(Zalmunʹna).

En af Midjans konger hvis hære og forbundsfæller undertrykte Israel i syv år før Gideon blev dommer. (Dom 6:1) Gideon og hans lille flok mænd fordrev de indtrængende styrker, og under forfølgelsen af de flygtende fjender tog de kongerne Zeba og Zalmunna til fange og dræbte dem. — Dom 6:33; 8:4-21; Sl 83:11, 12; se ZEBA.

(Zeʹba) [slagtoffer].

En midjanitisk konge der var med til at undertrykke Israel. Zeba og Zalmunna herskede formentlig som konger i de syv år Midjan gjorde indfald i Israel og ødelagde markerne så folket blev forarmet. (Dom 6:1-6) På et ikke nærmere angivet tidspunkt dræbte de også medlemmer af Gideons husstand. — Dom 8:18, 19.

Da Gideon besejrede deres hær på 135.000 mand, lykkedes det Zeba, Zalmunna og 15.000 mand at undslippe trods stærk forfølgelse. De nåede helt til Karkor, men her blev de atter besejret og til sidst taget til fange. Da Gideon førte Zeba og Zalmunna tilbage som ydmygede fanger — i det mindste så langt som til Sukkot — må det have mindet dem om deres pralende ord (eller om den pralende indstilling de havde givet udtryk for) som er bevaret i salmen: „Lad os gøre Guds bosteder til vor besiddelse.“ (Sl 83:11, 12) Efter at de havde indrømmet at de havde slået Gideons brødre ihjel, dræbte Gideon egenhændigt de to midjanitiske konger. — Dom 8:4-21.