3. Hvilken vejledning angående vort sindelag gav Peter?

³ Peter, der havde været meget sammen med Jesus, nævnte en god grund til at leve for at gøre Guds vilje og ikke sin egen. Han skrev: „Derfor, da Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sindelag; for den der har lidt i kødet er hørt op med at synde, så at han resten af sin tid i kødet ikke mere lever for menneskers lyster, men for Guds vilje.“ — 1 Peter 4:1, 2.

4. Hvordan viste Jesus at han underkastede sig sin Faders vilje?

⁴ Hvorfor måtte Jesus lide i kødet? Fordi han stod på sin Faders side i spørgsmålet om den universelle suverænitet. Herved afgav han bevis for at Gud er sandfærdig og at Satan er en løgner. Dette gjorde han ved at lade Gud råde over hans liv på jorden, skønt det medførte martyrdøden for ham. — 2 Korinther 5:14, 15.

5. Hvilken udfordring frembyder Kristi eksempel for os?

⁵ Kristi død var ikke desto mindre et udtryk for Guds kærlighed. (1 Johannes 4:10) På hvilken måde? I den forstand at hans død medførte velsignelser som hele menneskeheden kan få del i. (Romerne 5:8; 6:23) Men hvor mange er villige til at gøre noget for at opnå disse velsignelser? Hvor mange er villige til at efterligne Kristus og trænge deres egne ønsker i baggrunden for at underkaste sig Guds vilje? — Hebræerne 13:15, 17.

Kristi sindelag

9, 10. (a) Hvad må vi væbne os med? (Filipperne 2:5-8) (b) Hvad særligt er der ved det græske ord for „sindelag“ som Peter benyttede i Første Petersbrev 4:1?

⁹ Hvad kan gøre det lettere for os at underkaste os Guds vilje? Ifølge Peters vejledning, der er citeret i paragraf 3, må vi væbne os med „det samme sindelag“ som Jesus havde. — 1 Peter 4:1.

¹⁰ Peter anvender her et græsk ord der kun forekommer to gange i De græske Skrifter — enʹnoia. I nogle oversættelser gengives det med „sind“, men Peter benytter ikke her det mest almindelige græske ord for „sind“, nous. Peter må altså under inspiration have haft noget særligt i tanke da han valgte dette mere usædvanlige ord. W. E. Vine, der er ekspert i græsk, oplyser at enʹnoia „betegner hensigt, agt, forsæt“. J. H. Thayers A Greek-English Lexicon definerer ordet som „en måde at tænke og føle på“.

11. Hvad kan vi lære af Jesu eksempel med hensyn til den måde vi lever på?

¹¹ Jesu hensigt eller agt kom tydeligt til udtryk gennem hans selvopofrende handlemåde. Han førte ikke en overfladisk tilværelse der kun drejede sig om fornøjelser og adspredelser. Han vidste at han ikke havde lagt sin tilværelse i himmelen bag sig blot for at spilde nogle år med selviske gøremål på jorden. (Se modsætningen hertil i Første Mosebog 6:1, 2, 4 og Judas 6.) Han sagde for eksempel: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 6:38) Jesus havde altid udelukkende det for øje at virke for Faderens sag, og dette satte han altid over sin egen vilje, endda i en sådan grad at han var villig til at lide en vanærende død. — Lukas 22:42.

12, 13. (a) Hvordan lod Jesus sit sindelag komme til udtryk ved Jakobs kilde? (b) Hvad mente Jesus med ordene: „Jeg har mad at spise som I ikke kender“?

¹² Selv når Jesus var træt og sulten var det åbenbart at han først og fremmest ønskede at gøre sin Faders vilje. Ved en lejlighed sad han ved Jakobs kilde mens hans disciple hentede mad. I stedet for at tage sig et velfortjent hvil indtil disciplene vendte tilbage, satte han alt ind på at gøre Guds vilje. Han gav sig i snak med en samaritansk kvinde — hvilket jøderne normalt ikke gjorde. Han åbnede hendes øjne så hun forstod mere om den sande Gud. Som følge deraf „fik mange af samaritanerne fra den by tro på ham på grund af kvindens ord“. — Johannes 4:6-26, 39-42.

¹³ Da hans disciple vendte tilbage tilskyndede de ham til at spise. Hvad svarede han? „Jeg har mad at spise som I ikke kender.“ Hans ord forvirrede dem indtil han tilføjede: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ Det er tydeligt at Jesus nød at underkaste sig sin Faders vilje. Det var som mad for ham, og det gav ham en tilfredsstillelse som den man føler når man har spist et dejligt måltid. Hvis vi gerne vil føle os tilfredse med det vi udretter, kan vi ikke gøre noget bedre end at følge Jesu Kristi eksempel. — Johannes 4:31-38.

Virkninger af Kristi sindelag

14. Hvad må vi have for at vi kan tilegne os Kristi sindelag? Belys dette med et eksempel.

¹⁴ Hvordan bør det berøre os at have Kristi sindelag? Hvis vi lærer at tænke på samme måde som Kristus vil vi have en indre kraft der under alle forhold vil tilskynde os til at gøre det samme som Jesus ville have gjort. (Lukas 22:42; Efeserne 4:23, 24) Denne kraft vil ikke blot skyldes frygt for straf, for eksempel tugt fra de ældste i menigheden, men en dyb værdsættelse af Jehovas love og principper. Vi kan sammenligne det med en der kun adlyder færdselsloven når politiet er i nærheden — han vil kun bøje sig for en ydre påvirkning. Men en der sætter pris på livet, elsker sin næste og kan se det fornuftige i at man har en færdselslov, vil adlyde den fordi han respekterer loven. Han har en stærk, indre motivation. — Salme 51:10.

15. (a) Hvad viser at Jesus havde en indre drivkraft? (Efeserne 4:23) (b) Hvilke eksempler viser at nogle, også i nutiden, har bevaret Kristi sindelag?

¹⁵ Jesus havde denne indre „drivkraft“.