Afslørende kratere, eksplosioner og kollisioner

Det er ikke svært at tro at vores planet i fortiden er blevet ramt af store genstande fra rummet. Jordens overflade er „koparret“ af mere end 150 kratere, som viser at sådanne nedslag har fundet sted. Nogle af dem er helt tydelige, andre kan kun ses fra luften, og andre igen er for længst blevet begravet eller befinder sig på havets bund.

Et af de mest kendte kratere, Chicxulub, er et „ar“ på 180 kilometer i diameter. Man mener at dette krater, der ligger tæt ved den nordlige spids af Yucatánhalvøen i Mexico, er nedslagssted for en ti kilometer bred komet eller asteroide. Nogle hævder at de klimaforandringer som dette nedslag udløste, var årsagen til dinosaurernes og andre land- og havdyrs udryddelse.

I Arizona i USA har en jernmeteorit formet det bemærkelsesværdige Barringer-krater (Meteor Crater) — et hul der er 1200 meter i diameter og 200 meter dybt. Hvad ville der ske hvis en meteorit af lignende størrelse ramte en by? En populær udstilling på Det Amerikanske Naturhistoriske Museum i New York viser at en sådan genstand, hvis den ramte Manhattan, ville udslette denne tætbefolkede bydel totalt.

Som nævnt i indledningen kom en asteroide eller et stykke af en komet på mindre end 100 meter i diameter den 30. juni 1908 buldrende ind i atmosfæren og eksploderede i 10 kilometers højde over et stort set ubeboet område i Tunguska i Sibirien. Tunguska-eksplosionen, der havde en styrke svarende til 15 megatons trotyl, ødelagde et område på størrelse med Fyn. Den væltede træerne, forårsagede ildebrande og dræbte rensdyrene. Hvor mange ville ikke være omkommet hvis eksplosionen var sket over et tætbefolket område?

Katastrofevisioner

Forskerne har med frygt og bæven overvejet hvilke forfærdelige konsekvenser det ville få hvis en komet eller en asteroide ramte Jorden. I det følgende beskrives de øjeblikkelige følger som de forestiller sig at en større kollision ville få. Først vil der komme en eksplosionsagtig skysøjle bestående af klippestykker og støv. De nedfaldende brokker vil skabe en meteorregn som vil gøre himmelen ildrød, antænde skove og græsmarker og udslette det meste af livet på landjorden. Støv som forbliver i atmosfæren i en længere periode, vil blokere for sollyset, få temperaturen til at falde brat og hindre fotosyntesen på den mørke jordoverflade nedenunder. Den hæmmede fotosyntese vil føre til et brud på fødekæden i havet og betyde døden for de fleste af dets skabninger. Miljøkatastrofen i en sådan vision vil blive rundet af med global syreregn og ødelæggelse af ozonlaget.

Hvis en sådan asteroide ramte havet, ville den medføre tidevandsbølger, tsunamier (kæmpemæssige havbølger), som ville kunne forårsage kolossale ødelæggelser. Tsunamier vil, i modsætning til den første trykbølge, kunne nå områder meget langt fra nedslagsstedet og medføre omfattende ødelæggelser i kystområder tusinder af kilometer borte. Astronomen Jack Hills siger: „Hvor der nu er byer, vil der kun være muddersumpe tilbage.“

Man bør dog være forsigtig med sådanne påstande. Mange af teorierne er ren spekulation. Ingen har jo været vidne til eller undersøgt en asteroides sammenstød med Jorden. Nutidens mediehysteri har givet anledning til sensationsprægede avisoverskrifter baseret på ufuldstændige og unøjagtige oplysninger. (Se rammen ovenfor.) Faktisk siger man at risikoen for at blive dræbt af et objekt der falder ned fra himmelen, er betydeligt lavere end risikoen for at miste livet i en trafikulykke.