• Mexico
    Jehovas Vidners Årbog 1995

    • Fred og Blanche Anderson

      Fred og Blanche Anderson var et elskeligt par. De hørte til den salvede skare og viede hovedparten af deres liv til heltidstjenesten i Mexico. På grund af en gammel skade måtte broder Anderson have et ben amputeret mens han var i Mexico; alligevel forkyndte han med udholdenhed i Mexico City, støttet til krykker. Han var omgængelig og lun. Broder Anderson og hans charmerende hustru (der af sine kristne søstre fik kælenavnet Blanquita) havde en stor plads i mange mexicaneres hjerte.

      Broder Andersons udtalelser siger meget om hans væsen. Han fortæller selv: „Glade tog vi under bøn fat på at tilpasse os og lade os oplære med henblik på [at tjene udenlands]. Undervisningen på Gilead var i den henseende til umådelig hjælp. I fem og en halv måned arbejdede, svedte og sled vi med at proppe mest muligt ind i hovedet, men de måneder gik lynhurtigt! Og før vi vidste af det, var det dagen for afslutningshøjtideligheden. Vi troede at vi havde opnået den største glæde på Gilead, at vi overhovedet ikke kunne blive lykkeligere eller komme Gud nærmere. Men vi havde meget at lære, og det gjorde vi i vort udenlandske distrikt.“

      Efter nogle år i dette distrikt udtalte han: „Vi ved ikke hvor mange af disse ydmyge mennesker vi har hjulpet ind i Jehovas herlige sandhedslys. Men vi ved hvor stor glæde vi har følt ved at give andre del i Jehovas godhed.“ Broder og søster Anderson tjente gennem mange år i kredstjenesten i Mexico og kom derefter på Betel dernede. Her sluttede de deres jordiske livsløb — han i 1973