Lykkelige er de der har et mildt sind

„Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — MATTÆUS 5:5.

1. Beskriv den mildhed Jesus omtalte i Bjergprædikenen.

I BJERGPRÆDIKENEN sagde Jesus blandt andet: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Denne mildhed eller sagtmodighed er hverken en fernis af hyklerisk venlighed eller en medfødt egenskab. Nej, det er en ægte indre mildhed der fortrinsvis kommer som en reaktion på Jehova Guds vilje og ledelse. De virkelig milde erkender fuldt ud hvor afhængige de er af Gud, og dette genspejler sig i deres milde adfærd over for andre. — Romerne 12:17-19; Titus 3:1, 2.

2. Hvorfor erklærede Jesus de milde lykkelige?

² Jesus erklærede de milde lykkelige fordi de vil arve jorden. Han selv, Guds søn, viser mildhed til fuldkommenhed og er hovedarving til jorden. (Salme 2:8; Mattæus 11:29; Hebræerne 1:1, 2; 2:5-9) Men som den messianske „menneskesøn“ skal han have medregenter i sit himmelske rige. (Daniel 7:13, 14, 22, 27) „Kristi medarvinger“, salvede der har et mildt sind, skal arve jorden og være konger sammen med ham. (Romerne 8:17) Andre med et mildt sind, symbolske får, vil som undersåtter kunne glæde sig over evigt liv i Paradiset i Rigets jordiske domæne. (Mattæus 25:33, 34, 46; Lukas 23:43) Dette håb gør dem bestemt lykkelige.

3. Hvilket eksempel i mildhed har Gud og Kristus sat?

³ Denne hovedarving til jorden modtager sin arv fra Faderen, Jehova, der er det ypperste eksempel med hensyn til mildhed. Hvor ofte står der ikke i Bibelen at Gud er „sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“! (2 Mosebog 34:6; Nehemias 9:17; Salme 86:15) Hans mildhed bevirker at hans tjenere kan træde frem for ham uden frygt trods hans store magt. (Hebræerne 4:16; 10:19-22) Guds søn, der selv ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’, lærte også sine disciple at være milde. (Mattæus 11:29; Lukas 6:27-29) Disse milde trælle af Gud og hans søn efterlignede og skrev om „Messias’ mildhed og venlighed“. — 2 Korinther 10:1; Romerne 1:1; Jakob 1:1, 2; 2 Peter 1:1.

4. (a) Hvad gør de der virkelig er milde af sind ifølge Kolossenserbrevet 3:12? (b) Hvilke spørgsmål fortjener at blive overvejet?

⁴ Vor tids salvede kristne og deres medarbejdere må også være milde af sind. De har fuldstændig aflagt slethed, svig, hykleri, misundelse og bagtalelse og er med Guds ånds hjælp blevet ’gjort nye i deres sinds drivkraft’. (Efeserne 4:22-24; 1 Peter 2:1, 2) De bliver tilskyndet til at iføre sig „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. (Kolossenserne 3:12) Men hvad er mildhed helt præcist? Hvorfor er det gavnligt at være mild af sind? Og hvordan vil det øge vor lykke at vise denne egenskab?

Et nærmere blik på mildhed

5. Hvordan kan mildhed defineres?

⁵ En der har et mildt sind har et blidt væsen og en blid væremåde. Tillægsordet „mild“ (i nogle bibeloversættelser: „sagtmodig“) er den almindelige gengivelse af det græske ord praysʹ. I klassisk græsk bruges dette ord for eksempel om en blid brise eller en blid stemme. Den græskkyndige W. E. Vine siger om det tilsvarende navneord prayʹtēs (mildhed) at det „først og fremmest og hovedsagelig [vises] i forholdet til Gud. Det er det sindelag at man accepterer Hans handlinger med én som gode og derfor ikke bestrider eller modarbejder dem. Det er nært forbundet med tapeinofrosunē [ydmyghed].“

6. Hvorfor er mildhed ikke det samme som svaghed?

⁶ Mildhed er ikke det samme som svaghed. „Der er blidhed i praus,“ skriver ordbogsforfatteren William Barclay, „men bag blidheden skjuler sig stålets styrke.“ Der skal styrke til at være mild af sind. Det kræver for eksempel styrke at være mild når man bliver provokeret eller forfulgt. Guds milde søn, Jesus Kristus, satte et godt eksempel i denne henseende. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til [Jehova Gud] der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:23) Vi kan ligesom Jesus nære tillid til at Gud vil gøre op med dem der skælder os ud og forfølger os. (1 Korinther 4:12, 13) Vi kan være rolige som Stefanus var det under forfølgelse, i bevidstheden om at hvis vi er trofaste, vil Jehova opretholde os og ikke tillade at vi lider ubodelig skade. — Salme 145:14; Apostelgerninger 6:15; Filipperne 4:6, 7, 13.

7. Hvad fortæller Ordsprogene 25:28 om den der mangler mildhed?

⁷ Jesus var mild af sind, men viste styrke ved at stå op for det der er ret. (Mattæus 21:5; 23:13-39) Alle der har „Kristi sind“ vil efterligne denne egenskab. (1 Korinther 2:16) Hvis man ikke er mild, ligner man ikke Kristus. Man passer snarere til følgende beskrivelse: „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsprogene 25:28) En der mangler mildhed er modtagelig for urette tanker der kan forlede ham til at begå overtrædelser. Den kristne med et mildt sind er ikke holdningsløs; alligevel husker han at „et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede“. — Ordsprogene 15:1.

8. Hvorfor er det ikke let at opdyrke og bevare et mildt sind?

⁸ Det er ikke let at opdyrke og bevare et mildt sind, eftersom vi jo har arvet ufuldkommenhed og synd. (Romerne 5:12) Når vi tjener Jehova, må vi også kæmpe mod onde åndemagter som kan sætte vor mildhed på prøve gennem forfølgelse. (Efeserne 6:12) Og de fleste af os arbejder blandt folk hvis holdning er præget af en verden der ligger i Djævelens magt. (1 Johannes 5:19) Hvordan bærer vi os så ad med at opdyrke mildhed?

Hvordan man opdyrker mildhed

9. Hvilken indstilling vil hjælpe os til at opelske mildhed?

⁹ Bevidstheden om at det er et bibelsk krav at vi viser mildhed, vil hjælpe os til at opelske denne egenskab. Dag for dag må vi arbejde på at opdyrke mildhed. Ellers vil vi ligne dem der forveksler mildhed med svaghed og som mener at man kun kommer frem hvis man er arrogant, hård og måske fuldstændig skruppelløs. Jehovas ord fordømmer imidlertid stolthed. Et víst ordsprog siger: „En mand der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl, men den grusomme styrter sin krop i ulykke.“ (Ordsprogene 11:17; 16:18) Folk undgår dem der er hårde og uvenlige, om ikke for andet så for at undgå at blive offer for deres hårdhed og mangel på mildhed.

10. Hvad må vi lade os påvirke af hvis vi skal være milde af sind?

¹⁰ For at være milde af sind må vi lade os påvirke af Guds hellige ånd eller virkekraft. Ligesom Jehova har sørget for at jorden kan frembringe afgrøde, har han sat sine tjenere i stand til at frembringe åndens frugter, deriblandt mildhed. Paulus skrev: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Galaterne 5:22, 23) Ja, mildhed er en af åndens frugter som vises af dem der behager ham. (Salme 51:9, 10) Og mildhed kan udvirke store forandringer! Tag blot Tony, der var slagsbroder, tyv, narkotikasmugler og anfører for en motorcykelbande; fængselet kendte han bedst indefra. Men takket være kundskab om Bibelen, og ved Guds ånds hjælp, forvandlede han sig til en mild, fredelig tjener for Jehova. Og Tony er intet særtilfælde. Hvad kan man da gøre hvis ens personlighed nærmest er blottet for mildhed?

11. Hvilken betydning har bønnen når vi skal opdyrke mildhed?

¹¹ Inderlig bøn om Guds ånd og dens frugt mildhed vil hjælpe os til at opdyrke denne egenskab. Måske må vi ’blive ved med at bede’, som Jesus sagde, men så vil Jehova også give os hvad vi beder om. Efter at have nævnt at en jordisk fader giver sine børn noget godt, sagde Jesus: „Hvis altså I, skønt I er [syndige og følgelig forholdsvis] onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:9-13) Ved bøn kan vi gøre mildhed til et indgroet karaktertræk — en egenskab der fremmer vor egen og vore omgivelsers lykke.

12. Hvorfor har vi lettere ved at være milde af sind hvis vi husker at alle er ufuldkomne?

¹² Vi har lettere ved at være milde af sind hvis vi husker at alle er ufuldkomne. (Salme 51:5) Vi er lige så ufuldkomne i ord og handling som andre og bør derfor afgjort vise empati og behandle andre som vi gerne selv vil behandles. (Mattæus 7:12) Bevidstheden om at vi alle fejler bør få os til at behandle andre tilgivende og med mildhed. (Mattæus 6:12-15; 18:21, 22) Er vi ikke taknemmelige for at Gud er kærlig og mild over for os? — Salme 103:10-14.

13. Hvorfor er det lettere at vise mildhed hvis vi anerkender at Gud har skabt os med en fri vilje?

¹³ Det er lettere at vise mildhed hvis vi anerkender at Gud har skabt os med en fri vilje. Det betyder ikke at vi ustraffet kan overtræde Guds lov, men det giver rum for individuel smag og meningsforskelle blandt hans folk. Lad os derfor anerkende at ingen har pligt til at indrette sig efter vores forgodtbefindende. Denne indstilling vil hjælpe os til at være milde af sind.

14. Hvad bør være vor beslutning vedrørende mildhed?

¹⁴ En beslutning om aldrig at aflægge mildheden vil hjælpe os til vedblivende at opdyrke denne egenskab. At vi har ladet os påvirke af Guds ånd har ændret vor tankegang. (Romerne 12:2) En mild, kristuslignende ånd hjælper os til at afholde os fra „skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. Vi må aldrig aflægge mildheden for vindings skyld, for at tækkes andre eller fordi nogle spotter vor faste beslutning om at tjene Gud. (1 Peter 4:3-5) Vi må ikke lade noget lokke os til at gøre „kødets gerninger“ så vi mister vor mildhed og går glip af Guds rige og dets velsignelser. (Galaterne 5:19-21) Lad os altid påskønne den forret det er at være Guds milde tjenere, uanset om vi er salvet til liv i himmelen eller har et jordisk håb. Lad os derfor se nærmere på hvordan det gavner os at vise mildhed.

Hvordan mildheden gavner os

15. Hvorfor er det ifølge Ordsprogene 14:30 víst at være mild?

¹⁵ Den milde har ro i hjerte, sind og legeme. Det skyldes at han ikke indvikler sig i strid, bliver fortørnet over andres handlinger eller piner sig selv med uophørlig ængstelse. Mildhed hjælper ham til at beherske følelserne, hvilket er gavnligt både mentalt og fysisk. Et ordsprog siger: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ (Ordsprogene 14:30) Manglende mildhed kan medføre vrede, noget der let øger blodtrykket og forårsager fordøjelsesproblemer, astma, synslidelser og andre problemer. En mild kristen glæder sig over mildhedens gavnlige virkninger, deriblandt „Guds fred“, som beskytter hans hjerte og sind. (Filipperne 4:6, 7) Ja, det er klogt at være mild af sind.

16-18. Hvordan påvirker mildhed vort forhold til andre?

¹⁶ Mildhed er en egenskab der forbedrer vort forhold til andre. Måske har vi haft for vane at gennemtrumfe vores vilje så andre er blevet vrede over vores manglende ydmyghed og mildhed. Under sådanne omstændigheder skulle det ikke overraske os hvis vi jævnlig kom i modsætningsforhold til andre. Et ordsprog siger imidlertid: „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud, og hvor der ikke er nogen bagtaler, ophører splid. Som trækul på gløder og brænde på ild, sådan får en splidagtig mand en strid til at blusse op.“ (Ordsprogene 26:20, 21) Hvis vi er milde af sind i stedet for at ’komme brænde på bålet’ ved at tirre andre, vil vi have et godt forhold til andre.

¹⁷ Den der er mild af sind har sandsynligvis gode venner. Den milde persons positive livssyn gør at andre nyder hans selskab, og hans ord er glædebringende og søde som honning. (Ordsprogene 16:24) Dette gjaldt Jesus, der kunne sige: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:29, 30) Jesus var ikke streng, og hans åg var ikke tyngende. De der kom til ham blev behandlet godt og fik ny åndelig styrke. Sådan er det også når vi er sammen med en kristen ven der har et mildt sind.

¹⁸ Mildhed virker vindende på vore trosfæller. Utvivlsomt følte de fleste kristne i Korinth sig draget af Paulus eftersom han bønfaldt dem „ved Messias’ mildhed og venlighed“. (2 Korinther 10:1) Paulus har givetvis også virket tiltalende på thessalonikerne med sin milde, nænsomme undervisning. (1 Thessaloniker 2:5-8) De ældste i Efesus har utvivlsomt lært meget af Paulus og holdt inderligt af ham. (Apostelgerninger 20:20, 21, 37, 38) Viser du en vindende mildhed?

19. Hvordan hjælper mildhed Jehovas tjenere til at blive på deres plads i hans organisation?

¹⁹ Et mildt sind hjælper Jehovas tjenere til at være føjelige og blive på deres plads i hans organisation. (Filipperne 2:5-8, 12-14; Hebræerne 13:17) Mildhed afholder os fra at søge vor egen ære, noget der skyldes stolthed og som Gud afskyr. (Ordsprogene 16:5) Den milde føler sig ikke hævet over sine trosfæller og forsøger ikke at være fremtrædende på deres bekostning. (Mattæus 23:11, 12) I stedet erkender han sin syndige tilstand og sit behov for genløsningen fra Gud.

Mildhed fremmer lykken

20. Hvordan påvirkes familielivet af mildhed?

²⁰ Alle Guds tjenere bør minde sig selv om at mildhed er en frugt af hans ånd, og at den fremmer lykken. Fordi Jehovas folk lægger egenskaber som kærlighed og mildhed for dagen, er det for eksempel kendetegnende for dem at de har lykkelige familier. Når mand og hustru behandler hinanden mildt, vokser deres børn op i rolige omgivelser, ikke i et hjem hvor omgangstonen er rå. Det har en gavnlig virkning på børnenes sind når deres fader opdrager dem i mildhed, og de bliver sandsynligvis selv milde af væsen. (Efeserne 6:1-4) Et mildt sind hjælper ægtemænd til at blive ved med at elske deres hustruer. Og det motiverer hustruerne til at underordne sig deres mænd og tilskynder børnene til at adlyde deres forældre. Mildhed giver også familiens medlemmer en tilgivende indstilling der bidrager til lykken. — Kolossenserne 3:13, 18-21.

21. Hvad går Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 4:1-3 i korte træk ud på?

²¹ Familier og enkeltpersoner med et mildt sind fremmer lykken i deres menigheder. Jehovas tjenere må derfor bestræbe sig ihærdigt for at være milde af sind. Gør du det? Apostelen Paulus bad indtrængende sine salvede medkristne om at vandre deres himmelske kald værdigt ’med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet de affandt sig med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræbte sig for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’. (Efeserne 4:1-3) Kristne med et jordisk håb må også vise mildhed foruden Guds øvrige egenskaber. Dette vil sikre deres sande lykke. Ja, lykkelige er de der har et mildt sind!

Ifør jer mildhed

„Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — KOLOSSENSERNE 3:12.

1-3. Hvad sagde Paulus i Kolossenserbrevet 3:12-14 om mildhed og andre gudlignende egenskaber?

JEHOVA giver sit folk den bedste symbolske klædning der tænkes kan. Faktisk må alle der ønsker hans gunst iføre sig en klædning der har stærke fibre af mildhed. Denne egenskab er velgørende fordi den mindsker spændingen når man er under pres. Den er også beskyttende eftersom den afværger strid.

² Apostelen Paulus tilskyndede sine salvede medkristne: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ (Kolossenserne 3:12) Den grammatiske tid det græske ord for „iføre jer“ står i, angiver at det bør ske hurtigt. De salvede, der var Guds udvalgte, hellige og elskede, skulle altså ikke nøle med at iføre sig egenskaber som mildhed.

³ Paulus tilføjede: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:13, 14) Kærlighed, mildhed og andre gudfrygtige egenskaber gør det muligt for Jehovas vidner at ’bo sammen i enhed’. — Salme 133:1-3.

Behov for hyrder med et mildt sind

4. Hvilke egenskaber er den kristnes symbolske klædedragt vævet af?

⁴ Sande kristne bestræber sig for at ’gøre deres lemmer døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær og havesyge’, og de arbejder på at fjerne enhver del af en klædning hvori der er indvævet vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale. (Kolossenserne 3:5-11) De affører sig „den gamle personlighed“ (ordret: „det gamle menneske“) og ifører sig „den nye personlighed“ (ordret: „det nye menneske“), som er en passende klædning. (Efeserne 4:22-24, Kingdom Interlinear) Deres nye klædedragt, der er vævet af medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed, hjælper dem til at løse problemer og leve på en måde der behager Gud. — Mattæus 5:9; 18:33; Lukas 6:36; Filipperne 4:2, 3.

5. Hvilke ledelsesprincipper gør det til en glæde at tilhøre den kristne menighed?

⁵ De der efter denne verdens målestok har succes er ofte hårde eller hensynsløse. (Ordsprogene 29:22) Men blandt Jehovas folk forholder det sig helt anderledes! Den kristne menighed ledes ikke efter verdslige forretningsprincipper — effektivt men hensynsløst, sådan at folk lider under det. Nej, det er en glæde at tilhøre menigheden. En af grundene er at kristne i almindelighed, og især de der er egnede til at undervise deres medtroende, viser mildhed som er et udtryk for visdom. Ja, det skaber glæde når udnævnte ældste underviser og vejleder „med en mildhed der hører visdom til“. — Jakob 3:13.

6. Hvorfor må kristne ældste være milde af sind?

⁶ Guds folks ånd eller fremherskende indstilling gør det nødvendigt at mænd der får betroet et tilsynshverv i menigheden er milde af sind, rimelige og forstående. (1 Timoteus 3:1-3) Jehovas tjenere er som fredelige får, ikke som genstridige geder, modvillige muldyr eller glubske ulve. (Salme 32:9; Lukas 10:3) Derfor bør de behandles mildt og skånsomt. (Apostelgerninger 20:28, 29) Ja, Gud forventer at de ældste er milde, venlige, kærlige og tålmodige over for hans får. — Ezekiel 34:17-24.

7. Hvordan bør ældste belære andre og hjælpe de åndeligt syge?

⁷ Som „en Herrens træl“ bør en ældste „være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden.“ (2 Timoteus 2:24, 25) Kristne bør være hensynsfulde når de prøver at hjælpe de åndeligt syge, eftersom fårene tilhører Gud. Ældste må ikke behandle dem sådan som en lejet mand ville gøre, men må være milde af sind ligesom den rigtige hyrde, Jesus Kristus. — Johannes 10:11-13.

8. Hvad skete der for Moses trods hans mildhed, og hvorfor?

⁸ En ældste kan til tider finde det svært at forblive mild. „Moses var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade.“ (4 Mosebog 12:3) Men da israelitterne manglede vand ved Kadesj, gav de sig til at strides med Moses og beskyldte ham for at have ført dem fra Ægypten og ud i en øde ørken. Til trods for alt det Moses sagtmodigt havde udstået, talte han nu overilet og hårdt. Han og Aron stillede sig foran folket og henledte opmærksomheden på sig selv, idet Moses sagde: „Hør nu, I opsætsige! Mon vi kan få vand til at strømme frem til jer fra denne klippe?“ Derpå slog han to gange på klippen med sin stav, og Gud fik „en mængde vand“ til at strømme ud til folket og dets dyr. Det vakte Jehovas mishag at Moses og Aron ikke havde helliget ham, og Moses fik derfor ikke den forret at føre israelitterne ind i det forjættede land. — 4 Mosebog 20:1-13; 5 Mosebog 32:50-52; Salme 106:32, 33.

9. Hvordan kan en ældstes mildhed blive sat på prøve?

⁹ En kristen ældstes mildhed kan også blive sat på forskellige prøver. For eksempel advarede Paulus Timoteus om at der ville fremstå nogle som var ’opblæste’ og som var ’syge i sindet med hensyn til diskussioner og skænderier om ord’. Paulus tilføjede: „Heraf udspringer misundelse, strid, spot, ond mistanke, voldsomme kævlerier blandt mennesker som er fordærvede i sindet og har mistet sandheden.“ Tilsynsmanden Timoteus skulle dog ikke reagere med hårdhed, men skulle ’flygte fra disse ting’ og ’jage efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed’. — 1 Timoteus 6:4, 5, 11.

10. Hvad skulle Titus minde menighederne om?

¹⁰ Ældste skal derfor være milde, men samtidig skal de stå fast på det der er ret. Det gjorde Titus. Han mindede menighederne på Kreta om „ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker“. (Titus 3:1, 2) Titus skulle vise at kristne burde være milde over for alle ved at henlede opmærksomheden på hvor venlig og kærlig Jehova havde været. Gud havde ikke frelst de troende på grund af retfærdige gerninger de havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed gennem Jesus Kristus. Jehovas mildhed og tålmodighed betyder også frelse for os. Ældste i nutiden bør derfor ligesom Titus minde menighederne om at underordne sig Gud og efterligne ham ved at behandle andre mildt. — Titus 3:3-7; 2 Peter 3:9, 15.

Den vise vejleder lader sig lede af mildhed

11. Hvordan bør man ifølge Galaterbrevet 6:1, 2 give vejledning?

¹¹ Hvad gør de ældste hvis et „får“ har syndet? Paulus sagde: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet. Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ (Galaterne 6:1, 2) Vejledning bliver bedre modtaget hvis den gives i mildhedens ånd. Selv hvis den de ældste forsøger at vejlede er ophidset, bør de vise selvbeherskelse idet de tænker på at „en mild tunge kan bryde ben“. (Ordsprogene 25:15) Milde ord kan måske bryde uforsonligheden hos en der er benhård så han bliver medgørlig.

12. Hvordan gavner en mild ånd en der skal vejlede andre?

¹² Jehova er en mild Lærer, og hans milde måde at undervise på virker godt i menigheden. Det gælder især når de ældste finder det påkrævet at vejlede dem der trænger til åndelig hjælp. Disciplen Jakob skrev: „Hvem er viis og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ Mildhed udspringer af respekt og taknemmelighed for „visdommen ovenfra“ forenet med en ydmyg erkendelse af sine egne begrænsninger. En mild og ydmyg ånd beskytter vejlederen mod at sige eller gøre noget sårende, og hans vejledning er lettere at tage imod. — Jakob 3:13, 17.

13. Hvordan påvirker „en mildhed der hører visdom til“ den måde man vejleder på?

¹³ „En mildhed der hører visdom til“ hindrer en vejleder i tankeløst at være uforskammet eller grov. Men en ældste må ikke lade venskab eller ønsket om at tækkes andre forlede ham til at smigre i stedet for at give mild men ligefrem vejledning ud fra Guds ord. (Ordsprogene 24:24-26; 28:23) Det råd Amnon fik af sin fætter tilfredsstillede hans begær, men kostede ham også livet. (2 Samuel 13:1-19, 28, 29) Ældste i vor tid må derfor ikke udvande Bibelens principper for at dulme andres samvittighed. Det kunne bringe vedkommendes liv i fare. Ligesom Paulus må ældste ikke holde sig tilbage fra at meddele andre „hele Guds beslutning“. (Apostelgerninger 20:26, 27; 2 Timoteus 4:1-4) En moden kristen der vejleder, viser gudsfrygt og giver retfærdig vejledning med en mildhed der hører visdom til.

14. Hvorfor må ældste omhyggeligt undgå at træffe afgørelser som andre selv bør træffe?

¹⁴ Mildhed i forening med himmelsk visdom vil afholde en ældste fra at stille urimelige krav. Han bør også være sig bevidst at det er uklogt og utilbørligt at han træffer afgørelser som en anden selv bør træffe. En ældste ville være ansvarlig for følgerne hvis han traf afgørelser på andres vegne — også hvis det gik galt. En ældste kan henlede opmærksomheden på hvad Bibelen siger, men hvis den ikke siger noget kategorisk om en bestemt sag, er det op til den enkeltes dømmekraft og samvittighed at afgøre hvad han vil og ikke vil. Som Paulus sagde: „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5; Romerne 14:12) Men ved hjælp af spørgsmål kan en ældste få spørgeren til at ræsonnere over de skriftsteder der berører hans forskellige valgmuligheder, og det kan hjælpe spørgeren til at træffe den rigtige afgørelse.

15. Hvad bør en ældste gøre hvis han ikke kender svaret på et spørgsmål?

¹⁵ Hvis en ældste ikke kender svaret på et spørgsmål, bør han ikke give et eller andet svar blot for ikke at tabe ansigt. Mildhed der hører visdom til bør afholde ham fra at gætte og derved risikere at give et forkert svar, hvilket senere kunne få uheldige konsekvenser. Der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7; jævnfør Ordsprogene 21:23.) En ældste bør kun „tale“ når han kender svaret på et spørgsmål eller har undersøgt emnet tilstrækkeligt til at svare præcist. Det er fornuftigt at lade spekulative spørgsmål ubesvarede. — Ordsprogene 12:8; 17:27; 1 Timoteus 1:3-7; 2 Timoteus 2:14.

Værdien af mange rådgivere

16, 17. Hvorfor er det fornuftigt at ældste rådfører sig med hinanden?

¹⁶ Bøn og studium vil sætte de ældste i stand til at besvare spørgsmål og løse indviklede problemer, men man bør huske at planer gennemføres „når der er mange rådgivere“. (Ordsprogene 15:22) Når man rådfører sig med de øvrige ældste får man alles værdifulde besyv med. (Ordsprogene 13:20) Ikke alle ældste besidder den samme erfaring eller bibelkundskab. Mildhed der hører visdom til bør derfor få en mindre erfaren ældste til at rådspørge ældste der sidder inde med større kundskab og mere erfaring, især når der er tale om noget betydningsfuldt.

¹⁷ Når ældste udpeges til at tage sig af en alvorlig sag, ønsker de måske i al fortrolighed at søge hjælp. Moses udvalgte ’dygtige mænd, som frygtede Gud, pålidelige mænd, som hadede uærlig vinding’ til at hjælpe sig med at være dommer for israelitterne. De var ældste, men havde ikke Moses’ kundskab og erfaring. „En vanskelig sag bragte de [derfor] til Moses, men enhver mindre sag dømte de selv i.“ (2 Mosebog 18:13-27) Det er fornuftigt at ældste der behandler en vanskelig sag, om nødvendigt søger hjælp hos erfarne tilsynsmænd inden de selv træffer den endelige afgørelse.

18. Hvad er afgørende for om der træffes rette afgørelser i udvalgssager?

¹⁸ Den jødiske Misjna oplyser at antallet af dommere ved domstolene i Israels landsbyer vekslede, alt efter sagens alvor. Det er afgjort en fordel at have mange rådgivere, men antallet alene sikrer ikke at alt går rigtigt til, for flertallet kan godt tage fejl. (2 Mosebog 23:2) Om afgørelserne er rette afhænger af om Bibelens og Guds ånds anvisninger følges. Visdom og mildhed vil tilskynde kristne til at gøre dette.

Forkyndelse med mildhed

19. Hvordan gavner mildhed Jehovas folks forkyndelse?

¹⁹ Mildhed hjælper også Jehovas tjenere til at forkynde for alle slags folk. (1 Korinther 9:22, 23) Jesus underviste med mildhed, og derfor frygtede de forsagte ham ikke som de frygtede de strenge religiøse ledere. (Mattæus 9:36) Naturligvis tiltrak hans milde væremåde ’får’, ikke hadefulde ’geder’. (Mattæus 25:31-46; Johannes 3:16-21) Jesus talte strengt til de hykleriske ’geder’, men Jehovas vidner i dag må være milde når de forkynder Guds domsbudskaber, eftersom de ikke har Jesu indsigt og myndighed. (Mattæus 23:13-36) ’De som med rette er indstillet til evigt liv får tro’ når de hører budskabet om Riget blive forkyndt med mildhed, ligesom de „får“ der hørte Jesus. — Apostelgerninger 13:48.

20. Hvordan gavner det en der studerer Bibelen at han bliver undervist med mildhed?

²⁰ Man opnår gode resultater ved at forkynde og undervise andre med mildhed og ved at appellere til dem på grundlag af logik, Bibelens principper og sandhed. Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) En elev der bliver oplært med mildhed kan samle sin opmærksomhed om stoffet i stedet for at blive distraheret eller endog bragt til at snuble på grund af skarphed og påståelighed i undervisningen. Ligesom Paulus kan de der underviser med mildhed, sige: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet.“ (2 Korinther 6:3) Selv modstandere reagerer til tider gunstigt over for dem der underviser med mildhed.

Mildhed — et krav til alle

21, 22. Hvordan gavner mildhed alle Jehovas tjenere?

²¹ Kristen mildhed må ikke være noget man blot ifører sig for at gøre indtryk på dem uden for Jehovas organisation. Denne egenskab er også vigtig i Guds tjeneres omgang med hinanden. (Kolossenserne 3:12-14; 1 Peter 4:8) Menighederne bliver opbygget åndeligt når de ældste og menighedstjenerne harmonisk samarbejder i mildhed. Det er vigtigt at enhver i Guds folk viser mildhed og andre gudlignende egenskaber, for alle er underlagt „én og samme lov“. — 2 Mosebog 12:49; 3 Mosebog 24:22.

²² Mildhed bidrager til Guds folks fred og lykke. Den bør derfor være blandt de egenskaber der er indvævet i den symbolske klædning alle kristne bærer hjemme og i menigheden, ja, overalt. Alle Jehovas tjenere må iføre sig mildhed.