Mildhed — en nødvendig kristen egenskab

„I [skal] . . . iføre jer mildhed.“ — KOLOSSENSERNE 3:12.

1. Hvad gør mildhed til en bemærkelsesværdig egenskab?

NÅR vejret er mildt, er det behageligt, og vi føler os godt tilpas. Mennesker kan også være milde, og det er behageligt at være sammen med nogle der har et mildt sind. Interessant nok sagde den vise kong Salomon også at „en mild tunge kan bryde ben“. (Ordsprogene 25:15) Mildhed er altså en bemærkelsesværdig egenskab der forener nænsomhed og styrke.

2, 3. Hvilken sammenhæng er der mellem mildhed og den hellige ånd, og hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

² Egenskaben mildhed indgår i apostelen Paulus’ beskrivelse af „åndens frugt“ i Galaterbrevet 5:22, 23. Det græske ord der i vers 23 er oversat med „mildhed“ i Ny Verden-Oversættelsen, gengives i andre danske bibeloversættelser med „sagtmodighed“. (Da. aut. 1948) Men faktisk er det på de fleste sprog vanskeligt at finde et ord der svarer præcist til det oprindelige græske ord, fordi ordet ikke betegner venlighed eller høflighed i det ydre, men i det indre; det omfatter ikke blot ens adfærd, men også ens hjerte- og sindstilstand.

³ Som en hjælp til at forstå hvad egenskaben mildhed er, og hvor vigtig den er, vil vi se nærmere på fire bibelske eksempler. (Romerne 15:4) De vil ikke blot lære os hvad mildhed indebærer, men også hvordan vi kan opdyrke denne egenskab og vise den på alle livets områder.

„Af stor værdi i Guds øjne“

4. Hvordan ved vi at Jehova tillægger mildhed stor betydning?

⁴ Da mildhed er en del af Guds ånds frugt, er det indlysende at det er en egenskab der må være nært knyttet til Guds uforlignelige personlighed. Apostelen Peter skrev at en ’stille og mild ånd’ er „af stor værdi i Guds øjne“. (1 Peter 3:4) Mildhed er også en af Jehovas egenskaber, og det er en egenskab han sætter stor pris på. Det i sig selv er grund nok til at alle Guds tjenere bør opdyrke mildhed. Men hvordan viser den højeste myndighed i universet, den almægtige Gud, mildhed?

5. Hvad har vi mulighed for på grund af Jehovas mildhed?

⁵ Da det første menneskepar, Adam og Eva, spiste af træet til kundskab om godt og ondt, valgte de med fuldt overlæg at være ulydige mod Guds klare befaling. (1 Mosebog 2:16, 17) Denne bevidste ulydighed førte til at de selv og deres efterkommere blev underlagt synd og død og blev fremmedgjort for Gud. (Romerne 5:12) Skønt Jehova var i sin fulde ret til at fælde denne dom, afskrev han ikke hårdt og brutalt menneskeheden som fuldstændig uforbederlig eller umulig at redde. (Salme 130:3) Jehovas mildhed kom til udtryk ved at han ikke var krævende og streng. Han var tværtimod så imødekommende at han sørgede for det der skulle til for at syndige mennesker kunne nærme sig ham og opnå hans gunst. Ja, ved hjælp af den gave som Jesu Kristi genløsningsoffer er, har Jehova gjort det muligt for os at nærme os hans ophøjede trone uden frygt. — Romerne 6:23; Hebræerne 4:14-16; 1 Johannes 4:9, 10, 18.

6. Hvordan kom Guds mildhed til udtryk over for Kain?

⁶ Længe før Jesus kom til jorden, viste Jehova mildhed over for Adams sønner Kain og Abel da de bragte ham ofre. Jehova kunne se deres hjerteindstilling og afviste derfor Kains offer, men „så velvilligt“ til Abel og hans offergave. Det gjorde Kain så fjendtligt stemt at han ’blev optændt af stor vrede og fik et modfaldent udtryk i ansigtet,’ siger den bibelske beretning. Hvordan reagerede Jehova? Tog han Kains dårlige indstilling fortrydeligt op? Nej. Med mildhed spurgte han Kain hvorfor han var så vred. Han fortalte endog Kain hvordan han kunne overvinde sin vrede. (1 Mosebog 4:3-7) Det er tydeligt at Jehova er indbegrebet af mildhed. — 2 Mosebog 34:6.

Mildhed virker tiltalende og styrker andre

7, 8. (a) Hvordan kan vi lære Jehovas mildhed at kende? (b) Hvad viser ordene i Mattæus 11:27-29 om Jehova og Jesus?

⁷ En af de bedste måder hvorpå man kan lære Jehovas uforlignelige egenskaber at kende, er at betragte Jesu liv og tjeneste. (Johannes 1:18; 14:6-9) Da Jesus i det andet år af sin forkyndergerning befandt sig i Galilæa, udførte han mange mirakler i Korazin, Betsajda, Kapernaum og det nærliggende område. Men de fleste var stolte og uinteresserede og nægtede at tro på ham. Hvordan reagerede Jesus? Han gjorde det helt klart hvad deres mangel på tro ville føre til, men havde samtidig inderligt ondt af ‛am ha’aʹræts, de jævne, almindelige mennesker, der åndeligt set var forarmede. — Mattæus 9:35, 36; 11:20-24.

⁸ Jesu handlinger viser at han ’fuldt ud kendte Faderen’ og efterlignede ham. Han gav det jævne folk denne kærlige indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ Disse ord var meget trøstende og styrkende for dem der var kuede og undertrykte. Det er de også for os i dag. Hvis vi oprigtigt anstrenger os for at ’iføre os mildhed’, har Jesus lovet at han vil ’åbenbare Faderen’ for os. — Mattæus 11:27-29.

9. Hvilken egenskab er knyttet til mildhed, og hvordan er Jesus et godt eksempel i den henseende?

⁹ Mildhed er nært forbundet med ydmyghed, at være „ydmyg af hjertet“. Stolthed, derimod, fører til at man ophøjer sig selv og ofte behandler andre hårdt og ufølsomt. (Ordsprogene 16:18, 19) Under hele sin tjeneste på jorden viste Jesus ydmyghed. Selv da han seks dage før sin død red ind i Jerusalem og blev hyldet som jødernes konge, opførte han sig meget anderledes end herskerne i verden. Han opfyldte Zakarias’ profeti om Messias: „Se! Din konge kommer til dig, mild af sind og ridende på et æsel, ja, på et føl, et lastdyrs afkom.“ (Mattæus 21:5; Zakarias 9:9) Den trofaste profet Daniel så et syn hvori Jehova overdrog sin søn kongemagt, men i en tidligere profeti beskrives Jesus som „den ubetydeligste blandt menneskene“. Man kunne også sige „den mest ydmyge“, hvad ordet i grundteksten giver rum for. Ja, ydmyghed og mildhed går hånd i hånd. — Daniel 4:17; 7:13, 14.

10. Hvorfor er kristen mildhed ikke det samme som svaghed?

¹⁰ Den mildhed Jehova og Jesus viser, virker tiltalende og hjælper os til at komme nær til dem. (Jakob 4:8) Mildhed er naturligvis langtfra ensbetydende med svaghed. Jehova, den almægtige Gud, er vældig i kraft og styrke og føler en brændende vrede over uretfærdighed. (Esajas 30:27; 40:26) Jesus var fast besluttet på ikke at gå på kompromis da han blev udsat for angreb fra Satan Djævelen. Han så heller ikke gennem fingre med de religiøse lederes ulovlige forretningsforehavender. (Mattæus 4:1-11; 21:12, 13; Johannes 2:13-17) Men når hans disciple kom til kort, behandlede han dem mildt og bar tålmodigt over med deres svagheder. (Mattæus 20:20-28) En bibelforsker beskriver meget træffende mildhed på denne måde: „Bag blidheden skjuler sig stålets styrke.“ Lad os efterligne Jesus ved at vise egenskaben mildhed.

Moses var mild af sind

11, 12. Hvorfor var det usædvanligt at Moses havde et mildt sind, når man tænker på hans opvækst?

¹¹ Det tredje eksempel vi vil se på, er Moses. Bibelen beskriver ham som „langt den sagtmodigste [eller: mildeste af sind] af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3, fodnote) Denne beskrivelse blev nedskrevet under guddommelig inspiration, og Moses’ usædvanlig milde sind fik ham til at følge Jehovas ledelse.

¹² Moses’ opvækst var temmelig usædvanlig. I en tid med forræderi og mord sørgede Jehova for at denne søn af troende hebraiske forældre blev bevaret i live. Moses tilbragte sine første år under sin mors kærlige omsorg, og hun lærte ham meget om den sande Gud, Jehova. Senere voksede Moses op i et miljø der næppe kunne have været mere anderledes end det hans forældre levede i. „Moses [blev] oplært i al ægypternes visdom,“ skrev Stefanus, der blev martyr i det første århundrede. „Og [Moses] var magtfuld i sine ord og gerninger.“ (Apostelgerninger 7:22) Da han så hvordan Faraos slavefogeder behandlede hans brødre uretfærdigt, valgte han i tro at stille sig på deres side. Efter at have dræbt en ægypter som han havde set slå en hebræer, måtte han flygte fra Ægypten til Midjans land. — 2 Mosebog 1:15, 16; 2:1-15; Hebræerne 11:24, 25.

13. Hvilken virkning havde det på Moses at han opholdt sig 40 år i Midjan?

¹³ I en alder af 40 år måtte Moses klare sig selv i en ørken. I Midjan mødte han Re’uels syv døtre og hjalp dem med at trække vand op til deres faders store hjord. Da de unge kvinder vendte hjem, fortalte de glædestrålende deres far at en ægypter havde udfriet dem fra nogle hyrder som generede dem. Da Re’uel indbød Moses til at bo hos familien, tog han imod tilbuddet. De genvordigheder Moses havde været ude for, havde ikke gjort ham bitter, og de hindrede ham heller ikke i at tilpasse sig de nye forhold. Han vaklede aldrig i sin beslutning om at tjene Gud. Der skulle gå 40 lange år, og i denne periode af sit liv var han hyrde for Re’uels får. Han blev gift med Zippora og opdrog børn, og i al den tid blev han ved med at forædle sin personlighed og udvikle den egenskab der kom til at kendetegne ham. Ja, Moses lærte mildhed ved at udholde vanskelige tider. — 2 Mosebog 2:16-22; Apostelgerninger 7:29, 30.

14. Beskriv en situation der viser at Moses bevarede et mildt sind da han var blevet fører for Israel.

¹⁴ Også efter at Jehova havde udnævnt Moses til at være fører for Israels folk, viste Moses mildhed. Ved en lejlighed løb en ung mand hen og fortalte ham at Eldad og Medad var kommet i profetisk henrykkelse. Men de havde ikke været til stede da Jehova udgød sin ånd over de 70 ældste der skulle hjælpe Moses, så Josua udbrød: „Min herre Moses, stands dem!“ Moses svarede ham mildt: „Er du skinsyg på mine vegne? Gid hele Jehovas folk var profeter, for så ville Jehova lægge sin ånd på dem!“ (4 Mosebog 11:26-29) Mildhed tog brodden af den spændte situation.

15. Hvorfor er Moses værd at efterligne selv om han var ufuldkommen?

¹⁵ Ved en lejlighed forsømte Moses dog at vise mildhed, nemlig ved Meriba, i nærheden af Kadesj, hvor han undlod at give Jehova æren for et mirakel. (4 Mosebog 20:1, 9-13) Men skønt Moses var ufuldkommen, blev han hele livet holdt oppe af sin urokkelige tro, og hans usædvanligt milde sind virker tiltalende, selv på os i dag. — Hebræerne 11:23-28.

Mildhed sejrer over hårdhed

16, 17. Hvordan er beretningen om Nabal og Abigajil et advarende eksempel for os?

¹⁶ På Davids tid, kort efter at Guds profet Samuel var død, opstod der en situation der kan virke som et advarende eksempel for os i dag. Nabal og hans kone, Abigajil, var diametrale modsætninger. Mens Abigajil havde „god indsigt“, var hendes mand „hård og slet i sine handlinger“. Nabal afviste uforskammet at give Davids mænd forsyninger selv om de havde været med til at beskytte Nabals store hjorde mod røvere. Der er derfor ikke noget at sige til at David blev vred, og at han og nogle af hans mænd spændte sværd om sig og tog af sted for at kæmpe mod Nabal. — 1 Samuel 25:2-13.

¹⁷ Da meldingen om hvad der var sket, nåede Abigajil, sørgede hun hurtigt for brød, vin, kød, rosinkager og figenkager og drog ud for at møde David. „Lad brøden hvile på mig, herre,“ tryglede hun ham. „Lad dog din trælkvinde tale i dit påhør, og hør på din trælkvindes ord.“ Abigajils milde anmodning blødgjorde Davids hjerte, og efter at have lyttet til hendes forklaring erklærede han: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, som på denne dag sendte dig ud for at møde mig! Og velsignet være din fornuft, og velsignet være du som på denne dag har hindret mig i at pådrage mig blodskyld.“ (1 Samuel 25:18, 24, 32, 33) Nabals grove opførsel førte i sidste ende til hans død, mens Abigajil på grund af sine gode egenskaber fik den glæde at blive gift med David. Med sit milde sind er hun et forbillede for alle der tjener Jehova i dag. — 1 Samuel 25:36-42.

Jag efter mildhed

18, 19. (a) Hvilke forandringer bliver tydelige når vi ifører os mildhed? (b) Hvad kan hjælpe os til at foretage en ærlig selvransagelse?

¹⁸ Mildhed er altså en nødvendig og tiltalende egenskab, der omfatter mere end høflighed og venlighed. Den virker styrkende og forfriskende på dem man omgås. Måske har vi været vant til at bruge hårde ord og optræde uvenligt. Men da vi lærte sandheden fra Bibelen at kende, ændrede vi os og blev mere behagelige at omgås. Det var denne forandring Paulus talte om da han gav sine trosfæller tilskyndelsen: ’I skal iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.’ (Kolossenserne 3:12) Bibelen sammenligner denne forandring med at farlige vilddyr — ulve, leoparder, løver, bjørne og brilleslanger — bliver som fredelige husdyr — lam, kid, kalve og køer. (Esajas 11:6-9; 65:25) Disse ændringer i personligheden kan være så iøjnefaldende at de der ser dem, forbløffes. Vi tilskriver en sådan forandring Guds ånds virke, for mildhed er en del af denne ånds bemærkelsesværdige frugt.

¹⁹ Betyder det så at vi ikke længere behøver at arbejde på at have et mildt sind når vi har gjort de nødvendige forandringer og indviet os til Jehova? Nej. Når man køber nyt tøj, skal det også holdes i orden for at blive ved med at være rent og præsentabelt. Hvis vi gransker i Guds ord, så at sige „spejder ind i“ det, og tænker over de eksempler det indeholder, vil det hjælpe os til at betragte os selv objektivt og med friske øjne. Hvad ser du når du spejler dig i Guds inspirerede ord? — Jakob 1:23-25.

20. Hvad kan hjælpe os til at vise mildhed?

²⁰ Af natur er vi forskellige hvad temperament angår. For nogle af Guds tjenere er det nemmere at vise mildhed end det er for andre. Ikke desto mindre må alle kristne opdyrke Guds ånds frugt, også mildhed. Paulus gav Timoteus denne kærlige tilskyndelse: „Jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed.“ (1 Timoteus 6:11) Ordet „jag“ viser at det kræver en indsats. Flere danske bibeloversættelser gengiver udtrykket med ’stræb efter’. (Da. aut.; Seidelin) Hvis du gør den nødvendige indsats og tænker dybere over de gode eksempler Guds ord indeholder, vil de så at sige blive ’indplantet’ i dig og prente sig i dit sind. De vil forme din personlighed og præge dig i hverdagen. — Jakob 1:21.

21. (a) Hvorfor bør vi altid ’jage efter’ mildhed? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?

²¹ Vores væremåde over for andre afspejler i hvor høj grad vi har opdyrket mildhed. „Hvem er vís og forstandig iblandt jer?“ spørger disciplen Jakob. „Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ (Jakob 3:13) Hvordan kan vi udvise denne kristne egenskab i familien, i den kristne forkyndelse og i menigheden? Den følgende artikel indeholder nogle gode råd i den forbindelse.

Udvis „al mildhed mod alle mennesker“

„Bliv ved med at minde dem om . . . at udvise al mildhed mod alle mennesker.“ — TITUS 3:1, 2.

1. Hvorfor er det ikke altid nemt at vise mildhed?

„BLIV efterlignere af mig ligesom jeg igen er det af Kristus,“ skrev apostelen Paulus. (1 Korinther 11:1) Alle Guds tjenere i dag bestræber sig for at følge denne opfordring. Det må indrømmes at det ikke er let, da vi fra vore første forældre har arvet selviske tilbøjeligheder og måske et temperament der ikke harmonerer med Jesu eksempel. (Romerne 3:23; 7:21-25) Men mildhed er en egenskab vi alle vil kunne opdyrke hvis vi gør en indsats for det. Viljestyrke i sig selv er dog ikke nok. Hvad skal der mere til?

2. Hvordan kan vi udvise „al mildhed mod alle mennesker“?

² Mildhed er en del af Guds hellige ånds frugt, og jo mere vi bestræber os for at følge Guds ånds ledelse, jo tydeligere vil det være at vi bærer dens frugt. Det er kun når vi bærer åndens frugt, at vi vil kunne udvise „al mildhed“ over for alle. (Titus 3:2) Lad os se på hvordan vi kan efterligne Jesu eksempel og virke styrkende på dem vi kommer i berøring med. — Mattæus 11:29; Galaterne 5:22, 23.

I familien

3. Hvilke forhold i familien afspejler verdens ånd?

³ Ét område hvor det er vigtigt at vise mildhed, er i familien. Verdenssundhedsorganisationen anslår at vold i familien udgør en større fare for kvinders helbred end trafikulykker og malaria tilsammen. I London, for eksempel, foregår en fjerdedel af alle rapporterede voldsforbrydelser i hjemmet. Politiet støder ofte på folk der giver deres følelser luft i „larmende skænderier og banden og sværgen“. Og hvad der er endnu værre, så har nogle par ladet deres forhold præge af „bitterhed“. Alt dette er en sørgelig afspejling af „verdens ånd“ og hører ikke hjemme i kristne familier. — Efeserne 4:31, Seidelin; 1 Korinther 2:12.

4. Hvilken virkning kan mildhed have på en familie?

⁴ For at modvirke de tendenser der præger verden omkring os, har vi brug for Guds ånd. „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Kærlighed, venlighed, selvbeherskelse og langmodighed styrker båndet mellem ufuldkomne ægtefæller. (Efeserne 5:33) Når man viser mildhed, skaber det en behagelig atmosfære der er en skærende kontrast til de skænderier og stridigheder der ødelægger tilværelsen for mange familier. Det en person siger, er vigtigt, men måden han siger det på, viser noget om den ånd der ligger bag ordene. At give udtryk for sine bekymringer på en mild måde kan lette en spændt situation. Den vise kong Salomon skrev: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ — Ordsprogene 15:1.

5. Hvad kan mildhed udvirke i et hjem hvor ikke alle har den samme tro?

⁵ Mildhed er af særlig stor betydning i et hjem hvor ikke alle har den samme tro. Sammen med gode gerninger kan mildhed være med til at vinde dem der ikke er gunstigt stemt, så de får tro på Jehova. Peter gav gifte kristne kvinder følgende råd: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt. Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Peter 3:1-4.

6. Hvordan kan mildhed styrke båndene mellem forældre og børn?

⁶ Der kan opstå et anstrengt forhold forældre og børn imellem, især hvis det ikke er alle i familien der har kærlighed til Jehova. Men der er brug for at vise mildhed i alle kristne familier. Paulus gav følgende råd til fædre: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Når en familie er præget af mildhed, styrkes de nære bånd mellem forældre og børn. Dean, der er vokset op i en søskendeflok på fem, fortæller følgende: „Far havde et mildt sind. Jeg kan ikke huske at jeg nogen sinde har skændtes med ham — heller ikke da jeg var teenager. Han var altid meget mild, selv når han blev vred. Nogle gange sendte han mig ind på mit værelse eller pålagde mig nogle begrænsninger, men vi skændtes aldrig. Han var ikke kun vores far. Han var også vores ven, og vi ville ikke skuffe ham.“ Mildhed er helt sikkert med til at styrke båndene mellem forældre og børn.

I forkyndelsen

7, 8. Hvorfor er det så vigtigt at vise mildhed når vi forkynder?

⁷ Et andet område hvor det er vigtigt at vise mildhed, er i forkyndelsen. Når vi fortæller andre den gode nyhed om Riget, møder vi folk med vidt forskellig indstilling. Nogle lytter med glæde til det håbets budskab vi kommer med, mens andre af forskellige grunde reagerer negativt. Her er egenskaben mildhed en stor hjælp til at fuldføre vores tjeneste og efterkomme befalingen om at være vidner „til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8; 2 Timoteus 4:5.

⁸ Apostelen Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Eftersom Kristus er vort forbillede og vi af hjertet ønsker at efterligne ham, bestræber vi os for at være både milde og respektfulde når vi forkynder for nogle der er vrede og ophidsede. Det fører ofte noget godt med sig, hvilket følgende episode viser.

9, 10. Hvilken oplevelse betoner værdien af at vise mildhed i forkyndelsen?

⁹ Da det en dag bankede på døren hos Keith og hans kone, lukkede hun op, mens han holdt sig i baggrunden. Da hun fandt ud af at den fremmede var et af Jehovas Vidner, beskyldte hun vredt Jehovas Vidner for at være grusomme mod børn. Broderen bevarede roen og sagde mildt: „Det gør mig ondt at du har den opfattelse. Må jeg have lov at vise dig hvad Jehovas Vidner tror på?“ Keith havde lyttet til samtalen og kom nu ud til døren for at afbryde besøget.

¹⁰ Senere fik parret dårlig samvittighed over at have behandlet den fremmede så uvenligt. Hans milde facon havde gjort indtryk på dem. Til deres overraskelse vendte broderen tilbage ugen efter, og Keith og hans kone lod ham ud fra Bibelen forklare hvad han troede på. „I de næste to år lyttede vi en del til andre Jehovas Vidner,“ har de senere fortalt. De sagde ja tak til et bibelstudium, og efter nogen tid indviede de sig begge til Jehova og blev døbt. Flere år senere mødte de den forkynder der første gang havde besøgt dem, og han fandt til sin store glæde ud af at Keith og hans kone nu var hans åndelige broder og søster. Ja, mildhed lønner sig.

11. Hvordan kan mildhed bane vejen for at nogle tager imod det kristne budskab?

¹¹ Harolds oplevelser som soldat havde gjort ham bitter og fået ham til at tvivle på Guds eksistens. Hans problemer blev endnu større da han blev påkørt af en spritbilist og fik varige mén. Da Jehovas Vidner kom til hans dør, bad han dem om at blive væk. Men en dag var en forkynder der hed Bill, på vej hen til en der boede to døre længere henne. Ved en fejltagelse fik han banket på hos Harold. Da han kom ud til døren, støttet af to krykker, undskyldte Bill med det samme og forklarede at han var gået forkert. Hvordan reagerede Harold? Jo, i mellemtiden havde han set et indslag i tv-avisen om Jehovas Vidner der samarbejdede om at bygge en ny rigssal på meget kort tid. Han var så imponeret over at se de mange der arbejdede forenet sammen, at det havde ændret hans indstilling til Jehovas Vidner. Bills venlige undskyldning og hans tiltalende milde væsen gjorde desuden så stort indtryk på Harold at han besluttede sig for at Jehovas Vidner gerne måtte besøge ham. Han begyndte at studere Bibelen, gjorde fremskridt og blev en døbt tjener for Jehova.

I menigheden

12. Hvilke tendenser som er fremherskende i verden, bør medlemmer af den kristne menighed undgå?

¹² Et tredje område hvor mildhed er af stor betydning, er i den kristne menighed. I vore dages samfund er konflikter meget almindelige. Diskussioner, skænderier og mundhuggeri er normen for dem der er præget af verdens måde at tænke på. Fra tid til anden sniger sådanne verdslige tendenser sig ind i den kristne menighed og resulterer i diskussioner og strid om ord. De ansvarshavende brødre er kede af at det er nødvendigt at tage sig af sådanne situationer. Men kærlighed til Jehova og til deres brødre får dem til at gøre hvad de kan for at hjælpe dem der har fejlet. — Galaterne 5:25, 26.

13, 14. Hvad kan det føre til at man „med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“?

¹³ I det første århundrede oplevede Paulus og hans medarbejder Timoteus nogle vanskeligheder inden for menigheden. Paulus advarede Timoteus mod de brødre der kunne sammenlignes med kar til „et ikke-ærefuldt formål“. „En Herrens træl bør ikke strides med nogen,“ ræsonnerede Paulus, „men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt.“ Hvis vi bevarer et mildt sind, selv når vi provokeres, vil kritikere ofte tænke sig om en ekstra gang. Til gengæld vil Jehova måske, som Paulus videre skriver, „give dem sindsændring, så de [kan] få nøjagtig kundskab om sandheden“. (2 Timoteus 2:20, 21, 24, 25) Læg mærke til at Paulus forbinder mildhed med det at finde sig i ondt.

¹⁴ Paulus gjorde selv det han opfordrede andre til. I forbindelse med de „overmåde store apostle“ i menigheden i Korinth sagde han til brødrene: „Men jeg selv, Paulus, bønfalder jer ved Messias’ mildhed og venlighed, jeg som iblandt jer forekommer uanselig, men fraværende er modig over for jer.“ (2 Korinther 10:1; 11:5) Paulus efterlignede virkelig Kristus. Læg mærke til at han henvendte sig til disse brødre „ved Messias’ mildhed“. Han undgik en arrogant eller kommanderende tone, og hans ord virkede uden tvivl tilskyndende på dem i menigheden der havde et modtageligt hjerte. Han gød olie på de oprørte vande og lagde dermed grundvolden for fred og enhed i menigheden. Er det ikke en fremgangsmåde vi alle kan bestræbe os for at følge? Ældste må i særlig grad efterligne Kristus og Paulus.

15. Hvorfor er mildhed vigtig når man giver vejledning?

¹⁵ Vi har imidlertid ikke kun ansvar for at hjælpe andre når menighedens fred og enhed er truet. Der er brug for kærlig vejledning længe inden der opstår en spændt situation. „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen,“ sagde Paulus. Men hvordan? „I mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) Det er ikke altid nemt at bevare „mildhedens ånd“, for alle kristne, deriblandt de ansvarshavende mænd i menigheden, er ufuldkomne og begår fejl. Men det vil være lettere for den der har begået et fejltrin, at komme på fode igen hvis en vejledning bliver givet i mildhed.

16, 17. Hvad kan hjælpe dem der har svært ved at følge en bibelsk vejledning?

¹⁶ Det oprindelige græske ord der er oversat med ’hjælpe på fode igen’, kan også betyde at sætte et led på plads eller at sætte en brækket knogle sammen — noget der vil gøre ondt. En læge der behandler en brækket knogle, forsikrer beroligende patienten om at behandlingen vil gavne ham. Hans rolige optræden virker lindrende. Nogle få ord på forhånd er med til at mildne det værste ubehag. At komme åndeligt på fode igen kan også være smertefuldt. Men en vejledning givet i mildhedens ånd vil være lettere at tage imod og vil bane vejen for at det gode forhold genoprettes, og at den der har forsyndet sig, ændrer kurs. Selv om den der får en vejledning, til at begynde med har svært ved at tage imod den, kan det at den bliver givet i mildhed, fjerne enhver uvilje mod at følge de gode bibelske råd. — Ordsprogene 25:15.

¹⁷ Når man hjælper andre til at komme på fode igen, er der altid en fare for at vejledningen bliver opfattet som kritik. En skribent har kommenteret det på denne måde: „Faren for upassende selvhævdelse er størst når man retleder andre. Der er derfor stort behov for at man gør det blidt.“ Kristne der vejleder andre, kan undgå faren for selvhævdelse ved at opdyrke mildhed der udspringer af ydmyghed.

„Mod alle mennesker“

18, 19. (a) Hvorfor kan det være vanskeligt for kristne at være milde over for landets myndigheder? (b) Hvad vil hjælpe kristne til at udvise mildhed mod alle myndighedspersoner, og med hvilket positivt resultat?

¹⁸ Et område hvor mange kan have svært ved at vise mildhed, er over for landets myndigheder. Det skal indrømmes at nogle myndighedspersoners optræden afslører en hård og ufølsom indstilling. (Prædikeren 4:1; 8:9) Men vores kærlighed til Jehova vil hjælpe os til at anerkende at han sidder inde med den højeste myndighed, og til at underordne os regeringsmyndighederne relativt, sådan som de har krav på. (Romerne 13:1, 4; 1 Timoteus 2:1, 2) Selv når nogle i høje stillinger prøver at hindre os i at tilbede Jehova i den offentlige forkyndelse, søger vi ufortrødent at benytte de muligheder der stadig er for at bringe lovprisningsofre. — Hebræerne 13:15.

¹⁹ Vi bliver ikke krigeriske, eller fjendtlige, men bestræber os for at være rimelige, uden dog at gå på akkord med retfærdige principper. På den måde er det muligt for vore brødre at udføre forkyndelsen i 234 lande kloden rundt. Vi følger Paulus’ formaning om at ’underordne os regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere, at være rede til enhver god gerning, ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker’. — Titus 3:1, 2.

20. Hvilken løn er der til dem der er milde af sind?

²⁰ Der er en stor løn i vente til dem der viser mildhed. „Lykkelige er de der har et mildt sind,“ sagde Jesus, „for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) For Kristi salvede brødre vil det at bevare et mildt sind sikre dem glæden og den forret at regere over Guds riges jordiske domæne. Og hvad angår den ’store skare’ af „andre får“, vil de kunne se frem til at leve i Paradiset her på jorden hvis de fortsætter med at være sagtmodige og milde af sind. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Salme 37:11) Hvilke vidunderlige fremtidsudsigter! Lad os derfor aldrig glemme den vejledning Paulus gav de kristne i Efesus: „Altså beder jeg, den fangne i Herren, jer indtrængende om at vandre det kald værdigt hvormed I blev kaldet, med al ydmyghed og mildhed.“ — Efeserne 4:1, 2.