „salvede“ eller, ordret, „messias“. (2Sa 19:21; 22:51; 23:1; Sl 18:50) Andre konger, deriblandt Saul og Salomon, omtales også som „Jehovas salvede“. (1Sa 2:10, 35; 12:3, 5; 24:6, 10; 2Sa 1:14, 16; 2Kr 6:42; Kl 4:20) Betegnelsen bruges ligeledes om ypperstepræsten. (3Mo 4:3, 5, 16; 6:22) Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob omtales som Jehovas „salvede“. (1Kr 16:16, 22, fdn.) Perserkongen Kyros betegnes som Jehovas „salvede“ i den forstand at han var udpeget af Gud til en bestemt opgave. — Es 45:1; se SALVELSE.

I Daniel 9:25, 26 betegner ordet masjīʹach udelukkende den kommende Messias. (Se HALVFJERDS UGER.)