Kasakhstan

I byen Rudnyj mødte en pioner en ung mand ved navn Nikolaj som sagde at han gerne ville have et bibelstudium. Det var dog lidt problematisk. Nikolaj og hans familie boede nemlig i en fjerntliggende landsby, og det var kun sjældent han kom til Rudnyj for at besøge sine slægtninge. Broderen spurgte om han kunne komme og besøge Nikolaj hjemme i hans landsby, men Nikolaj forklarede at den lå 200 kilometer borte og var ekstremt vanskelig at komme til.

Broderen skrev ikke desto mindre Nikolajs adresse ned og lovede at de ville mødes igen. Han satte sig for at besøge landsbyen og indbød en anden broder og to søstre fra den lokale menighed til at tage med ham. To uger senere stod de på toget. Da de nåede til den station der lå nærmest, opdagede de at der var endnu 18 kilometer til Nikolajs landsby, og at der ikke var nogen offentlige transportmidler resten af vejen. Den eneste mulighed var at gå. Det var ikke nemt, for det var midt om vinteren, og der blæste en isnende kold vind. Efter et kort stykke tid kørte en traktor med en mælketank forbi dem og standsede. Føreren tilbød dem et lift — inden i tanken! Forkynderne troede at han lavede sjov med dem, men mælketanken var både tom og tør, så de kravlede ind. Der var koldt inden i tanken, men de ville i det mindste være noget beskyttet mod den bidende blæst. Manden sagde at han ville sætte dem af syv kilometer fra deres bestemmelsessted. Derfra ville de så blive nødt til at fortsætte til fods. Det tog dem yderligere to timer at gå de sidste syv kilometer til Nikolajs landsby.

Nikolaj og hans kone, Valja, blev både forbavsede og glade da de så brødrene og søstrene ved deres dør. De sørgede for at deres gæster fik varmen, og tilbød dem noget at spise. Så fulgte en bibelsk drøftelse. To uger senere tog brødrene fra Rudnyj tilbage til landsbyen. Pionerbroderen fortæller: „Nikolaj hentede os på stationen. Der var mange i landsbyen som gerne ville tale med ’dem der var kommet i mælketanken’, så Nikolaj arrangerede at de der var interesserede, kunne mødes med os. Alle på Nikolajs liste kom som aftalt og sagde ja til at studere Bibelen.“ Med tiden gjorde praktisk talt alle der begyndte at studere Bibelen i denne landsby, gode åndelige fremskridt. To år senere blev Nikolaj og Valja døbt. Nu er deres to sønner udøbte forkyndere, og for nylig blev Nikolaj udnævnt til ældste i denne isolerede gruppe.

[Illustration på side 47]

Vi blev kørt i en mælketank