Se, Jehovas godkendte tjener!

„Se! Min tjener, . . . som min sjæl har godkendt!“ — ES. 42:1.

1. Hvad bliver Guds folk opfordret til at gøre, især nu da mindehøjtiden nærmer sig, og hvad er grunden?

NU DA højtiden til minde om Kristi død nærmer sig, vil det være godt om Guds folk følger apostelen Paulus’ råd og „ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus“. Og Paulus tilføjer: „Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ (Hebr. 12:2, 3) En nærmere betragtning af Kristi trofaste livsløb, der kulminerede i at han bragte sig selv som et offer, vil hjælpe både de salvede kristne og deres medarbejdere, de andre får, til fortsat at tjene Jehova trofast og undgå ’at give tabt i deres sjæle’. — Jævnfør Galaterbrevet 6:9.

2. Hvad kan vi lære af de profetier hos Esajas der tager sigte på Guds søn?

² Jehova inspirerede profeten Esajas til at nedskrive en række profetier der tog direkte sigte på hans søn. Disse profetier vil hjælpe os til ’at se ufravendt hen til vor tros hovedformidler og fuldender’, Jesus Kristus.a De kaster lys over hans personlighed, fortæller om de lidelser han ville blive udsat for, og at han ville blive ophøjet til konge og genløser. De vil øge vores forståelse af mindehøjtiden, som i år vil blive afholdt torsdag den 9. april efter solnedgang.

Hvem tjeneren er

3, 4. (a) Hvem bruges ordet „tjener“ om i Esajas’ Bog? (b) Hvordan fremgår det af Bibelen hvem den „tjener“ er der nævnes i Esajas’ Bog, kapitlerne 42, 49, 50, 52 og 53?

³ Ordet „tjener“ forekommer mange gange i Esajas’ Bog. Det bruges nu og da om profeten selv. (Es. 20:3; 44:26) Undertiden om hele Israel, eller Jakob. (Es. 41:8, 9; 44:1, 2, 21) Men hvad med de bemærkelsesværdige profetier om tjeneren der kan læses i Esajas’ Bog, kapitlerne 42, 49, 50, 52 og 53? De Kristne Græske Skrifter lader os ikke i tvivl om hvem Jehovas tjener i disse kapitler er. Det er interessant i denne forbindelse at den etiopiske hofmand der nævnes i Apostelgerninger, sad og læste en af disse profetier da evangelieforkynderen Filip af ånden blev ledet hen til hans vogn. Efter at have læst den passage vi nu finder i Esajas 53:7, 8, spurgte hofmanden Filip: „Jeg beder dig, om hvem siger profeten dette? Om sig selv eller om en anden?“ Filip spildte ikke tiden, men gik straks i gang med at forklare at Esajas talte om Messias, Jesus. — Apg. 8:26-35.

⁴ Mens Jesus endnu var spæd, erklærede en retfærdig mand ved navn Simeon under indflydelse af den hellige ånd at „det lille barn Jesus“ ville blive „et lys der skal fjerne sløret fra nationerne“, som forudsagt i Esajas 42:6 og 49:6. (Luk. 2:25-32) Desuden er de ydmygelser Jesus blev udsat for den nat han blev forhørt, nævnt i profetien i Esajas 50:6-9. (Matt. 26:67; Luk. 22:63) Efter pinsedagen i år 33 gav apostelen Peter tydeligt til kende at Jesus var Jehovas „tjener“. (Es. 52:13; 53:11; læs Apostelgerninger 3:13, 26). Hvad kan vi lære af disse messiasprofetier?

Jehova oplærer sin tjener

5. Hvordan blev tjeneren oplært?

⁵ En af Esajas’ profetier om Guds tjener kaster lys over det nære forhold der bestod mellem Jehova og hans førstefødte søn i dennes førmenneskelige tilværelse. (Læs Esajas 50:4-9). Tjeneren selv viser at han var under stadig oplæring hos Jehova, for han siger: „Han vækker mit øre til at høre som de oplærte [el.: „som disciplene“; jævnfør fodnote].“ (Es. 50:4) I al denne tid lyttede Jehovas tjener til sin Fader og lærte af ham som en lydhør discipel. Hvilket enestående privilegium at blive oplært af universets Skaber!

6. Hvad vidnede om at tjeneren underordnede sig sin Fader helt og fuldt?

⁶ I denne profeti omtaler tjeneren sin Fader som „den suveræne Herre Jehova“. Det viser at tjeneren havde lært, og at han anerkendte, den fundamentale sandhed om Jehovas universelle suverænitet. Som et yderligere vidnesbyrd om at han underordnede sig sin Fader helt og fuldt, sagde han: „Den suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre, og jeg var ikke opsætsig. Jeg unddrog mig ikke.“ (Es. 50:5) Han var hos Jehova som „værkmester“ ved skabelsen af det fysiske univers og mennesket. Han glædede sig for Jehovas ansigt, glædede sig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt han af. — Ordsp. 8:22-31.

7. Hvad viser at tjeneren havde tillid til sin Faders støtte under sine trængsler?

⁷ Den oplæring som tjeneren havde fået, og hans kærlighed til menneskene var til gavn for ham da han kom til jorden og mødte stærk modstand. Han glædede sig fortsat over at gøre sin Faders vilje, også når han mødte denne modstand. (Sl. 40:8; Matt. 26:42; Joh. 6:38) Under alle sine trængsler på jorden havde Jesus tillid til at han havde sin Faders godkendelse og støtte. Som forudsagt i Esajas’ profeti kunne Jesus sige: „Den der erklærer mig retfærdig er nær. Hvem kan stride mod mig? . . . Se! Den suveræne Herre Jehova vil hjælpe mig.“ (Es. 50:8, 9) Jehova hjalp virkelig sin trofaste tjener gennem hele hans tjeneste på jorden, sådan som en anden profeti af Esajas viser.

Hans tjeneste på jorden

8. Hvad viser at Jesus var Jehovas „udvalgte“, som forudsagt i Esajas 42:1?

⁸ Bibelen fortæller hvad der skete da Jesus blev døbt i år 29: „Den hellige ånd dalede ned over ham . . . , og en stemme lød fra himmelen: ’Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.’“ (Luk. 3:21, 22) Jehova gav således tydeligt til kende hvem der var den „udvalgte“ som er nævnt i Esajas’ profeti. (Læs Esajas 42:1-7). Under sin jordiske tjeneste opfyldte Jesus denne profeti på en bemærkelsesværdig måde. Mattæus citerede i sit evangelium de ord vi finder i Esajas 42:1-4, og anvendte dem på Jesus. — Matt. 12:15-21.

9, 10. (a) Hvordan opfyldte Jesus Esajas 42:3 under sin jordiske tjeneste? (b) Hvordan ’bragte’ Jesus ’ret ud’, mens han var på jorden, og hvornår vil han ’indføre ret på jorden’?

⁹ De jødiske religiøse ledere foragtede de jævne mennesker blandt jøderne. (Joh. 7:47-49) De blev behandlet dårligt og kunne sammenlignes med ’knækkede siv’ og ’væger af hør’ der var lige ved at gå ud. Men Jesus viste at han følte med de fattige og nødstedte. (Matt. 9:35, 36) Han indbød dem venligt med ordene: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Matt. 11:28) Han ’bragte ret ud’ ved at undervise dem i Jehovas normer for ret og uret. (Es. 42:3) Desuden viste han at man måtte være rimelig og barmhjertig når man anvendte Moseloven. (Matt. 23:23) Han viste også hvad der var ret, ved uden fordom at forkynde for både rig og fattig. — Matt. 11:5; Luk. 18:18-23.

¹⁰ Esajas’ profeti forudsagde også at Jehovas „udvalgte“ „får indført ret på jorden“. (Es. 42:4) Det vil han gøre når han om kort tid som kongen i det messianske rige udsletter alle jordiske riger og erstatter dem med sit eget retfærdige styre. Han vil indføre en ny verden, hvor „retfærdighed skal bo“. — 2 Pet. 3:13; Dan. 2:44.

„Et lys“ og „en pagt“

11. I hvilken forstand var Jesus „et lys for nationerne“ i det første århundrede, og hvordan er han det også i vor tid?

¹¹ Som en opfyldelse af Esajas 42:6 viste Jesus sig virkelig at være „et lys for nationerne“. Under sin jordiske tjeneste bragte han i første række åndeligt lys til jøderne. (Matt. 15:24; Apg. 3:26) Men Jesus sagde jo også: „Jeg er verdens lys.“ (Joh. 8:12) Han blev et lys både for jøderne og for nationerne, ikke alene ved at oplyse dem åndeligt, men også ved at give sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for alle mennesker. (Matt. 20:28) Efter sin opstandelse gav han sine disciple til opgave at være vidner om ham „til jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8) Paulus og Barnabas citerede under deres tjeneste udtrykket „et lys for nationerne“ og møntede det på deres forkyndelse for ikkejøder. (Apg. 13:46-48; jævnfør Esajas 49:6). Denne forkyndelse foregår stadig idet Jesu salvede brødre på jorden og deres medarbejdere spreder åndeligt lys og hjælper folk til at tro på Jesus, som ville være „et lys for nationerne“.

12. Hvordan har Jehova givet sin tjener som „en pagt for folket“?

¹² I den samme profeti sagde Jehova til sin udvalgte tjener: „Jeg vil værne dig og gøre dig til en pagt for folket.“ (Es. 42:6) Satan gjorde sig ihærdige anstrengelser for at komme Jesus til livs og forhindre ham i at fuldføre sin tjeneste på jorden, men Jehova beskyttede ham indtil tiden kom til at han skulle dø. (Matt. 2:13; Joh. 7:30) Så oprejste Jehova Jesus og gav ham som „en pagt“, eller en garanti, for mennesker på jorden. Denne pagt, dette højtidelige løfte, var en garanti for at Guds trofaste tjener fortsat ville være „et lys for nationerne“ som ville udfri dem der befandt sig i åndeligt mørke. — Læs Esajas 49:8, 9.b

13. På hvilken måde udfriede Jesus under sin jordiske tjeneste „dem der sidder i mørke“, og hvordan fortsætter han med det i dag?

¹³ I overensstemmelse med dette løfte ville Jehovas udvalgte tjener „åbne de blinde øjne“, „føre fangen ud af fangekælderen“ og udfri „dem der sidder i mørke“. (Es. 42:7) Under sin jordiske tjeneste gjorde Jesus dette ved at afsløre falske religiøse overleveringer og forkynde den gode nyhed om Riget. (Matt. 15:3; Luk. 8:1) Således udfriede han jøder der blev hans disciple, fra religiøs trældom. (Joh. 8:31, 32) Og på samme måde har han åbnet døren til åndelig udfrielse for millioner af ikkejøder. Han gav sine disciple det hverv at ’gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne’ og lovede at han ville være med dem „indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:19, 20) Fra sin himmelske stilling fører Kristus Jesus tilsyn med dette verdensomspændende forkyndelsesarbejde.

Jehova ophøjede tjeneren

14, 15. Hvorfor ophøjede Jehova sin tjener, og hvordan gjorde han det?

¹⁴ I en anden profeti om sin messianske tjener udtaler Jehova: „Se! Min tjener vil handle med indsigt. Han vil være højt stillet, ja vil være hævet højt og meget ophøjet.“ (Es. 52:13) Som følge af at Sønnen loyalt underordnede sig Jehovas suverænitet og forblev trofast under den mest ekstreme prøve, ophøjede Jehova ham.

¹⁵ Apostelen Peter skrev om Jesus: „Han er ved Guds højre hånd, for han tog bort til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ (1 Pet. 3:22) Tilsvarende skrev apostelen Paulus: „[Han] ydmygede . . . sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl. Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen.“ — Fil. 2:8-11.

16. Hvordan blev Jesus yderligere ophøjet i 1914, og hvad har han udrettet siden da?

¹⁶ I 1914 ophøjede Jehova Jesus yderligere. Han blev „meget ophøjet“, eller højt ophøjet, da Jehova indsatte ham på tronen som konge i det messianske rige. (Sl. 2:6; Dan. 7:13, 14) Siden da har han ’hersket midt blandt sine fjender’. (Sl. 110:2) Han sejrede først over Satan og hans dæmoner, idet han kastede dem ned til jordens nærhed. (Åb. 12:7-12) Derefter udfriede han som den større Kyros resten af sine salvede brødre på jorden fra „Babylon den Store“. (Åb. 18:2; Es. 44:28) Han har ledet et verdensomspændende forkyndelsesarbejde, der har resulteret i indsamlingen af „de øvrige“ af hans åndelige brødre og derefter af millioner af „andre får“, som loyalt samarbejder med den „lille hjord“. — Åb. 12:17; Joh. 10:16; Luk. 12:32.

17. Hvad har vi lært indtil nu ved at studere Esajas’ profetier om Jehovas „tjener“?

¹⁷ Studiet af disse bemærkelsesværdige profetier i Esajas’ Bog har i sandhed øget vores værdsættelse af vor store konge og genløser, Jesus Kristus. Den måde hvorpå han som søn underordnede sig Jehova under sin jordiske tjeneste, genspejlede den oplæring han havde fået ved Faderens side før han kom til jorden. Han har vist sig at være „et lys for nationerne“ både ved sin egen forkyndelse og det forkyndelsesarbejde han har ledet indtil i dag. Som vi herefter skal se, åbenbarer en anden profeti om den messianske tjener at han ville lide og dø til gavn for os, noget vi også må ’betragte nøje’ nu da højtiden til minde om hans død nærmer sig. — Hebr. 12:2, 3.

[Fodnoter]

Jehovas tjener — „gennemboret for vor overtrædelse“

„Han blev gennemboret for vor overtrædelse; han blev knust for vor brøde . . . og ved hans sår blev der helbredelse for os.“ — ES. 53:5.

1. Hvad bør vi tænke på når vi holder mindehøjtid, og hvilken profeti kan hjælpe os til det?

VI HOLDER mindehøjtid for at mindes Kristi død og alt hvad hans død og opstandelse har udvirket. Denne højtid minder os om hævdelsen af Jehovas suverænitet, helligelsen af hans navn og gennemførelsen af hans hensigt, derunder menneskehedens frelse. Der findes næppe nogen anden profeti i Bibelen der bedre skildrer Kristi offer og hvad dette offer har udvirket, end den profeti der er nedskrevet i Esajas 53:3-12. Esajas forudsagde hvilke lidelser Jehovas tjener ville gennemgå, og nævnte specifikke detaljer om Kristi død og om de velsignelser hans salvede brødre og hans „andre får“ ville få del i som følge af hans død. — Joh. 10:16.

2. Hvad viser Esajas’ profeti, og hvilken virkning vil det have på os at gennemgå den?

² Omkring syv hundrede år før Jesus blev født, inspirerede Jehova Esajas til at profetere at hans udvalgte tjener ville være trofast selv når han blev prøvet til det yderste. Det viser at Jehova havde fuldstændig tillid til at hans søn ville være loyal. Denne gennemgang af Esajas’ profeti vil fylde vort hjerte med taknemmelighed og styrke vor tro.

„Ringeagtet“ og ’ikke regnet for noget’

3. Hvorfor burde jøderne have hilst Jesus velkommen, men hvordan tog de imod ham?

³ Læs Esajas 53:3. Forestil dig hvad det har betydet for Guds enestefødte søn at give afkald på den glæde det gav ham at tjene ved sin Faders side, og komme til jorden for at bringe sit liv som et offer der kunne frelse menneskeheden fra synd og død! (Fil. 2:5-8) Hans offer skulle udvirke at mennesker kunne opnå sand tilgivelse for deres synder, noget som de dyreofre der blev bragt under Moseloven, blot forudskildrede. (Hebr. 10:1-4) Burde i det mindste ikke jøderne, der ventede den lovede Messias, have hilst ham velkommen og vist ham ære? (Joh. 6:14) I stedet blev Kristus „ringeagtet“ af jøderne, og de „regnede ham ikke for noget“, sådan som Esajas havde forudsagt. Apostelen Johannes skrev: „Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham.“ (Joh. 1:11) Apostelen Peter sagde henvendt til jøderne: „Vore forfædres Gud . . . har herliggjort sin tjener, Jesus, som I, ja I, overgav og nægtede at kendes ved for Pilatus’ ansigt, da han havde besluttet at give ham fri. Ja, I nægtede at kendes ved den hellige og retfærdige.“ — Apg. 3:13, 14.

4. Hvordan blev Jesus kendt med sygdom?

⁴ Esajas forudsagde også at Jesus ville blive „kendt med sygdom“. Under sin tjeneste blev Jesus ganske vist træt indimellem, men intet tyder på at han blev syg. (Joh. 4:6) Han blev dog kendt med de sygdomme som dem han forkyndte for, led af. Han havde medfølelse med disse mennesker og helbredte mange. (Mark. 1:32-34) Jesus opfyldte derved den profeti som siger: „I sandhed, han bar vore sygdomme; og han slæbte på vore lidelser.“ — Es. 53:4a; Matt. 8:16, 17.

Som „slået af Gud“

5. Hvilken opfattelse havde mange jøder af Jesu død, og hvorfor forværrede det Jesu lidelser?

⁵ Læs Esajas 53:4b. Mange af Jesu samtidige forstod ikke hvorfor han måtte lide og dø. De troede at Gud straffede ham, ja, plagede ham med en afskyelig sygdom. (Matt. 27:38-44) Jøderne anklagede Jesus for at have spottet Gud. (Mark. 14:61-64; Joh. 10:33) Jesus var naturligvis hverken en synder eller en gudsbespotter. Men i betragtning af hvor meget han elskede sin Fader, må selve tanken om at han skulle dø som en der var anklaget for gudsbespottelse, have forværret de lidelser han som Jehovas tjener gennemgik. Ikke desto mindre var han villig til at underlægge sig Jehovas vilje. — Matt. 26:39.

6, 7. I hvilken forstand ’knuste’ Jehova sin trofaste tjener, og hvorfor var det noget han „fandt behag i“?

⁶ En ting er at Esajas’ profeti siger at andre ville mene at Kristus var „slået af Gud“, men det er noget ganske andet når den forudsiger: „Jehova fandt behag i at knuse ham.“ (Es. 53:10) Hvordan kunne Jehova, i betragtning af at han også sagde: „Se! Min tjener . . . Min udvalgte, som min sjæl har godkendt“, på nogen måde ’finde behag i at knuse ham’? (Es. 42:1) I hvilken forstand kan man sige at det var noget der glædede Jehova?

⁷ For at forstå denne del af profetien bør vi huske at Satan ved at anfægte Jehovas suverænitet såede tvivl om alle Guds tjeneres loyalitet, både i himmelen og på jorden. (Job 1:9-11; 2:3-5) Jesus forblev loyal til døden og gav dermed det fuldkomne svar på Satans udfordring. Jehova tillod altså at Kristus blev slået ihjel af sine fjender, men der kan ikke herske tvivl om at det pinte Jehova at se sin udvalgte tjener blive dræbt. Det Jehova fandt behag i, var at se at hans søn var fuldstændig trofast. (Ordsp. 27:11) Desuden var det til stor glæde for ham at vide at mennesker der angrer og omvender sig, ville få gavn af hans søns død. — Luk. 15:7.

„Gennemboret for vor overtrædelse“

8, 9. (a) Hvordan blev Jesus „gennemboret for vor overtrædelse“? (b) Hvordan bliver denne tanke bekræftet af Peter?

⁸ Læs Esajas 53:6. Syndige mennesker har flakket om som bortkomne får og søgt at blive udfriet fra den sygdom og død de har arvet fra Adam. (1 Pet. 2:25) Eftersom alle Adams efterkommere var ufuldkomne, kunne ingen af dem tilbagekøbe det som Adam havde forspildt. (Sl. 49:7) Men i sin store kærlighed ’lod Jehova al vor brøde ramme ham’, sin elskede søn og udvalgte tjener. Ved at indvillige i at blive „gennemboret for vor overtrædelse“ og „knust for vor brøde“ bar Kristus vore synder på marterpælen og døde i vort sted.

⁹ Apostelen Peter skrev: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. Han bar selv vore synder i sit legeme på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden.“ Derefter citerede han fra Esajas’ profeti: „Og ’ved hans sår blev I helbredt’.“ (1 Pet. 2:21, 24; Es. 53:5) Dette åbnede mulighed for at syndere kunne blive forligt med Gud. Som Peter udtrykte det: „Kristus døde jo én gang for alle for vore synders skyld, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud.“ — 1 Pet. 3:18.

„Ført som et lam til slagtning“

10. (a) Hvordan beskrev Johannes Døber Jesus? (b) Hvordan kom Johannes’ beskrivelse til at passe på Jesus?

¹⁰ Læs Esajas 53:7, 8. Da Johannes Døber så Jesus komme hen imod sig, udbrød han: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ (Joh. 1:29) Johannes har med udtrykket lam måske tænkt på følgende ord af Esajas: „Han blev ført som et lam til slagtning.“ (Es. 53:7, fdn.) „Han udtømte sin sjæl til døden,“ profeterede Esajas. (Es. 53:12) Den aften Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, gav han de 11 trofaste apostle et bæger med vin og sagde i overensstemmelse med ovennævnte profeti: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ — Matt. 26:28.

11, 12. (a) Hvad illustrerer dét at Isak var villig til at lade sig ofre, om Kristi offer? (b) Hvad bør vi tænke på med hensyn til den større Abraham, Jehova, når vi overværer mindehøjtiden?

¹¹ Jesus var, som Isak i fortiden, villig til at blive bragt som et offer. (1 Mos. 22:1, 2, 9-13; Hebr. 10:5-10) Isak indvilligede i at blive ofret, men det var Abraham der forsøgte at bringe offeret. (Hebr. 11:17) På lignende måde accepterede Jesus villigt at han skulle dø, men det var Jehova der indstiftede ordningen med en genløsning. At Gud ofrede sin søn, var et udtryk for hans dybe kærlighed til menneskene.

¹² Jesus selv sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Apostelen Paulus skrev: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Rom. 5:8) Derfor ærer vi Kristus ved at mindes hans død, men vi bør aldrig glemme at den som gjorde det muligt at bringe dette offer, var den større Abraham, Jehova. Vi overværer mindehøjtiden for at prise ham.

Tjeneren fører „mange til en retfærdig stilling“

13, 14. Hvordan har Jehovas tjener ført „mange til en retfærdig stilling“?

¹³ Læs Esajas 53:11, 12. Jehova sagde om sin udvalgte tjener: „Den retfærdige, min tjener, [vil] føre mange til en retfærdig stilling.“ Hvordan ville han gøre det? Det får vi et fingerpeg om i slutningen af vers 12, hvor der står: „Og for overtræderne trådte han [tjeneren] mæglende ind.“ Alle Adams efterkommere er født som syndere, ’overtrædere’, og modtager derfor „den løn synden betaler“, nemlig døden. (Rom. 5:12; 6:23) Det er nødvendigt med forligelse mellem Jehova og syndige mennesker. Kapitel 53 i Esajas’ profeti beskriver i smukke vendinger hvordan Jesus ’mæglede’, eller gik i forbøn, for den syndige menneskehed: „Den tugt der skulle tjene til vor fred, kom til at hvile på ham, og ved hans sår blev der helbredelse for os.“ — Es. 53:5.

¹⁴ Ved at tage vore synder på sig og dø i vort sted førte Kristus „mange til en retfærdig stilling“. Paulus skrev: „Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham [Kristus] og gennem ham at forlige alt andet med sig — hvad enten det er det på jorden eller det i himlene — ved at stifte fred ved blodet han udgød på marterpælen.“ — Kol. 1:19, 20.

15. (a) Hvem udgør „det i himlene“ som Paulus omtaler? (b) Hvem er de eneste der har lov til at nyde mindehøjtidens symboler, og hvorfor?

¹⁵ „Det i himlene“ som bliver forligt med Jehova ved Kristi udgydte blod, er de salvede kristne, der er kaldet til at herske med Kristus i himmelen. De kristne „som har andel i den himmelske kaldelse“, bliver erklæret „retfærdige til liv“. (Hebr. 3:1; Rom. 5:1, 18) Derefter avler Jehova dem som åndelige sønner. Den hellige ånd vidner for dem om at de er „Kristi medarvinger“, kaldede til at være konger og præster i hans himmelske rige. (Rom. 8:15-17; Åb. 5:9, 10) De bliver en del af det åndelige Israel, „Guds Israel“, og tages med i ’den nye pagt’. (Jer. 31:31-34; Gal. 6:16) Som parthavere i den nye pagt har de lov til at tage af symbolerne ved mindehøjtiden, derunder ’bægeret med vin’. Om bægeret sagde Jesus: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ — Luk. 22:20.

16. Hvem udgør „det på jorden“, og hvordan opnår de en retfærdig stilling ind for Jehova?

¹⁶ „Det på jorden“ er Kristi andre får, der har håb om at komme til at leve evigt på jorden. Også dem fører Jehovas udvalgte tjener til en retfærdig stilling ind for Jehova. Eftersom de tror på Kristi genløsningsoffer og således „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“, erklærer Jehova dem retfærdige, ikke som åndelige sønner, men som sine venner, og derved får de det vidunderlige håb at overleve „den store trængsel“. (Åb. 7:9, 10, 14; Jak. 2:23) Da disse andre får ikke er med i den nye pagt og derfor ikke har håb om at komme til at leve i himmelen, nyder de ikke mindehøjtidens symboler, men er til stede som respektfulde iagttagere.

Al tak til Jehova og hans godkendte tjener!

17. Hvordan har studiet af de profetier hos Esajas som tager sigte på tjeneren, forberedt vort sind til mindehøjtiden?

¹⁷ Dette studium af de profetier hos Esajas der tager sigte på tjeneren, har på en god måde forberedt vort sind til højtiden til minde om Kristi død. Det har gjort det muligt for os ’at se ufravendt hen til vor tros hovedformidler’. (Hebr. 12:2) Vi har lært at Guds søn ikke er oprørsk. I modsætning til Satan glæder han sig over at blive oplært af Jehova, og han anerkender ham som den suveræne Herre. Vi har set at Jesus under sin tjeneste på jorden viste medfølelse med de mennesker han forkyndte for, og han helbredte mange af dem både fysisk og åndeligt. Derved viste han hvad han vil gøre som messiansk konge i den nye verden når han „får indført ret på jorden“. (Es. 42:4) At Jesus forkyndte nidkært om Riget, som „et lys for nationerne“, er en påmindelse til hans disciple om at forkynde den gode nyhed nidkært over hele jorden. — Es. 42:6.

18. Hvorfor fyldes vort hjerte med taknemmelighed mod Jehova og hans trofaste tjener når vi læser Esajas’ profeti?

¹⁸ Esajas’ profeti øger også vores forståelse af det store offer Jehova bragte da han sendte sin søn til jorden for at han skulle lide og dø for os. Jehova fandt ikke behag i at se sin søn lide, men i at se at han var fuldstændig trofast til døden. Vi bør glæde os med Jehova og påskønne alt det Jesus gjorde for at vise at Satan er en løgner, og for at hellige Jehovas navn og derved bevise at han med rette sidder inde med det suveræne herredømme. Jesus tog desuden vore synder på sig og gik i døden for os. På den måde gjorde han det muligt for den lille hjord af sine salvede brødre og for de andre får at blive ført til en retfærdig stilling ind for Jehova. Måtte vort hjerte fyldes med taknemmelighed mod Jehova og hans trofaste tjener når vi samles til mindehøjtiden.